Brev:
Toårig går i selvsving
Hej Helen.
Jeg skriver, fordi jeg sidder lidt frustreret over min håndtering af nogle situationer med min to-årige datter.
Min datter er en glad, meget (!) snakkesalig, sjov og lidt bestemt pige. Hun er utrolig kvik og kan fx sagtens nævne ting, som ligger flere måneder tilbage (ved ikke om dette faktisk er normalt for hendes alder?), og alle siger, at hun taler ligeså godt som en treårig. Tror nogle af disse ting spiller ind på de situationer, som jeg nævner her.
Hun går nogle gange i diskussion om ting, som jeg ellers synes, jeg er tydelig omkring og prøver at håndtere pædagogisk. Fx i dag sad vi og tegnede i måske 30 min. Problemet opstod så, da jeg siger, at nu skal jeg ordne vasketøj og er færdig med at tegne. Først prøver hun at bede mig fortsætte. jeg siger stille og roligt, at nu har vi hygget os længe, men nu skal jeg ikke tegne mere osv, hun må gerne tegne mere, men jeg er færdig nu. Hun vil slet ikke acceptere det og bliver mere og mere frustreret. Jeg prøver at undgå (endnu) en lang dialog om det og siger bare roligt "jeg kan godt høre, at du gerne vil have, at jeg skal tegne mere, men mor er færdig nu" (eller noget i den retning). Det ender med, at hun bare kaster med tingene og græder. Jeg ender med at pakke tegnesagerne væk med en vridende datter på armen og krammer hende og trøster hende, hvilket virker og spørger, om hun lige kan hjælpe mig med at rulle gardiner op (en opgave hun synes godt om), og så var hun ovre det.
Dette var en beskrivelse, hvor jeg egentlig synes, det lykkes at både hjælpe hende, men også holde fast på min beslutning. Generelt så kan hun forholdsvis ofte hjælpes/afledes ud af sine frustrationer, jeg bliver bare lidt træt af, at hun går i diskussion/dialog om alting, og det kræver stort overskud af mig/os. Hvis jeg bare siger "nej" til noget, så optrappes situationen modsat hvis jeg forsøger at forklare hende tingene. ...
... Hvis jeg ikke lige svarer, så taler hun bare højere og højere...
Min udfordring er, når min tålmodighed slipper op. Fx ved putning. Det er gået godt i ca tre måneder, hvor både far og jeg kan putte, vi har kunnet gå ud og komme lidt tilbage indimellem og se til hende, indtil hun sover. Nu er hun så begyndt at bede os om at "blive siddende lidt". Jeg kommer tit i en klemme her. Jeg vil gerne holde fast i, at hun sagtens kan falde i søvn selv, men hvis jeg forsøger at forklare, så bliver hun bare ved med at sige "nej mor blive her lidt", og hvis jeg bare siger nej eller går ligeså stille efter at have kysset hende, så bliver hun ked af det og frustreret, og hun skal ikke græde alene, så så går jeg hurtigt derind igen. Når jeg så sidder der, så pjatter hun ofte og snakker og sparker lidt i madrassen osv. Så er det, at jeg godt kan blive lidt bestemt efter et stykke tid og tale i et lidt upædagogisk og frustreret (ikke noget med at råbe eller noget) toneleje, at "NU skal hun ligge stille og ikke snakke og forsøge at sove, hvis jeg skal sidde der ellers går jeg altså ud og tømmer opvaskemaskinen lidt". Hun svarer "ja", men faktisk tror jeg ikke helt, hun forstår det.
Hvad gør jeg? Vi vil jo gerne sidde der, hvis hun har behov for det i en periode, men handler det ikke mere om, at hun prøver situationen af? Hun prøver helt klart "hvem bestemmer" grænser af for tiden. Og hvad gør jeg, når min tålmodighed slipper op? Jeg vil jo virkelig helst ikke give hende dårligt selvværd ved at få hende til ar føle sig forkert.
Jeg er gravid og måske derfor lidt ekstra hormonel.
Hvad gør jeg i de situationer, hvor jeg føler, at mine to valgmuligheder (bare sige "nej" eller forsøge at forklare og forklare) ikke lykkes, og jeg ikke synes, det er en god ide bare at følge hendes vilje?
Venlig hilsen
En lidt følsom mor, som bare gerne vil gøre det "rigtige" hele tiden
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder