Svar: Sutteflaske og dræn

---

Hej med jer

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres dreng og alle jeres tanker :)

Jeres dreng har lært, at det at sove hænger sammen med det at få flaske. Det er en del af hans ritual for at kunne falde i søvn, og han er også afhængig af den, for at komme videre i søvnen om natten, når han har en af sine opvågninger. Det er de rutiner han og I altid har haft, det er genkendeligt og dermed tryghed for ham.

Og det gør egentlig ikke den store forskel om det er vand eller mælk i flasken - det er selve flasken, som han er afhængig af. Det at sutte sig til ro - det er derfor ikke helt nok, at han bliver tilbudt en kop vand eller mælk. Og så er han nu så gammel og så bevidst, at han godt kan se forskel på, om der er mælk eller vand i flasken, og det smager naturligt også forskelligt - så derfor kan han nu tydeligt bede om mælk og afvise vand. Det er helt naturligt for ham, at han kan kommunikere ud, hvad han gerne vil have - og det er jo i princippet rigtig godt, at han kan det, og at han gør det. Det gør det naturligt lettere for jer at forstå ham og hjælpe ham - men det gør ham naturligt så også ekstra frustreret, når I så ikke følger ham, og når I vil noget andet, end han vil...

Det virker særlig hårdt om natten, fordi I selv er meget trætte der og egentlig bare gerne vil, at alle kan sove så hurtigt som muligt. Men der er ikke stor forskel på den frustration, I oplever om natten i forhold til flasken og den frustration og fortvivlelse, som I også kan opleve om dagen, hvis I siger nej eller forhindrer ham i noget, som han gerne vil... Med den alder han har nu så får han det man kalder fortvivlelsesanfald, hvor han bryder fysisk sammen og er oprigtigt ked af det... Og et eller andet sted, så er det vigtigt, at I forsøger at rumme ham og de store følelser, som han har - uanset tidspunktet på døgnet... det er i sidste ende jer der ved, hvad der er bedst for ham og jer der beslutter hvad han må og ikke må og nogle gange er vi nødt til at sige nej og holde fast i vores nej, selvom vi kan mærke, at det gør barnet ondt...

Og som udgangspunkt er et også vigtigt ikke bare at fjerne flasken, sige nej og nægte ham den fra den ene dag til den anden - det er bedst, hvis man kan inddrage ham og trappe gradvist ud - men det er ikke altid, at det kan lade sig gøre og nogle gange må man så stå fast. Ikke give ham en kold tyrker og nægte ham at få noget at drikke, men f.eks. sige at flasken er slut og så tilbyde ham ...

---

---

... vand af en kop. Han kan godt få noget at drikke, hvis han er tørstig, men sutteflaske er der ikke mere af...

Når det så er sagt, så kan det faktisk godt med den alder jeres dreng har, være en rigtig god idé at lade ham være med i udtrapningen af flasken. Og jeg synes faktisk, at I skal starte med at indføre begrebet slut i løbet af dagen. Når tallerkenen er tømt for mad, når der ikke er mere fjernsyn, eller når bogen klappes i, og der ikke er mere historie, så signalerer du "slut" med dine hænder, imens du siger "slut". På den måde lærer han at noget kan slutte og hvad slut betyder.

Flaskesutterne bliver gamle og mørnede, de går i stykker, og de skal smides ud. Lad ham være med til at smide dem ud en efter en. Vis ham at de er i stykker og ikke dur mere, det er "slut", og de skal i skraldespanden. Og lad ham være med til det (tøm skraldespanden senere, så han ikke kan gå ud og fiske flaskesutten op).. Til sidst er der kun en flaskesut tilbage, som heller ikke dur og den smides ud. Og når det så er tid til at få flaske, så må I vise ham flasken, den virker ikke mere, den er i stykker, det er slut og dermed slut med mælk - og så igen naturligvis tilbyde et alternativ - vand af en kop, hvis han er tørstig.

---

---

Og ja - så vil han igen naturligt blive rigtigt ked af det, protestere voldsomt og hans verden bryde sammen, for det er jo flasken, han vil have, og det er svært at håndtere, at den ikke dur mere - ligesom det vil være svært for ham at håndtere, når hans yndlingsbil pludselig går i stykker, når han er 3 år gammel...

Det vil kræve tålmodighed fra jeres side og I skal kunne rumme hans frustration, når han mærker, at der ikke er mere sutteflaske. Du/I kan holde om ham, sætte dig med ham, eller lægge dig med ham, give ham masser af kys, kram og kærtegn, masser af nærhed og tæt fysisk kontakt, vise ham, at du/I stadig er der for ham, det er ikke mor eller far, som forsvinder, det er flasken, som ikke længere er tilgængelig...

Så mit forslag er altså, at I lige nu begynder at lære ham at "noget slutter" og begynder at bruge dette som en naturlig del af hverdagen. Inddrager ham i at flaskesutterne skal smides ud, lade ham være med i processen, fordi han er så gammel som han er. Og når det så er tid til at stoppe helt, så holder I fast i, at nu er det slut og forsøger så at rumme ham og de store følelser, som naturligt kommer i den situation :)

Håber I kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---