Svar: 11 mdr. og madspring
Kære Josephine
Tak for dit brev :)
Det er en rigtig god idé, hvis I kan bruge påsken til at få skabt lidt nye rutiner i hverdagen. Det er super, hvis I har nogle sammehængende dage og kan hjælpe og støtte hinanden - og naturligvis skabe en rytme, som kan hænge sammen med hverdagen i vuggestuen, når han så skal tilbage der, fordi påskeferien er slut :)
Jeg vil foreslå, at I helt fjerner tilbuddet om flaske om dagen. Men at I giver ham to flasker om aftenen - en flaske når han puttes og en flaske sen aften, før I selv går i seng. Jeg synes, at I skal tilbyde ham den sene aftenflaske fast - også selvom han ikke vågner og melder sig. Det fungerer ikke for nogen af jer, at han nogle dage får flaske kl 23, andre dage kl 01 og 03.. Det ødelægger jeres nattesøvn, påvirker hans appetit om dagen og ændrer rytmen. Jo mere fast rytme I kan holde, jo bedre vil det være.
I skal ikke vække ham fuldt op om aftenen, men prøve om ikke han kan spise flasken mere eller mindre i søvne. Evt. tage ham op og give ham flasken i jeres favn og derefter putte ham igen, eller give ham flasken imens han ligger i tremmesengen. Gerne elevere hovedgærdet lidt, så han ikke ligger helt fladt, når han får flasken liggende.
Og ja, så vil det også være en god idé med en godnatgrød og hvis I synes, det er svært at finde plads og tid til, så må I også gerne give ham lidt banan - enten i stykker eller lidt bananmos, og derefter får han så børstet tænder, får sin flaske og puttes.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen: Havregrød med banan, vand af kop.
Formiddag: Brød med frugt, frisk frugt i hånden og også gerne frugtmos fra glas. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost: Varm mad da han plejer at få dette i vuggestuen - det kan være rester fra aftensmaden eller det kan være middagsretter på glas beregnet til børn. Suppleres med mad i hånden og måske små rugbrødshapsere eller lignende. Vand af kop.
Puttes til middagslur
Eftermiddag: Smoothie, frugtgrød med lidt mælk, lidt brød eller lignende, vand af kop.
Aften: Almindelige børnevenlige retter og udgangspunktet jeres mad og ...
... ellers mad fra glas gerne suppleret med mad i hånden, som han selv kan sidde og smage og gumle på. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes evt. grød og hvis dette ikke fungerer, så en banan, vand af kop. Får børstet tænder.
Flaske og puttes til natten
Sen aften - når I selv går i seng - flaske, det der også kaldes et drømmemåltid.
Det er vigtigt, at I holder fast i tiderne - jeg har ikke sat tider på denne plan, da jeg ikke ved hvordan tidspunkterne normalt ligger hjemme hos jer og i institutionen, men det vil være rigtig godt, hvis I alle påskedagene igennem kan forsøge at skabe så fast en rytme som muligt. Det vil være med til at sikre hans indtag af både mad og væske og vil hjælpe ham til at spise, når det er spisetid, ligesom det sikrer, at han reelt indtager nok i dagtimerne og ikke behøver søge det ekstra om natten.
Samtidig kan det naturligvis ikke udelukkes, at han lige nu søger jer ekstra meget, fordi han er adskilt fra jer i dagtimerne og derfor har ekstra brug for at mærke jer og have jer tæt fysisk aften og nat - og det skal der naturligvis være plads til :) Men netop i påskedagene, har I jo masser af mulighed for at give ham alt den nærhed han behøver i dagtimerne og dermed så samtidig udnytte, at han så måske ikke behøver søge jer ekstra om natten - så der efter påskeferien er nogle rigtig gode rutiner at arbejde videre med:)
Det er naturligt, at børn i perioder, hvor der sker meget i deres liv og hvor de udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, kan søge flaske (eller bryst) ekstra meget. Det er det mest trygge de kender og det hjælper dem til at håndtere nogle af de nye situationer og oplevelser bedre. Det kan godt opleves som et "madspring". Det er dog vigtigt, at I husker på, at trygheden også kan skabes af jer og jeres nærhed og at I forsøger ikke at øge hans indtag af mælk, men derimod forsøger at tilbyde mælken på tidspunkter, hvor den ligger hensigtsmæssigt - og altså hos jer aften og sen aften - det er mit skøn:)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med projektet og rigtig god påske :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











