Svar: Fra slyngevugge til tremmeseng
Kære M
Tak for dit brev og velkommen til :)
Jeres dreng har lige så meget brug for sammenhængende nattesøvn, som du selv har, så derfor er det rigtig godt, at du nu gerne vil hjælpe ham med at komme videre i søvnen om natten, uden at han behøver for meget bevægelse - for det er netop bevægelse og det at blive vugget, som han er blevet uhensigtsmæssigt afhængig af. Jeres dreng har et søvnassociationsproblem.
Søvnassociationer er det vi forbinder med at skulle sove. De er de ritualer vi har omkring vores søvn - både, når vi skal falde i søvn og også når vi skal videre i søvnen om natten.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn eller i slyngevugge.
De gode søvnassociationer er gode, fordi de lærer jeres dreng at falde i søvn selv. Han lærer at sove i sin seng og han forbinder sin seng med det sted, hvor han skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør ham afhængig af dig eller af far. Hvis han er afhængig af at blive vugget og være i bevægelse for at kunne sove, så er det en uhensigtsmæssig søvnassociation. Så kommer man nemlig ind i den problemstilling, at han ikke er i stand til at komme videre i søvnen uden at du eller far vugger ham igen og igen... og igen...
Det er rigtig fint, at du om dagen også bruger barnevognen, så han lærer at sove uden at være i sin slyngevugge. Men også her vugger eller triller du ham i længere tid og du bør - både dag og aften - forsøge at skære i behovet for bevægelse. Det betyder, at du lige nu skal putte ham, som du plejer og også vugger ham lidt, men når han er stille, så holder du ham stille, græder eller klynker han, så vugger du ham eller triller ham i barenvognen, men lige så snart han er stille, så holder du ham stille. På den måde kan du stille og roligt lære ham, at det er okay bare at ligge og kikke, og han behøver ikke være i bevægelse hele tiden for at kunne sove.
Derudover vil det være rigtig godt, hvis du kan bruge beroligende lyde, når du putter. Det kan være ”sshh-sssh” eller "ssåå-såå", det er de små ord, I ofte også bruger, når I trøster ham. Du kan også introducere en spilledåse eller anden form for beroligende musik, som tændes hver gang han skal sove, og som dermed forbindes med søvn og ro.
Start med at introducere beroligende ord, beroligende lyde osv. om dagen og når det fungerer der, så kan du begynde at overføre rutinerne til aftenen og natten.
En putteklud kan også være en idé - men han er for lille til at kunne bruge den bevidst. Den kan dog skabe lidt fornemmelsen af at have "stof ved ansigtet" og derfor minde lidt om det at ligge i en slyngevugge...
Du kan også ...
... overveje om han kunne have glæde af en sovepose. Det kan give han følelsen af at blive holdt og lidt samme "hule fornemmelse", som slynge vuggen måske giver ham.. Det er dog ikke sikkert, at det vil fungerer med den alder han har nu, hvor han motorisk er meget aktiv og derfor har brug for at kunne skifte meget stilling om natten. Det kan faktisk også være forklaringen på, at han protesterer mod slyngevuggen om natten og bliver ked af det eller irriteret over at ligge i den - at den forhindrer ham i at skifte stilling. Det kan derfor ikke udelukkes, at han vil finde ro i tremmesengen, hvis du blot beslutter dig at putte ham i den...
Ellers kan det være en god idé at sætte slyngevuggen op der, hvor du ønsker, at han skal lære at sove, altså hen over tremmesengen, så stedet og omgivelserne er de samme.
Du kan også overveje om han vil have glæde af en sengehimmel for at give samme fornemmelse af at ligge i en hule. Du kan overveje om du vil bruge f.eks. brio-bedrockers eller hjul på sengen, for stadig at kunne vugge ham lidt i en overgang til at skulle sove i en stillestående seng. Vælger du denne løsning er det vigtigt, at du også her vugger mindre og mindre, holder sengen stille, når han er stille og kun bevæger sengen ganske lidt, når han klynker eller protesterer.
Det er også vigtigt, at du lader ham mærke, at du er der. Brug dine hænder på hans krop, put ham evt. på maven i tremmesengen og stil dig og stryg ham kærligt op og ned over ryggen og blenumsen, så du hjælper ham til fysisk ro netop med dine hænder. Ligger han på siden kan du vugger ham lidt ved at holde dine hænder på hans hofte, så han igen er lidt i bevægelse, men dog ligger i sin tremmeseng imens. Med den alder han har, er det vigtigt, at han ikke føler sig alene og han vil naturligt have ekstra behov for at mærke dig tæt på.
Jeg kan ikke ud af dit brev se, om du ammer eller om du giver flaske. Hvis du ammer ham, kan du også vælge at lægge dig med ham i dobbeltsengen og amme ham der, når han skal sove. Her er det dog vigtigt, at han ikke falder i søvn med brystet, men at han når dertil, hvor han spiser hos dig, slipper, smiler til dig og triller om på siden og sover. Det kan være en måde at lære ham at falde i søvn på, hvor han ligger ned og ikke skal bevæges.
Hvis han får flaske, kan du med fordel tilbyde ham denne i tremmesengen, så han ikke skal flyttes fra din favn efter at have fået flasken og naturligt nok vil protestere mod dette skift. Det er svært at komme fra en vuggende favn til en stillestående seng... Sørg for at elvere hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt og giv ham så flasken i sengen. Sørg for at han igen ikke falder i søvn med flasken i munden, men slipper, smiler til dig, triller om på siden og sover :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









