Svar: Rigtigt ked af det ved gæstedagpleje

---

Kære A.´s mor

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Jeg kan godt forstå, du synes det er svært - det synes jeg faktisk også...

Som jeg læser dit brev og din beskrivelse af A., så har hun faktisk ikke problemer med at blive passet eller afleveret hos andre. Hun passes rigtig fint at mormor og hygger sig gevaldigt der. Og i hverdagen hvor hun er i dagpleje - og hos sin faste dagsplejer - så går det rigtig godt. Hun er glad for sin dagsplejer, vil rigtig gerne af sted, hygger sig, leger har ingen problemer med at sige farvel, hun spiser, sover osv. Hun er aldrig ked af det, når I går og har næsten ikke tid til at sige farvel :)

Så det med, at hun "skal vænnes til at blive passet af andre, og I skal støtte hende i det", det holder jo ikke helt - for det kan hun jo faktisk godt..

Så hvad er det hun ikke kan? Jo, hun kan ikke håndtere skift mellem forskellige gæstedagplejere - og det lyder som om, at hun faktisk bliver passet lidt forskellige steder, alt efter hvor der nu lige er plads... Og det hjælper hende ikke, at dagplejer besøger gæstedagplejen dagen før, så hun forberedes og mærker, at det kan være okay. Det tyder jo på, at det faktisk ikke kun er selve skiftet, men også personerne, måden de gør tingene på, som hun ikke bryder sig om...

Hun kender de forskellige dagplejere, de mødes i legestuen og alle kender A. og ved at "hun har det svært med at blive passet af andre" - faktisk lyder det lidt som om, at det er de øjne, som hun bliver mødt med... Og spørgsmålet er, om ikke dette kan være med til at forstærke følelsen af, at her er ikke rart at være... Ligesom I naturligvis også skal medtænke, om I er med til at sende nogle ...

---

---

... signaler om, at det er utrygt at være et andet sted. Igen hænger det dog ikke sammen med at hendes faste dagplejer har besøgt gæstedagplejen, og at de er sammen i hverdagene, så A. kan spejle sig i sin dagsplejer og aflæse, at når hun synes det er okay, så er det nok helt fint...

Derfor tænker jeg faktisk, at det må handle om kemi og at hun faktisk ikke føler sig tryg ved de gæstedagplejere, der er - og det er nok svært at ændre på, så måske skulle I overveje, om hun ikke stadig kan være hjemme eller blive passet af mormor, når hendes dagplejer ikke kan passe hende, holder ferie osv. Hvis I har mulighed for det, så tænker jeg faktisk, at det vil være rigtig godt.

---

---

Det er jo også vigtigt, at hun vokser op med en følelse af, at I lytter til hende og gerne vil hende det godt, så når hun igen og igen siger nej og ikke vil, så anerkender I dette. Jeg synes, det lyder som om, at I har forsøgt mange gange og som om, at I, og også dagplejen for den sags skyld, forsøger så godt det nu er muligt - men der er en kemi eller noget andet, som bare ikke fungerer, og jeg synes ikke hun skal presses unødigt. Hvis hun er nødt til det en dag, så er det naturligvis sådan, men jeg synes ikke at hun skal i gæstedagpleje for at "vænnes til at blive passet af andre". Jeg tror ikke på, at der kommer noget godt ud af at presse hende, når hun igen og igen bliver ked af det, græder, ikke spiser, ikke sover og tydeligt ikke bryder sig om det... Hvad skal hun lære af det? Det er ikke en succesoplevelse for hende, tværtimod. Så hvis I kan passe hende selv de gange, hvor hendes dagplejer ikke kan, så synes jeg, at det må være langt at foretrække...

Håber I kan bruge dette videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---