Annonce

Annonce

Svar: Spise med fingrene


22. februar 2017

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev, og hvor er det dejligt at høre at jeres dreng spiser så godt, som han gør:) Der kan være flere ting, som spiller ind hos jer og jeg vil gerne dele lidt tanker med jer, og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge :)

Der er nogle børn, som ikke er ret glade for at putte mad eller ting i munden. De vil dog gerne sutte løs, hvis mor og far holder maden for dem. Derfor er det i denne situation ofte et spørgsmål om at finde noget, som barnet synes er så lækkert, at barnet simpelthen ikke kan lade være med at føre hånden til munden og sutte, når det får muligheden ...

I kan derfor prøve at give jeres dreng f.eks. en appelsinbåd eller et jordbær, - her kan farverne gøre ham ekstra interesseret... Hvis du holder frugten til at starte med, så han kan smage og fornemme, hvor lækkert det er, så vil han måske af sig selv forsøge, når du lægger det fra dig, fordi han ikke vil have at det stopper, han vil smage mere...

I kan også prøve at sætte en agurkeskive på hans tommelfinger (skære en skive på 1.5 cm og fjerne kernerne i midten). Hvis skiven sidder fast på tommelfingeren, så kan han bedre styre den og vil måske så føre den til munden... I kan også prøve med godt kogt pasta f.eks. møllehjul, som han på samme måde kan holde fast i og bedre føre til munden...

Nogle gange handler det nemlig også om, at han kan have svært ved at holde om maden og derfor bliver ked af det og frustreret, når han så taber det, før det når til munden. Sker det for tit, så kan han måske af den grund opgive lidt.. så at finde noget, der kan give ham en succesoplevelse kan på den måde hjælpe :)

Små succesoplevelser giver lyst til at smage og prøve igen...

Der er også børn, som ikke putter i munden og som ikke vil smage, gumle osv. fordi de har brug for at få stimuleret deres mundmotorik. Og der er børn, som ikke fører mad til munden og ikke holder maden i hånden, fordi de ikke bryder sig om at røre ved maden, mærke på maden. Det kan være temperaturen, konsistensen osv. som gør at de vægrer sig mod at røre... Det vil sige, at barnet kan have det man kalder for et sanseintegrationsproblem. Jeres dreng lyder ikke til at have ...


Annonce

... mundmotoriske udfordringer, og det lyder også som om, at han faktisk gerne vil røre ved maden, han er bare ikke så motiveret til at putte maden i munden lige nu...

Det er også vigtigt, at I har nogenlunde faste spisetider. Jo mere ens dagsrytme I har, jo mere påvirkes hans indre ur og dermed hans fornemmelse for spisetid og altså hans parathed til at spise, når han så sættes til bordet. Prøv om I kan starte med at give ham mad i hånden, så han starter med at spise selv - imens at I så laver lidt mos parat, som han så efterfølgende får. På den måde tilbydes han mad i hånden, hvor han er mest sulten og samtidig giver I ham også lidt madro og netop mulighed for at prøve selv, uden at I sidder og kikker på ham - med den alder han har nu, kan det nemlig også spille ind, hvordan I reagerer på ham, og på det han gør :)

Du fortæller, at han ammes 4 gange i døgnet - det kan også være en idé at skrue ned til 3 amninger i 8-9 måneders alderen og jeg anbefaler, at de tre amninger ligger før middagslur, aften og sen aften. På den måde gives der plads til mere rigtig mad i maven, samtidig med at hans mælkebehov dækkes. Det skal naturligvis medtænkes, at mælkeindtaget ikke bør ligge i løbet af dagen og dermed tage pladsen op for den rigtige mad og dermed fjerne lysten til at spise :)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Mange børn vil naturligt ikke begynde med brødhapsere før de er 9 måneder gamle, så det kan også være, at han lige nu ikke er helt parat til mad i stykker, og at det lyder rigtig fint med den lidt grovere mos og grød. Så det kan også sagtens tænkes, at han blot har brug for lidt mere tid... :)

I 9-10 måneders alderen vil han naturligt ofte begynde at bruge pincetgrebet, hvor han spiser med to fingre, og det kan også være med til at øge lysten til at spise selv.. Du kan også her medtænke ting, som han måske vil synes er særligt lækkert - lidt hindbær, lidt kogte ærter eller lidt rosiner.. En rosinbolle, som han kan sidde og pille rosiner ud af og derefter putte rosinen i munden, kan måske også været et hit...:) Igen - simpelthen for lækkert til at han kan lade være... :)

Jeg håber, at du kan bruge lidt af disse tanker videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Og fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.

Ene tvilling kryber ikke

Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...

Læs hele brevet og Helens svar


14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.

Lav og høj arousal?

Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Du har efterhånden reddet mig nogle gange. Jeg er meget taknemmelig for din rådgivning, især nu hvor jeg befinder mig i udlandet og er mor til mit første barn, hvilket betyder, at alt er nyt.

Hilsen
Mor i udlandet


Annonce