Brev:
Toårig går i selvsving
Hej Helen.
Jeg skriver, fordi jeg sidder lidt frustreret over min håndtering af nogle situationer med min to-årige datter.
Min datter er en glad, meget (!) snakkesalig, sjov og lidt bestemt pige. Hun er utrolig kvik og kan fx sagtens nævne ting, som ligger flere måneder tilbage (ved ikke om dette faktisk er normalt for hendes alder?), og alle siger, at hun taler ligeså godt som en treårig. Tror nogle af disse ting spiller ind på de situationer, som jeg nævner her.
Hun går nogle gange i diskussion om ting, som jeg ellers synes, jeg er tydelig omkring og prøver at håndtere pædagogisk. Fx i dag sad vi og tegnede i måske 30 min. Problemet opstod så, da jeg siger, at nu skal jeg ordne vasketøj og er færdig med at tegne. Først prøver hun at bede mig fortsætte. jeg siger stille og roligt, at nu har vi hygget os længe, men nu skal jeg ikke tegne mere osv, hun må gerne tegne mere, men jeg er færdig nu. Hun vil slet ikke acceptere det og bliver mere og mere frustreret. Jeg prøver at undgå (endnu) en lang dialog om det og siger bare roligt "jeg kan godt høre, at du gerne vil have, at jeg skal tegne mere, men mor er færdig nu" (eller noget i den retning). Det ender med, at hun bare kaster med tingene og græder. Jeg ender med at pakke tegnesagerne væk med en vridende datter på armen og krammer hende og trøster hende, hvilket virker og spørger, om hun lige kan hjælpe mig med at rulle gardiner op (en opgave hun synes godt om), og så var hun ovre det.
Dette var en beskrivelse, hvor jeg egentlig synes, det lykkes at både hjælpe hende, men også holde fast på min beslutning. Generelt så kan hun forholdsvis ofte hjælpes/afledes ud af sine frustrationer, jeg bliver bare lidt træt af, at hun går i diskussion/dialog om alting, og det kræver stort overskud af mig/os. Hvis jeg bare siger "nej" til noget, så optrappes situationen modsat hvis jeg forsøger at forklare hende tingene. ...
... Hvis jeg ikke lige svarer, så taler hun bare højere og højere...
Min udfordring er, når min tålmodighed slipper op. Fx ved putning. Det er gået godt i ca tre måneder, hvor både far og jeg kan putte, vi har kunnet gå ud og komme lidt tilbage indimellem og se til hende, indtil hun sover. Nu er hun så begyndt at bede os om at "blive siddende lidt". Jeg kommer tit i en klemme her. Jeg vil gerne holde fast i, at hun sagtens kan falde i søvn selv, men hvis jeg forsøger at forklare, så bliver hun bare ved med at sige "nej mor blive her lidt", og hvis jeg bare siger nej eller går ligeså stille efter at have kysset hende, så bliver hun ked af det og frustreret, og hun skal ikke græde alene, så så går jeg hurtigt derind igen. Når jeg så sidder der, så pjatter hun ofte og snakker og sparker lidt i madrassen osv. Så er det, at jeg godt kan blive lidt bestemt efter et stykke tid og tale i et lidt upædagogisk og frustreret (ikke noget med at råbe eller noget) toneleje, at "NU skal hun ligge stille og ikke snakke og forsøge at sove, hvis jeg skal sidde der ellers går jeg altså ud og tømmer opvaskemaskinen lidt". Hun svarer "ja", men faktisk tror jeg ikke helt, hun forstår det.
Hvad gør jeg? Vi vil jo gerne sidde der, hvis hun har behov for det i en periode, men handler det ikke mere om, at hun prøver situationen af? Hun prøver helt klart "hvem bestemmer" grænser af for tiden. Og hvad gør jeg, når min tålmodighed slipper op? Jeg vil jo virkelig helst ikke give hende dårligt selvværd ved at få hende til ar føle sig forkert.
Jeg er gravid og måske derfor lidt ekstra hormonel.
Hvad gør jeg i de situationer, hvor jeg føler, at mine to valgmuligheder (bare sige "nej" eller forsøge at forklare og forklare) ikke lykkes, og jeg ikke synes, det er en god ide bare at følge hendes vilje?
Venlig hilsen
En lidt følsom mor, som bare gerne vil gøre det "rigtige" hele tiden
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.