Annonce

Annonce

Svar: Hjælp - putning i barnevogn


7. april 2017

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev, det er rigtig godt du skriver, for jeg kan godt høre, at det tærer på kræfterne hos jer...

Jeres dreng spiser meget hyppigt hos dig og lyder til at søge brystet rigtig meget. Det er naturligvis dejligt og til en vis grad, skal han have lov til at flekse sit behov, men du skal jo også kunne holde det til... og jeg mistænker lidt, om han måske kunne have behov for at få lidt mere mad.

Han er 4 måneder nu, og det betyder, at du faktisk godt må starte med lidt skemad. Det skal være meget små mængder og i første omgang kun smagsprøver, men stille og roligt vil du øge mængden og det vil på sigt mætte ham lidt mere - samtidig med, at det vil være med til at skabe mere rytme for jer. Det vil være rigtig godt, hvis du fremadrettet kan arbejde på en rytme, hvor han tilbydes skemad, når han vågner, sammen med vand af kop - og så tilbydes brystet, før han skal sove.

Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på, om du har overvejet at forsøge med en flaske modermælkserstatning? Der kan være fordele ved at give flaske f.eks. vil modermælkserstatning ofte mætte lidt mere end modermælk, og det betyder, at børn der får flaske ofte spiser færre gange i døgnet, end børn der ammes. Derudover vil far kunne give flasken, så du kan slappe af, gå i seng eller måske bruge lidt tid på dig selv eller storebror - og det kan også være en god prioritering.

Derudover så tænker jeg, at du nok skal prøve at fjerne nervøsiteten for, om du giver ham dårlige vaner.... for det I har gang i nu fungerer jo alligevel ikke, og derfor skal du gøre det, som du umiddelbart fornemmer, vil hjælpe ham bedst muligt :)

Du skriver blandt andet "I en længere periode gik jeg rundt med ham Indtil han næsten sove/sov og puttede ham derefter i barnevognen - han kunne godt lige åbne øjnene men sov videre - og ved ikke hvor meget han observerede" og om det der foregår nu, så skriver du "Vi har nu forsøgt nogle dage at gå rundt med ham og vugge og synge og lægge ham i barnevognen liiiige når han er ved at falde i søvn som du tit giver af råd - dette resultere nu i putteseancer med skrig, skrål og flitsbue baby på op til 45 min hvor morhjertet til sidst giver op".

Det lyder for mig som om, at I forsøger at putte ham fra jer, før han egentlig er parat - og det I gjorde tidligere lød rigtig fint. Som udgangspunkt skal I ikke ændre på noget, der fungerer, og han skal ikke lægges vågen i seng, med den alder han har - så bliver han for ked af det og det hele ender i gråd og frustrationer hos både barn og forældre...

Men der er to ting, som du kan forsøge at arbejde på nu - det ene er at hjælpe ham til at sove, uden at I skal gå rundt med ham og det andet er at lade mælken indgå som en fast del af putteritualet.

Du kan derfor med fordel prøve at lægge dig med ham og amme ham i dobbeltsengen i løbet af dagen. Du må gerne ligge ned og amme og netop bruge brystet til at få ham til at sove - og han må gerne falde i søvn med brystet lige nu. Du skal naturligvis sikre dig, at han ikke kan trille ned af din seng :) Du må meget gerne blive liggende hos ham og hvis han så efter 20-40 minutter viser tegn på at ville vågne op, så er du parat med brystet med det samme og bruger igen brystet til at få ham videre i søvnen. Det han lærer ved dette er, at det er trygt at sove og han lærer samtidig, at falde i søvn liggende og uden at være i bevægelse. Han lærer altså, at han kan godt ...


Annonce

... kan sove, uden at I behøver at gå rundt med ham i jeres arme og vugge ham igen og igen.

Du kan også forsøge med flasken. Han kan blive puttet i en sovepose eller lignende, hvor du sidder med ham i din favn og giver ham flaske der, eller du kan putte ham ned i sengen eller barnevognen med det samme - og så give ham flaske imens han ligger i sengen eller barnevognen. Det kan være en fordel, fordi han ikke oplever skiftet fra favn og ned, hvor han skal sove, men netop får lov til at falde i søvn, der hvor han ligger. Og det lyder som om, at det netop er skiftet, som han lige nu protesterer over. Igen må han gerne falde i søvn med flasken i munden - på sigt vil det være rigtig fint, hvis han når at slippe flasken (eller brystet) lige før han sover, men lige nu er det vigtigt at han forbinder det at sove med noget trygt, dejligt og godt. At han får mælk i maven lige før han falder i søvn og at han lærer at sove, uden at I skal gå rundt med ham i jeres arme, for det er simpelthen for hårdt for jer forældre på sigt.

Hvis du putter ham i barnevognen, må du stadig gerne vælge at trille ham en tur, så du på den måde holder ham sovende. Du kan stille og roligt minimere behovet for bevægelse og lige nu holde fokus på, at han skal lære at sove i sin vogn og igen komme væk fra at være i favn og skulle gås rundt med :)

En plan for dagen kunne måske se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre indtil ca 7-7.30, hvor dagen så starter.

Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur. Du må meget gerne starte med at skifte ham, svøbe ham eller putte ham i sovepose og først derefter ammer du ham og lægger ham fra dig. Så brystet bruges til at få ham ind i søvnen med.

Frokost 11-11.30: Tilbydes smagsprøver på lidt grød, ganske lidt - og kun hvis du fornemmer, at han i øvrigt kunne være parat. Vand af kop.

Ammes og kommer i bad - badet stimulerer ham ekstra godt både motorisk og mentalt. Det forlænger samtidig hans vågenperiode lidt - og når du ammer ham før badet, så har han noget at forbrænde af, når han bades.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Gøres klar til putning, svøbes eller puttes i sovepose eller lignende. Og ammes igen - eller du kan med fordel forsøge med en flaske her - puttes måske kl ca 13...

Eftermiddag 16-17: I løbet af eftermiddagen hentes storebror og lillebror ammes efter behov og sover så dagens 3. lur, som ofte er den korteste lur. Det kan være en god idé, hvis du kan lægge dig med ham og amme ham i dobbeltsengen - og på den måde hjælpe ham til at få dagens 3. lur...

Aften: Ammes efter behov.

Ammes og/eller flaske - og puttes til natten mellem kl 20-21. Alt efter hvornår han er stået op fra dagens 3. lur og hvor sent den ender med at ligge...

Sen aften 23-24: Ammes eller flaske og sover videre - far kan evt. give flasken her og du kan dermed gå tidligere i seng og få samlet lidt kræfter:)

Midt nat 03: Ammes og sover videre

Jeg synes, I skal overveje muligheden for flaske - og håber at du kan se, hvordan du kan kombinere på flaske og amning, så hverdagen kan hænge bedre sammen for jer alle fire:) Jeg tænker, at med den alder jeres dreng har nu, så sker der ikke noget ved at prøve og hvis det kan give en positiv forskel for jer, så må det være det værd :) Jeg ved godt, at der var problemer med storebror og flaskegivningen, men hans situation var en helt anden, end det I oplever nu, så I kan ikke sammenligne dette :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex

Erstatning - modermælk

Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.

Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

tusind tak for en eminent brevkasse, den har jeg fundet og finder meget trøst og viden i.

Mor til dreng 16 måneder


Annonce