Annonce

Annonce

Svar: Meget undervægtig et årig


27. april 2017

Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til - og tak for den fine beskrivelse af jeres lille dreng og alt, hvad I har været igennem... Jeg beklager svartiden i øjeblikket :)

Du fortæller, at I har været ved flere læger, kostvejledere, allergispecialister, gen-læger mm. og ingen har rigtig kunne finde noget. Det lyder derfor som om, at han nok er en lille dreng, der generelt ligger i den lave ende - du nævner, at storesøster også er meget slank - hun er højere, men en tynd pige.. hvordan er I forældre? Det spiller naturligt også ind, hvor store og høje I selv er og var som børn...

Når det er sagt, så lyder det dog i mine øjne som om, at jeres dreng får alt for meget mælk og for lidt rigtig mad, med den alder han har. Det er rigtig fint med modermælkserstatning, og det at han får en speciel erstatning. Det er også rigtig fint, at du er stoppet med malke ud, så han nu får ren erstatning. Med den alder han har, vil jeg anbefale 2 mælkemåltider dagligt - amning eller flaske - og det lyder som om, at han får en del mere mælk end dette.

Jeg vil anbefale, at han får 2 flasker dagligt, eller får en flaske og ammes en gang. De to mælkemåltider kan f.eks. ligge før middagslur, og før han puttes om aftenen. Det er vigtigt, at han ikke længere tilbydes så meget mælk, fordi det går ind og fjerner plads til rigtig mad - og det er vigtigt, at han tilbydes rigtig mad og dermed mange små måltider hele dagen igennem. Da du arbejder, vil det måske være praktisk med en flaske før middagsluren og om aftenen kan du så vurdere, om du skal amme eller give flaske.

Kulturen kan godt være meget anderledes alt efter, hvor I bor i verden - der er stor forskel på, hvad vi anbefaler i DK, og hvad man anbefaler andre steder. Og du må naturligvis prøve at finde balancen mellem de retningslinjer, vi har her, og det man anbefaler og har mulighed for at give, hvor I bor. Men du nævner f.eks. at han får kiks. Det synes jeg ikke du bør give ham - kiks indeholder ofte en del sukker og ikke nogen næringsstoffer af værdi - giv ham i stedet brød med forskelligt pålæg.

Du nævner også, at han får yoghurt - og han må godt få lidt yoghurt en gang imellem, men da han får en del mælk (mme og modermælk), så er der ikke nogen grund til at give ham mælk via yoghurt. Det er bedre at give ham grød, mos, grøntsager, kød, fisk, frugt, brød....

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, gerne lavet med mme, vand af kop.

Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Puttes til ...


Annonce

... formiddagslur (og skal ikke tilbydes mælk først)

Frokost 11.30-12: Kan tilbydes både varm og kold frokost. Det kan være brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg eller det kan være en middagsret med grøntssagsmos, kød, fisk, pasta, ris eller lignende. Vand af kop. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Det kan være hjemmelavet eller det kan være mos fra glas. Vand af kop.

Flaske (eller ammes, hvis du er hjemme) og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. En smule frugtmos eller måske en frugtgrød med lidt mme på, vand af kop.

Aften 18: Familiemad - udgangspunktet er almindelige børnevenlige retter igen med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, gøres klar til natten


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Tilbydes en godnatgrød ca 19.30 - det kan være en flerkornsgrød eller lignende igen gerne lavet med mme, vand af kop. Får børstet tænder

Ammes eller flaske og puttes til natten ca kl 20 - og skal herefter ikke tilbydes yderligere mælk resten af aftenen eller natten, og næste morgen starter dagen så med morgengrød.

Sen aften vil nogle børn dog have glæde af en flaske med mme - og det må I også gerne give, så de to flasker kan altså ligge aften og sen aften kl 20 og 23.30 - men så skal han ikke tilbydes flaske før middagsluren også.

Han skal ikke længere have flaske om morgenen - den mætter ham for meget og fjerner appetitten for resten af dagen, nu skal dagen starte med grød og vand af kop :) Du skriver "Oprindeligt gav vi ham et stoerre morgenmaaltid ogsaa, men saa kunne vi slet ikke faa maelk i ham, saa det blev vi fraraadet". Jeg forstår ikke, hvorfor I har fået at vide, at I skal give ham mælk i stedet for rigtig mad.. det vil jeg ikke anbefale med den alder han har - men igen, kulturen kan også spille ind her... Så jeg vil anbefale, at I stopper med så meget mælk og i stedet fokuserer på mere rigtig mad :)

At skære ned til 2 flasker (eller amninger) vil naturligt være et stort spring for jer og kræve en del ændringer - lige nu forbinder jeres dreng jo det at sove med at få mælk og få brystet - og det bliver naturligt svært for ham at undvære dette om natten. Men det er nødvendigt, at du forsøger at holde igen, netop for at han får appetit og dermed lyst til at spise mere, så han begynder at få mad med flere næringstoffer og dermed begynder at tage bedre på :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - stort knus med på vejen og rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex

Fedt

Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.

Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.

I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce