Svar: Brug af time-out i vuggestuen

---

Kære lidt triste mor

Tak for dit brev - jeg kan godt forstå du bliver ked af en sådan oplevelse. Det ville jeg også blive, og jeg synes faktisk, at pædagogisk uddannet personale burde have redskaber til at håndtere konflikter på en langt bedre måde... :(

Der er dog stor forskel på, hvordan man opdrager børn alt efter, hvor man er i verden. Og der hvor I bor, kan det godt være en helt almindelig metode at bruge - at sætte børnene i time-out, når de ikke gør, som de voksne vil have...

Jeg er helt enig med dig i, at det er en gammeldags opdragelsesform. I gamle dage satte man børn i skammekrog - i dag gives så time-out... Men at sende børn i skammekrog eller give dem en time-out, er ikke noget man skal lade indgå som en naturlig del af opdragelsen. Det er noget, man kan bruge, hvis intet andet har effekt, og ofte vil man kunne bruge en ”time-in” i stedet. Og jeg synes slet ikke at time-out skal bruges til børn i vuggestuealderen.

Så længe børn er under ca. 5 år gamle, så kan man ikke regne med, at barnet er bevidst om sine handlinger og har hjernemæssig modenhed til at vide, når det har gjort noget forkert. Små børn er naturligt impulsive, de handler lystbetonet og kan slet ikke overskue konsekvenserne af deres handlinger, eller hvad det de gør, gør ved andre. Det er de blot igang med at lære. Hvis man vil bruge time-out, så bør det derfor ikke bruges før børn er ca. 5 år gamle, og det skal kun bruges, når en almindelig henstilling til barnet ikke har været nok - når barnet f.eks. bevidst gør noget, som gør ondt på den anden. Det kan være et barn, som bevidst sparker eller slår et andet barn eller slår dig - og barnet har fået at vide, at det ikke skal slå, men barnet gør det alligevel - så kan man vælge at give barnet en time-out og f.eks. sige "jeg sætter dig her, fordi du slog. Man må aldrig slå andre, det gør ondt" eller lignende.

MEN - det er sidste udvej. Det er meget bedre, hvis man i stedet kan forsøge at tale med barnet. Man kan f.eks. sige "Hov, stop. Hvad sker der?" Få barnets opmærksomhed, hjælpe barnet med at afbryde den voldsomme reaktion af følelser, som barnet måske føler sig "fanget" i, og som får barnet til f.eks. at slå...

Det er også godt, at give barnet ekstra fysisk kontakt og nærhed. Tage barnet på skødet og vise den ro, som man gerne vil have barnet til at finde - barnet spejler sig i den voksnes ro. Så ved selv at være rolig, så hjælper man barnet med at få samling på sig selv.

Få barnet til at sætte ord på, hvad der sker - og hvorfor barnet reagerer som det gør. Der er altid flere sider af en sag og den pågældende pige du omtaler, bliver måske straffet med time-out" for noget, som måske ikke er hendes skyld. Det kan være et andet barnet opførsel, som har udløst en reaktion hos pigen.. Og hvor begge børn måske skal hjælpes til at kommunikere ...

---

---

... bedre, aflæse hinanden bedre - så ingen føler sig straffet eller forkerte...

Det er netop godt at give barnet / børnene redskaber til, hvordan de kan reagere mere hensigtsmæssigt en anden gang...

I stedet for time-out så kan man bruge en time-in. Det betyder, at man tager sig tid til at sætte sig sammen med barnet, f.eks. for at drøfte en konflikt. Time-in bruges til at afklare, hvorfor barnet reagerer, som det gør. Det handler ikke om, at "give barnet ekstra opmærksomhed for at opføre sig dårligt", som nogen måske vil sige, men derimod om at vise barnets følelser respekt. Den voksne fokuserer på de følelser, der udløser barnets opførsel. Dermed kan man hjælpe barnet med at lære, hvordan barnet kan løse lignende situationer mere hensigtsmæssigt en anden gang, hvilket barnet ikke lærer ved at blive sat op af væggen og få at vide "sshh, du bliver straffet!"... Det kan kun give hende en følelse af at være forkert - at hun er forkert og ikke, at hun har gjort noget forkert...

Det er vigtigt, at vi møder vores børn, som vi gerne selv vil mødes. Og jeg plejer at bruge følgende eksempel:

Forestil dig at du går ind til din chef, fordi der er noget der frustrerer dig, noget du er vred over, ked af eller andet. Hvordan vil du helst mødes?

---

---

1. Din chef kan f.eks. møde dig med et "tag dig sammen", "du er urimelig", "gå med dig - og så kan du komme tilbage, når du kan finde ud af at opføre dig ordenligt!" eller måske straffer dig med et "du kan sætte dig her indtil du gør, som du får besked på".

2. Din chef kan også møde dig med et "hvad sker der?", "Kom lige her og sæt dig ned", "lad mig høre, hvad bliver du så vred over?"...

Hvis din chef møder dig som i eksempel 1, så vil du sandsynligvis ikke have det ret godt. Det vil ikke hjælpe dig, du vil ikke føle dig lytte til og du vil meget hurtigt føle dig forkert - og ingen bryder sig om at føle sig forkerte. Hvis du derimod bliver mødt som i eksempel 2, så vil det være bedre.

Når vi møder vores børn med lydhørhed, inviterer dem til at tale om, hvad der sker, viser dem, at vi gerne vil hjælpe og forsøge at finde en løsning, at vi interessserer os for, hvorfor de reagerer som de gør, så hjælper vi børnene videre og de lærer noget meget positivt - at man kan være uenige, at man via dialog kan mødes, at man kan tale om tingene og finde en fælles løsning osv. Det betyder ikke, at barnet får ret - det er slet ikke sikkert, at det bliver, som barnet gerne vil (det er ikke sikkert at du får den lønforhøjelse, som du gerne vil have af din chef) - men det har meget stor betydning for både børn og voksne, at man føler sig lyttet til, og at der er plads til, at man kan reagere og vise sin frustration ...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat - også med mødet i jeres institution :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---