Brev:
Vil ikke sove i egen seng - 20 mdr.
Kære Helen
Jeg er ny herinde og glæder mig til selv at kunne stille spørgsmål – jeg har læst mange af dine svar til andre :-)
Vi har to dejlige drenge, A. på 20,5 mdr og V. på 5 mdr, så de er altså pseudotvillinger.
Jeg skriver for at få nogle råd til A.s søvn.
Han har altid sovet godt. Selvfølgelig har vi haft de udfordringer der nu er forbundet med hans forskellige udviklingsstadier, men vi er altid vendt tilbage til et fornuftigt søvnmønster i de “rolige perioder”.
Jeg har brugt din bog om søvn og dine råd har altid være brugbare, men i vores nuværende situation er vi kommet til kort.
I lang tid har vi haft en fast rytme:
Kl. 17.30 – aftensmad Derefter skiftes til natble og nattøj, vi leger lidt, læser bøger og hygger. Indtil for kort tid siden har vi givet ham havregryn med mælk ved 18.15 tiden, nu får han blot en kop (varm) mælk.
Kl. 18.30-19: Vi børster tænder, kysser den ene forælder og lillebror godnat og den anden forælder putter. Vi taler om dagen, synger en sang, han får en sut, bliver lagt i seng og puttet. Vi går ud af værelset og fortæller ham at vi kommer igen om lidt. Vi går ind til ham med få minutters mellerum indtil han sover – som regel 10-15 min.
Dette har virket godt og han har sovet godt og trygt med enkelte opvågninger ind imellem. Han finder oftest selv sutten.
Hvis han har været ked af det om natten, har vi som regel kunne trøste ham i sengen og lægge ham igen. Enkelte gange er han kommet med ind til os.
For ca. to uger siden ændrede det sig meget pludseligt. Under en ferie hos mormor og morfar, ville A. pludselig ikke sove i sin rejseseng, han skreg medmindre han lå ved siden af mig og puttede. Vi tænkte at det ville ændre sig igen når vi kom hjem, men det har det ikke gjort. Han vil ikke ligge i sin seng, han græder og siger nej når vi prøver at lægge ham.
Vi er i forvejen godt trætte, så vi har i nogle dage sovet hver for sig – min mand og A. i vores seng og jeg på sofaen med lillebror i vuggen ved siden af. Nogle nætter har A. grædt og kaldt på “mor” og er først faldet til ro når han har fået lov at putte med mig. Dette er ikke altid nemt, da jeg jo også skal amme lillebror om natten.
Vi tænkte at han kan være blevet bange for tremmesengen, så derfor har vi i går fjernet en side, så han nu kan stå ud af sin seng. Om dagen taler vi om sengen som et hyggeligt sted at være og fortæller ham hvor heldig han er at han skal sove i så dejlig en seng i aften.
I aftes lykkedes det mig at putte ham på hans eget værelse. Han ville ikke ligge i sin seng, men gik med til at sove på en foldemadras lige ved siden af. Ved midnat stod han dog inde på vores værelse og vi tog ham op i sengen. Min mand prøvede at putte med ham, men han begyndte at græde og ville ligge hos mig. Jeg var ved at amme lillebror og det hele endte i skrig og skrål, fordi A. prøvede at kaste sig, skrigende, henover lillebror for at komme op til mig. Jeg måtte afbryde amningen, min mand måtte tage lillebror og trøste ham, mens jeg ...
... beroligede A., fik ham til at sove videre og så kunne jeg amme færdig.
Det skal nævnes at min mand er pilot og derfor ikke altid sover hjemme. Vi er derfor meget opsatte på at arbejde henimod en løsning, som er holdbar når jeg er alene med børnene.
I dag har vi talt meget om hans hyggelige seng igen. Hver gang med det resultat, at han går ind i sin seng, tager sin dyne og bestemt bære den ind på vores soveværelse. Prøver vi at tale ham fra det bliver han ked af det og vil ikke give slip på den.
Vi har i aften ladet ham falde i søvn i vores seng og derefter båret ham ind i hans egen seng. Jeg ved at han vågner op senere og gerne vil ind til os. Hvis vi forsøger at få ham til at sove videre i egen seng, så bliver han helt hysterisk og græder voldsomt.
Vi er enormt frustrerede for vi føler at vores gode rutiner er faldet helt fra hinanden. Vi prøver virkelig at forstå hvad A. gennemgår lige nu. Vi ved at han sikkert drømmer en del og at der sker meget med ham mentalt. Vi forsøger hver aften at sætte ord på hans dag og taler meget med ham om de ting der sker. Han er en meget følsom og kærlig dreng og vi kysser og krammer alt det han overhovedet har brug for. Jeg forsøger at rumme begge drengene og dele sol og vind lige, så vidt det overhovedet er muligt. Drengene er heldigvis glade for hinanden og vi føler ikke at A. reagerer fordi han er jaloux på lillebror.
Vi vil meget gerne have nogle råd til at håndtere denne situation. Skal vi give efter og lade A. sove i vores seng og så evt. dele os op i en periode? Det skal sige at han er meget motorisk urolig i sin søvn og jeg tør derfor ikke amme lillebror liggende, hvis A. er i sengen. Hans motoriske uro er faktisk den største årsag til at vi gerne vil have at han sover i egen seng. Han kaster sig rundt oven på os i søvne og har flere gange slået hovedet ind i væggen – jeg er bange for at han kommer til skade.
Vi har også prøvet at have hans seng på vores værelse, men han ville stadig kun sove i vores seng.
Vi har meget svært ved at se ham så ked af det og derfor giver vi efter og lader ham falde i søvn hos os. Er det ok i en periode og kan vi senere vende tilbage til vores gamle rutine? Jeg ved at det i denne alder er normalt at de drømmer meget, men er det normalt at de er så tryghedssøgende?
Vi vil gerne finde en holdbar løsning så begge vores børn er trygge og så vi alle får så meget søvn som muligt – vi er efterhånden en smule trætte...
Jeg vil lige nævne at vores langsigtede plan er at drengene skal dele værelse, mest fordi at vi tænker at det vil være hyggeligt og trygt for dem. Kan en løsning være at vi alle flytter sammen på soveværelset så længe jeg ammer og indtil lillebror sover igennem? Vil det at de bliver puttet sammen og er vant til hinandens lyde måske give tryghed nok til at de senere begge kan flyttes ind på deres fælles værelse?
Jeg håber at du kan finde hoved og hale i min lange historie. Jeg glæder mig til at høre tilbage fra dig :-)
Mange hilsner
Katrine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!