Brev:
Uenig med bedsteforældre
Hej Helen
Jeg har en datter som fylder 3 år i juli. Hun er en dejlig glad pige. Hun blev født ved akut kejsersnit og har fra start af været meget opmærksom på alt og alle. De første måneder var hun "stiv som et bræt" hun ville ikke ligge i arm kun når hun blev ammet. Lidt efter lidt begyndte hun at slappe mere og mere af i kroppen og blev mere veltilpas. Men havde ikke det største behov for at ligge i arm hun ville følge med i alt hvad der foregik omk. Hende. Hun har hele sit korte liv haft stort behov for meget nærhed især om aftenen/natten, samt tryghed.
Hun er en meget forsigtig pige. Skal hun noget hun ikke kender eller ikke har prøvet før, skal hun lige se det an et par gange. Fx skulle hun i vuggestuen med i motorik rummet en dag, der gik fem gange før de fik hende til ved hjælp at kravle lidt rundt. Får vi gæster også selvom det er familie går der som regel lige en halv time før hun er tøet op. Hvilket nogen kan forstå og andre kan have svært ved at forstå. Jeg ser intet problem ved dette. Hun er blot ikke en som går ind i folk med træsko på og sådan er dette. Hun er meget fremme i skoen i forhold til sin alder, især sprogligt.
Men nu har jeg brug for lidt sparring: Når hun er syg hvilket hun lige har været med Roskildesyge bliver hun ...
... passet af min far og papmor. Når hun er syg og det er faktisk hver gang uanset hvad hun fejler så taler hun ikke så meget, hverken herhjemme eller hos dem. Hvilket de har rigtig svært ved at håndtere, eller dvs de kan slet ikke håndtere det. I starten kom de bare med små hentydninger men nu er de begyndt at italesætte det overfor os. De mener der er noget galt som skal fikses. De synes vi skal tale med hende om det, altså min datter, så hun kan forstå at hun bliver nødt til at tale.
Jeg er fuldstændig uenig med dem. Jeg har prøvet at italesætte overfor dem at der ikke er noget der skal fikses at når man er en lille pige så ved man ikke helt hvad det er der sker når man er syg. Hun kan fx ikke forklare at hun har kvalme, ondt i halsen osv. Men det hjælper ikke så meget. Jeg bliver bare rigtig ked af og vred når de skaber et problem med min datter som ikke er der. Vi gruer hver gang for at hun ikke taler når hun skal passes hos dem, og det er også det første de kommentere på når de har passet hende.
Jeg er selv uddannet pædagog og ved at børn er forskellige. Men jeg har virkelig brug for et godt råd her. Vi mener nemlig ikke vi har et unormalt barn men en dejlig glad datter med alle sine forskellige sider som vi også selv har.
Med venlig hilsen
A
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
21. august 2025 | Udvikling | 3 år
Kære Helen, Jeg skrev til dig for ikke så længe siden om vores dreng J på...
5. august 2025 | Renlighed | 3 år
Toilettræning - men ingen afføring
Kære Helen. Vi søger lidt hjælp ang. vores tvillinger på 3 år som vi lige...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.