Brev:
Toårig går i selvsving
Hej Helen.
Jeg skriver, fordi jeg sidder lidt frustreret over min håndtering af nogle situationer med min to-årige datter.
Min datter er en glad, meget (!) snakkesalig, sjov og lidt bestemt pige. Hun er utrolig kvik og kan fx sagtens nævne ting, som ligger flere måneder tilbage (ved ikke om dette faktisk er normalt for hendes alder?), og alle siger, at hun taler ligeså godt som en treårig. Tror nogle af disse ting spiller ind på de situationer, som jeg nævner her.
Hun går nogle gange i diskussion om ting, som jeg ellers synes, jeg er tydelig omkring og prøver at håndtere pædagogisk. Fx i dag sad vi og tegnede i måske 30 min. Problemet opstod så, da jeg siger, at nu skal jeg ordne vasketøj og er færdig med at tegne. Først prøver hun at bede mig fortsætte. jeg siger stille og roligt, at nu har vi hygget os længe, men nu skal jeg ikke tegne mere osv, hun må gerne tegne mere, men jeg er færdig nu. Hun vil slet ikke acceptere det og bliver mere og mere frustreret. Jeg prøver at undgå (endnu) en lang dialog om det og siger bare roligt "jeg kan godt høre, at du gerne vil have, at jeg skal tegne mere, men mor er færdig nu" (eller noget i den retning). Det ender med, at hun bare kaster med tingene og græder. Jeg ender med at pakke tegnesagerne væk med en vridende datter på armen og krammer hende og trøster hende, hvilket virker og spørger, om hun lige kan hjælpe mig med at rulle gardiner op (en opgave hun synes godt om), og så var hun ovre det.
Dette var en beskrivelse, hvor jeg egentlig synes, det lykkes at både hjælpe hende, men også holde fast på min beslutning. Generelt så kan hun forholdsvis ofte hjælpes/afledes ud af sine frustrationer, jeg bliver bare lidt træt af, at hun går i diskussion/dialog om alting, og det kræver stort overskud af mig/os. Hvis jeg bare siger "nej" til noget, så optrappes situationen modsat hvis jeg forsøger at forklare hende tingene. ...
... Hvis jeg ikke lige svarer, så taler hun bare højere og højere...
Min udfordring er, når min tålmodighed slipper op. Fx ved putning. Det er gået godt i ca tre måneder, hvor både far og jeg kan putte, vi har kunnet gå ud og komme lidt tilbage indimellem og se til hende, indtil hun sover. Nu er hun så begyndt at bede os om at "blive siddende lidt". Jeg kommer tit i en klemme her. Jeg vil gerne holde fast i, at hun sagtens kan falde i søvn selv, men hvis jeg forsøger at forklare, så bliver hun bare ved med at sige "nej mor blive her lidt", og hvis jeg bare siger nej eller går ligeså stille efter at have kysset hende, så bliver hun ked af det og frustreret, og hun skal ikke græde alene, så så går jeg hurtigt derind igen. Når jeg så sidder der, så pjatter hun ofte og snakker og sparker lidt i madrassen osv. Så er det, at jeg godt kan blive lidt bestemt efter et stykke tid og tale i et lidt upædagogisk og frustreret (ikke noget med at råbe eller noget) toneleje, at "NU skal hun ligge stille og ikke snakke og forsøge at sove, hvis jeg skal sidde der ellers går jeg altså ud og tømmer opvaskemaskinen lidt". Hun svarer "ja", men faktisk tror jeg ikke helt, hun forstår det.
Hvad gør jeg? Vi vil jo gerne sidde der, hvis hun har behov for det i en periode, men handler det ikke mere om, at hun prøver situationen af? Hun prøver helt klart "hvem bestemmer" grænser af for tiden. Og hvad gør jeg, når min tålmodighed slipper op? Jeg vil jo virkelig helst ikke give hende dårligt selvværd ved at få hende til ar føle sig forkert.
Jeg er gravid og måske derfor lidt ekstra hormonel.
Hvad gør jeg i de situationer, hvor jeg føler, at mine to valgmuligheder (bare sige "nej" eller forsøge at forklare og forklare) ikke lykkes, og jeg ikke synes, det er en god ide bare at følge hendes vilje?
Venlig hilsen
En lidt følsom mor, som bare gerne vil gøre det "rigtige" hele tiden
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr
Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....
Viden om børn:
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.