Annonce

Annonce

Svar: Dagpleje eller vuggestue


28. april 2017

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære tvivler

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker, når jeg nu svarer dig - der er desværre lidt længere svartid i brevkassen lige nu, da jeg har været på babymesse i weekenden :)

Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Det er naturligt, at du gør dig en masse tanker om, hvad der vil være den bedste løsning for jer. Jeres dreng skal være i pasningstilbud i mange år, og derfor er det vigtigt at finde et sted, som passer godt til ham og til jer - finde et sted, som giver ham en god start:) Der findes rigtig gode vuggestuer, og der findes rigtig god dagplejere - og der findes desværre også det modsatte. Den gode dagpleje eller den gode vuggestue kan også se ud på tusind forskellige måder (heldigvis), og det der passer til det ene barn, passer ikke nødvendigvis til det andet barn. Hvad der vil være bedst for jeres dreng og for jeres familie, er derfor ikke nødvendigvis det bedste for en anden familie, og I skal vælge ud fra de behov og ønsker, I nu engang har. Som det nu kan lade sig gøre, når man er bundet af pladsanvisningens regler, ventelister osv.

Jeg synes umiddelbart, at det lyder som om, at I skal sige ja tak til vuggestuen. I kender institutionen godt, fordi storesøster går der, og det er et sted, som I umiddelbart er glade for. Det lyder som om, at de er meget opmærksomme på det enkelte barn, forsøger at give børnene gode søvnvaner og er fleksible i forholde til det enkelte barns behov - også når det kommer til behov for en lille ekstra mad eller lignende - samtidig med, at de naturligt også forsøger at skabe nogle rutiner og genkendelige rammer, der giver tryghed for alle børn.

Det er ikke fordi dagpleje ikke lyder godt, for det gør det. Det du fortæller om de forskellige dagplejemuligheder lyder rigtig fint. Men det er en god idé at medtænke logistikken - selvom stedet naturligvis skal passe til det enkelte barn, så er man også nødt til nogle gange at tænke lidt praktisk. Og i en travl hverdag, betyder det altså meget, at man ikke skal køre byen rundt, men kan hente børnene på samme matrikel. Den tid man sparer kan bruges på bedre ting end transport:) Derfor betyder det noget, at dagplejen ligger 4 km. væk...

Jeg forstår godt din bekymring omkring institutionsstart, mere uro, større infektionsrisiko og dermed flere sygedage osv. Men jeg tænker, at det at storesøster allerede går i institutionen vil hjælpe jeres dreng med at starte der... For det første vil han ofte naturligt være med til at hente storesøster en gang imellem, før han selv starter, så han har været der, set stedet lidt an, og det er ikke helt nyt for ham. Samtidig vil det, at storesøster er der kunne hjælpe ham og give ham ro. Selvom de skal gå i hver sin afdeling og på hver sin stue, så vil de stadig kunne se hinanden. Og hun vil sandsynligvis gå hen til ham en gang imellem, og det vil give ham ro, at hun netop er der:) Hvis institutionen er fleksibel, så burde de tillade, at storesøster en gang imellem kikker til lillebror - altså hvis hun selv har lyst :)

Storesøster har naturligt også "taget bakterier og vira" med hjem, så han har mødt lidt mere sygdom, end hun havde, da hun startede - og det er ikke sikkert, at han derfor bliver ramt så hårdt. Og så er de jo naturligt også forskellige og vil derfor også tackle det hele på forskellig vis...

Med hensyn til storesøsters reaktioner på at lillebror ...


Annonce

... bliver hentet tidligere, så tænker jeg, at du skal snakke med hende om dette. Med den alder hun har, kan du måske godt forklare hende, hvordan det hænger sammen. Tale med hende om, at hun også fik kortere dage, da hun var lille og skulle starte, så hun hører, at der ikke på den måde er forskel. Forklare hende, hvorfor lillebror har brug for lidt kortere dage i starten, at han skal lære at gå der, vænne sig til det og finde ud af, at det ikke er farligt, men at I kommer igen. Tale med hende om, at det er dejligt for hende at være der, lege med sine venner osv. og at du ikke har mulighed for at lege med hende på samme måde derhjemme. Betrygge hende i, at du naturligvis også kommer og henter hende senere på dagen, at hun ikke skal være i børnehaven mere end hun plejer osv. så det ikke er noget du skjuler for hende, men noget I taler naturligt om.

Og en gang imellem kan hun naturligvis godt få lov til at komme tidligere hjem, få en legekammerat med hjem eller lignende. Så hun nyder godt af, at I har denne mulighed. Nogle dage kan det også være, at hun kan blive hentet af mormor, så hun oplever, at der sker noget særligt for hende (lillebror skal ikke med mormor hjem) osv. Det er en overgangsperiode, og når du starter fuldt op på arbejde igen, så bliver det naturligt hverdag for dem begge, og der vil ikke være forskel.

At han starter i vuggestue nu betyder jo heller ikke, at I ikke kan ændre dette undervejs, alt efter, hvordan det går. Du nævner, at I har skrevet ham op til en 2års børnehave, der er en mindre børnehave. Lige nu ved du naturligvis ikke, om I får plads der, men hvis I gør, så betyder det, at han skal gå et år i vuggestuen, og derefter kan I så tage stilling til, hvorvidt han skal flyttes. Den beslutning I tager nu er derfor ikke endelig...


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Jeg synes det vigtigste, når man vælger dagtilbud til sit barn, må være fornemmelsen, når man træder ind af døren. Det skal føles rart. I skal have fornemmelsen af, at her er både børn og voksne glade, de nyder at være sammen, de har det sjovt, stemningen er god. Når I ser på børnene, så skal I kunne se, at de hygger sig sammen. Når I hører børn og voksne kommunikere sammen, så skal I fornemme, at de taler pænt til hinanden og ikke f.eks. "råber af hinanden". Der skal være en fornemmelse af, at de har det rart sammen, og der skal være varme imellem børn og voksne...

Derudover er det naturligvis godt, hvis de fysiske rammer er i orden. Så børnene har mulighed for at lege, bevæge sig osv. i løbet af dagen. Det gør for mig ikke noget, om det er "nye eller gamle lokaler", om indretningen er åbne og lette at holde rene eller mere hyggelige og hjemlige. Det vigtiste er, at der er plads til leg og udvikling. Naturligvis kan der være særlige hensyn at tage til børn med allergi, astma osv. Ligesom det kan være rart, at der både er plads til at løbe rundt, hoppe og klatre - og små hyggekroge, hvor man kan sætte sig stille og stille alle bondegårdsdyrene op på række, hvis man har lyst til det...

Det lyder som om at I er glade for vuggestuen og det fungerer godt der - og man ved hvad man har, og ikke hvad man får :) Derfor synes jeg umiddelbart, at I skal sige tak til den plads, som I har fået tilbudt og så tage den derfra :)

Rigtig meget held og lykke! Og læs også meget gerne min bog "Ha´en god dag skat", som jeg har skrevet sammen med Erik Sigsgaard, der er børneforsker.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.

Varme i barnevogn

Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2025 | Diverse | 10 mdr.

Indkøring af hjemmepasser

Kære Helen. Tak for dit sidste svar angående mad. Jeg synes, at det går...

Læs hele brevet og Helens svar


28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.

Svedproblemer efter fødslen

Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Cykelstol

De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.

Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.

Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.

Læs mere i Babylex

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for hjælpen - det virker!!

Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.

Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!

Tusinde tak for din støtte.

Fra to nu langt mindre trætte forældre


Annonce