Svar: Vil pludselig ikke sove i sin egen seng

---

Hej med dig

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Der er højst sandsynligt flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil gerne dele lidt tanker med dig :)

Du fortæller, at det var, da Albert var omkring 1.5 år, at han pludselig blev ked af at skulle sove og tydeligvis havde behov for jer forældre, at kunne se jer, have jer tæt på og fornemme, at I var der. Og netop i den alder, vil mange børn have svært ved at sove.

Når børn er 18-20 måneder, så begynder de at have lidt mere farefornemmelse. Det betyder, at verden opleves større og mere farlig - han klatrer op og finder ud af at han ikke selv kan komme ned, han begynder at løbe, bevæger sig hurtigere omkring, falder, slår sig osv. Han oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle bider måske, og han møder også modstand fra jer, I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når han skal sove og om natten.

Det betyder, at børn netop omkring 1.5 års alderen kan have rigtig svært ved at sove. De har svært ved at slippe dagen og alle oplevelserne, de har svært at koble fra. Og når de endelig sover, så sover de ofte meget uroligt. De drømmer rigtig meget og kan vågne med skrig om natten og være oprigtigt kede af det...

Derfor er det rigtig godt, at I har givet ham den tryghed og nærhed, som han har haft behov for i den periode - og det har så passet nogenlunde med hans alder og udvikling, at I har brugt juleferien på at vænne ham til egen seng og eget værelse igen :)

Men - nu er situationen så igen en anden. Netop i 2-2.5 års alderen, så vil mange børn atter kunne være kede af at skulle sove. I denne alder, begynde de ofte at blive lidt bange for mørke. De bryder sig ikke om at ligge på værelset med lyset slukket, de har brug for at kunne orientere sig, døren skal stå åben, så de kan høre mor og far og fornemme, at de ikke er alene. De har brug for en åben seng, så de kan søge mor og far, når de har behov for trygheden osv.

Og derfor er det rigtig fint, at du netop nu har givet ham en åben seng, og også forsøger at følge ham tilbage til sengen, hvis og når han stiger ud af sin seng og søger dig. Han har også en alder nu, hvor han bliver mere og mere bevidst, og naturligt godt kan have en følelse af at mor og far sidder og hygger i stuen, at I laver noget, som han ikke må være med til, og det er naturligvis ikke rart for ham - han føler sig uden for. Og de gange, hvor han er steget ud af sin seng og er kommet ind til jer, så bliver han naturligt bekræftet i, at I faktisk sidder og hygger uden ham, og det gør ham ked af det.

Derfor er det en god idé, at I lige nu forsøger at signalere, at når han sover, så sker der ikke noget spændende, og han kan derfor lige så godt lægge sig til at sove. Samtidig med, at han også godt må lære, at du ikke bliver liggende i sengen hos ham, til han sover, men at det er okay at ligge i sin seng alene... Det er trygt og rart :)

Og for at hjælpe ham til at forstå dette, så vil jeg anbefale dig at bruge det, jeg kalder for stryge-tøj-metoden :)

Du skal starte med at putte ham kærligt, så det er ...

---

---

... rart at komme i seng - uanset om det er middagsluren, eller det er om aftenen. Sæt dig ved sengekanten og tal lidt med ham, læs gerne en godnathistorie og give ham også en puttebamse eller lignende, så han har noget at putte med, noget som fungerer, som substitut for dig og far. Hvis han ikke har en puttebamse, kan I tage ham med ud og købe en, som han selv synes om. Det er ikke altid, at han vil vælge det, som I måske synes virker sødest eller blødest... :)

Og derefter så skal du stille dig i nærheden og lave noget praktisk. Det kan være at tage strygebræt, strygejern og vasketøj med på værelset. Du skal stå lige ved døren, så han kan ligge i sin seng og se dig. Det er vigtigt, at han kan se dig fra sin seng, så han ikke behøver rejse sig eller gå ud af sengen for at tjekke, om du er der. Og du må meget gerne også snakke lidt med ham, så han kan høre, at du er der.

Det at være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer, at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Du signalerer på den måde, at der netop ikke sker noget spændende eller særligt hyggeligt lige nu, men at det er kedeligt, det der foregår, og at han derfor ligeså godt kan lægge sig til at sove.

---

---

Samtidig kan du berolige ham og betrygge ham ved f.eks. at sige "jeg er lige her, læg du dig ned skat". Netop det at have noget praktisk at tage sig til sender også et signal til barnet om, at du ikke bare sidder og venter på at han skal sove - og han skal ikke være bange for, at du går fra ham og derfor ligge og holde sig vågen, for at hole øje med om du måske går, om du forsvinder.... Han kan kalde på dig "Moaar ...?!" og du kan svare igen "ja, jeg er lige her, læg du dig bare til at sove". Så du stadig er der, betrygger, beroliger osv. men samtidig holder fast i, at han godt kan sove nu og godt kan ligge i sin seng alene...

På samme måde kan du så stille og roligt udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj som skal lægges på plads – du har nemlig et formål med at gå frem og tilbage, og det er noget helt andet end at vente på, at han sover. Du kan f.eks. sige: "Jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for at sige "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør ham meget mere rolig ved at være i sin seng.

Når du/I på den måde gradvist (over flere uger) har fået gjort jeres dreng tryg ved at være i sin seng, netop ved at putte ham kærligt, læse for ham, give ham en puttebamse og også være i nærheden, stå der og stryge tøj, lave noget praktisk - så kan du stille og roligt begynde med at udvide metoden og begynde at hente tøj, der skal stryges. Så du stille og roligt vænner ham til at det er okay at du går kortvarigt - og at du kommer tilbage. Og stille og roligt kan du så begynde at forlænge tiden lidt, før du kommer tilbage til ham igen, netop fordi han er helt tryg ved at være i sengen, og han ved, at du ikke går fra ham. Han kan kalde på dig, og du vil kikke ind til ham efter lidt tid :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---