Brev:

Uenig med bedsteforældre

Hej Helen

Jeg har en datter som fylder 3 år i juli. Hun er en dejlig glad pige. Hun blev født ved akut kejsersnit og har fra start af været meget opmærksom på alt og alle. De første måneder var hun "stiv som et bræt" hun ville ikke ligge i arm kun når hun blev ammet. Lidt efter lidt begyndte hun at slappe mere og mere af i kroppen og blev mere veltilpas. Men havde ikke det største behov for at ligge i arm hun ville følge med i alt hvad der foregik omk. Hende. Hun har hele sit korte liv haft stort behov for meget nærhed især om aftenen/natten, samt tryghed.

Hun er en meget forsigtig pige. Skal hun noget hun ikke kender eller ikke har prøvet før, skal hun lige se det an et par gange. Fx skulle hun i vuggestuen med i motorik rummet en dag, der gik fem gange før de fik hende til ved hjælp at kravle lidt rundt. Får vi gæster også selvom det er familie går der som regel lige en halv time før hun er tøet op. Hvilket nogen kan forstå og andre kan have svært ved at forstå. Jeg ser intet problem ved dette. Hun er blot ikke en som går ind i folk med træsko på og sådan er dette. Hun er meget fremme i skoen i forhold til sin alder, især sprogligt.

Men nu har jeg brug for lidt sparring: Når hun er syg hvilket hun lige har været med Roskildesyge bliver hun ...

... passet af min far og papmor. Når hun er syg og det er faktisk hver gang uanset hvad hun fejler så taler hun ikke så meget, hverken herhjemme eller hos dem. Hvilket de har rigtig svært ved at håndtere, eller dvs de kan slet ikke håndtere det. I starten kom de bare med små hentydninger men nu er de begyndt at italesætte det overfor os. De mener der er noget galt som skal fikses. De synes vi skal tale med hende om det, altså min datter, så hun kan forstå at hun bliver nødt til at tale.

Jeg er fuldstændig uenig med dem. Jeg har prøvet at italesætte overfor dem at der ikke er noget der skal fikses at når man er en lille pige så ved man ikke helt hvad det er der sker når man er syg. Hun kan fx ikke forklare at hun har kvalme, ondt i halsen osv. Men det hjælper ikke så meget. Jeg bliver bare rigtig ked af og vred når de skaber et problem med min datter som ikke er der. Vi gruer hver gang for at hun ikke taler når hun skal passes hos dem, og det er også det første de kommentere på når de har passet hende.

Jeg er selv uddannet pædagog og ved at børn er forskellige. Men jeg har virkelig brug for et godt råd her. Vi mener nemlig ikke vi har et unormalt barn men en dejlig glad datter med alle sine forskellige sider som vi også selv har.

Med venlig hilsen
A

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...

Læs hele brevet og Helens svar

29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...

Læs hele brevet og Helens svar

24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...

Læs hele brevet og Helens svar

21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Lære at høre efter

Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...

Læs hele brevet og Helens svar

21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.

Nedsmeltninger og trods

Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: