Svar: Faresignaler - motorisk udvikling
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Der er ingen tvivl om, at du som mor har rigeligt at bekymre dig om - og jeg ved ikke, hvad det er for en artikel, du har læst om faresignaler, men det er synd, hvis det har gjort dig unødigt bekymret.
Der er mange faktorer, som man skal medtænke, når man vurderer et barns motoriske udvikling. Og der er naturligt forskel på børn - og de normale rammer kan være meget vide. Det ser man ofte i mødregruppen, hvor børn med samme alder kan udvikle sig meget forskelligt - så nogen er hurtigere til at pludre og kommunikere verbalt, hvor andre er hurtigere grov- eller fin motorisk. De er bare forskellige.
Men når det er sagt, så er der nogle generelle ting, som man normalt vil sige børn skal igennem, og for et barn i 3-6 måneders alderen sker der rigtig meget både motorisk og mentalt.
Med den alder jeres dreng har nu, så vi man normalt forvente, at han f.eks. er rigtig godt igang med at pludre. I vil have fin kontakt og snakke meget sammen. Han vil grine, kluk-le helt nede fra maven, vil indgå i dialog med dig og sige flere og flere lyde og øve sin stemme. Han vil sidst i perioden begynde at række tunge og øve læbelyde. Og det lyder som om, at jeres dreng er rigtig godt igang med at pludre, og det kan godt være, at han har brugt lidt mere energi på dette end på det grovmotoriske...
Når han ligger på gulvet, vil han bevæge sig, og det er netop vigtigt, at han lægges på et tæppe på gulvet, så han har mulighed for at trille, dreje og vende sig. Han vil forsøge at strække sig for at få fat i ting, eller forsøge at få fat i sine tæer - trækker måske sine strømper af. Ligger han på maven, så vil han dreje om sin egen akse. Han vil begynde at øve sig i at trille fra ryg til mave og fra mave til ryg. Også her lyder det som om at han er aldersmæssigt fint med. Bliv ved med at lægge ham på maven dagligt, gerne evt. foran et spejl, så han også trænes i at løfte sig lidt op og kikke på sig selv. Hjælp ham med at holde armene under kroppen, så han ikke ...
... ligger og "flyver", men netop hjælpes med at komme på albuerne og derfra op i strakt arm.
Og han vil også begynde at lave hoppebevægelser. Det vil sige, at når du holder ham og han står på dine knæ, så vil han begynde at støde fra og hoppe på dine ben. Og her fortæller du, at han "stadig har gummiben". Det er svært herfra at sige, hvorfor han har det. Nogle børn har brug for hjælp til at "huske på, at de har ben" - så det vil være rigtig godt, at du cykler med hans ben og f.eks. synger "hjulene på bussen" imens. Ligesom du kan give ham ranglesokker på, så han bliver opmærksom på, at han har nogle fødder, som siger noget, og derfor måske begynder at løfte benene op for at få fat i ranglesokkerne :)
Det kan være en rigtig god idé at lege bevægelege med ham:
- Grib om hans hænder og håndled og lad ham selv trække sig op, når han ligger på ryggen. I første omgang til siddende stilling og derfra op at stå.
- Tag fat om hans lægge og bøj hans knæ og hofte. Hjælp ham med at dreje underkroppen fra side til side.
- Læg ham både må maven og på ryggen og hjælp ham med at trille - f.eks. ved at række ham noget legetøj, som han så forsøger at følge.
Der er også nogle børn, som har det man kalder sanseintegrationsproblemer, og som ikke bryder sig om at mærke noget under deres fødder. Her kan man kontakte en fysioterapeut eller ergoterapeut, som kan undersøge barnet og som f.eks. vil starte op med det man kalder børsteøvelser.
Og så kan der naturligvis være en mere alvorlig forklaring på, at barnet ikke bruger sine ben. Derfor - er du i tvivl, så er det altid godt at kontakte jeres læge og bede lægen om at tjekke jeres dreng igennem :) Det er bedre at du får lægen til at tjekke ham igennem en ekstra gang, end at du går og er bekymret for om noget er galt. Jeres læge vil også kunne henvise jer videre, hvis det viser sig, at jeres dreng f.eks. kunne have glæde af en fysiotereapeut eller andet.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
Viden om børn:
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder








