Brev:
Toårig går i selvsving
Hej Helen.
Jeg skriver, fordi jeg sidder lidt frustreret over min håndtering af nogle situationer med min to-årige datter.
Min datter er en glad, meget (!) snakkesalig, sjov og lidt bestemt pige. Hun er utrolig kvik og kan fx sagtens nævne ting, som ligger flere måneder tilbage (ved ikke om dette faktisk er normalt for hendes alder?), og alle siger, at hun taler ligeså godt som en treårig. Tror nogle af disse ting spiller ind på de situationer, som jeg nævner her.
Hun går nogle gange i diskussion om ting, som jeg ellers synes, jeg er tydelig omkring og prøver at håndtere pædagogisk. Fx i dag sad vi og tegnede i måske 30 min. Problemet opstod så, da jeg siger, at nu skal jeg ordne vasketøj og er færdig med at tegne. Først prøver hun at bede mig fortsætte. jeg siger stille og roligt, at nu har vi hygget os længe, men nu skal jeg ikke tegne mere osv, hun må gerne tegne mere, men jeg er færdig nu. Hun vil slet ikke acceptere det og bliver mere og mere frustreret. Jeg prøver at undgå (endnu) en lang dialog om det og siger bare roligt "jeg kan godt høre, at du gerne vil have, at jeg skal tegne mere, men mor er færdig nu" (eller noget i den retning). Det ender med, at hun bare kaster med tingene og græder. Jeg ender med at pakke tegnesagerne væk med en vridende datter på armen og krammer hende og trøster hende, hvilket virker og spørger, om hun lige kan hjælpe mig med at rulle gardiner op (en opgave hun synes godt om), og så var hun ovre det.
Dette var en beskrivelse, hvor jeg egentlig synes, det lykkes at både hjælpe hende, men også holde fast på min beslutning. Generelt så kan hun forholdsvis ofte hjælpes/afledes ud af sine frustrationer, jeg bliver bare lidt træt af, at hun går i diskussion/dialog om alting, og det kræver stort overskud af mig/os. Hvis jeg bare siger "nej" til noget, så optrappes situationen modsat hvis jeg forsøger at forklare hende tingene. ...
... Hvis jeg ikke lige svarer, så taler hun bare højere og højere...
Min udfordring er, når min tålmodighed slipper op. Fx ved putning. Det er gået godt i ca tre måneder, hvor både far og jeg kan putte, vi har kunnet gå ud og komme lidt tilbage indimellem og se til hende, indtil hun sover. Nu er hun så begyndt at bede os om at "blive siddende lidt". Jeg kommer tit i en klemme her. Jeg vil gerne holde fast i, at hun sagtens kan falde i søvn selv, men hvis jeg forsøger at forklare, så bliver hun bare ved med at sige "nej mor blive her lidt", og hvis jeg bare siger nej eller går ligeså stille efter at have kysset hende, så bliver hun ked af det og frustreret, og hun skal ikke græde alene, så så går jeg hurtigt derind igen. Når jeg så sidder der, så pjatter hun ofte og snakker og sparker lidt i madrassen osv. Så er det, at jeg godt kan blive lidt bestemt efter et stykke tid og tale i et lidt upædagogisk og frustreret (ikke noget med at råbe eller noget) toneleje, at "NU skal hun ligge stille og ikke snakke og forsøge at sove, hvis jeg skal sidde der ellers går jeg altså ud og tømmer opvaskemaskinen lidt". Hun svarer "ja", men faktisk tror jeg ikke helt, hun forstår det.
Hvad gør jeg? Vi vil jo gerne sidde der, hvis hun har behov for det i en periode, men handler det ikke mere om, at hun prøver situationen af? Hun prøver helt klart "hvem bestemmer" grænser af for tiden. Og hvad gør jeg, når min tålmodighed slipper op? Jeg vil jo virkelig helst ikke give hende dårligt selvværd ved at få hende til ar føle sig forkert.
Jeg er gravid og måske derfor lidt ekstra hormonel.
Hvad gør jeg i de situationer, hvor jeg føler, at mine to valgmuligheder (bare sige "nej" eller forsøge at forklare og forklare) ikke lykkes, og jeg ikke synes, det er en god ide bare at følge hendes vilje?
Venlig hilsen
En lidt følsom mor, som bare gerne vil gøre det "rigtige" hele tiden
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år
Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...
18. februar 2026 | Sygdom | 2 år, 5 mdr.
Pudse eller puste næse - hvornår
Kære Helen Tak for dine altid gode svar! :) Vores datter er nu lige knap...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
Viden om børn:
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.