Svar: Hvor meget mælk - 8 mdr
Kære Mor
Tak for dit brev :)
Det er rigtig dejligt, at jeres datter er begyndt at sove igennem om natten - og helt af sig selv. Det er super og godt for jer alle!
Med den alder hun har nu (8-9 måneder), vil det være rigtig godt, hvis du kan give hende bryst/flaske 3 gange i døgnet. Jeg anbefaler, at du derfor ammer hende før middagsluren, før hun puttes til natten og så bibeholder flasken sen aften.
Den sene aftenflaske (eller amning) kaldes ofte et drømmemåltid. Det er godt med mælk her, fordi det sikrer en vis del af væskebehovet og samtidig hjælper til en sammenhængende nattesøvn. Og I kan med fordel give hende flasken før I selv går i seng. Hun vil sandsynligvis kunne spise den mere eller mindre i søvne, få dækket sit behov og derefter sove videre til næste morgen, hvor dagen så starter med grød.
Det er en fordel, at det netop er sen aften, at du tilbyder hende mælken - og ikke kl 06. Hvis du ammer kl 06, så er der en risiko for, at hendes appetit vil være nedsat og hun derfor ikke vil spise tilstrækkeligt med morgengrød og formiddagsmåltid. Og det er godt, hvis hun starter dagen med at spise grød, som sikrer hende energi til at lege, udvikle sig motorisk og mentalt, overskue verden :)
Du bør også komme mme i hendes grød og mos så længe hun er under 1 år. Det er vigtigt at energiberige hendes kost ekstra på denne måde. Og derudover bør hun så drikke vand af kop til alle måltider og også tilbydes vand som tørstslukker imellem måltiderne efter behov.
Mit forslag til en dagsplan ser derfor således ud:
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, ...
... vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg og suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur - måske ca kl 13-13.30 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta osv. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23: Drømmeflaske og sover uden yderligere til næste morgen, hvor dagen så starter med grød.
Når hun bliver 10 måneder, så vil det være rigtig fint at gå ned til 2 amninger/flasker i døgnet og det er forskelligt, hvordan de ligger bedst. Nogle børn trives godt med mælk før middagslur og før putning om aftenen og sover derefter uden yderligere. Andre børn trives bedre uden mælk om dagen og har så brug for amning/flaske aften og sen aften. Du må se, hvad tiden bringer for jer :)
Når hun bliver 12 måneder, kan du stille og roligt trappe ud til en amning eller flaske og hen af vejen forsvinder denne ofte også - hvis du ammer, kan du fortsætte så længe du og hun trives med det. Hvis du giver flaske, bør denne gradvist trappes ud efter 1 års alderen.
Man kan godt her i 8 måneders alderen introducere en godnatgrød, men det lyder ikke relevant hos jer lige nu - og det er bedre, at hun får sin flaske sen aften, end at du giver hende grød. Det er mælken og dermed også væsken, som hun har glæde af :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







