Svar: Opvågninger efter putning

---

Kære Ditte

Tak for dit brev og fine beskrivelse :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Rent udviklingsmæssigt sker der meget med jeres dreng lige nu - man kan tale om en "separation-gentilnærmelses-fase", som handler om, at jeres dreng nu begynder at gå mere rundt på egen hånd, bevæger sig mere rundt i verden. I denne periode kan han godt virke mere klyngende og have behov for større fysisk kontakt - han vil op, skal helst sidde på skødet, vil observere verden fra jeres favn og klynger sig - og når I så tager ham op, så vil han alligevel ikke, skubber jer fra sig, giver udtryk for at ville selv, kunne selv - og så alligevel ikke, så vil han alligevel op... Nogle gange er det lidt op, ned, op, ned, som om han ikke rigtig kan finde ud af, hvad han egentlig vil.

Man oplever det ofte sidst på dagen. Især når I har været adskilt og han har været i dagpleje og I så mødes om eftermiddagen, så er det ekstra dejligt og ekstra vigtigt for ham at mærke jer tæt på - men man oplever det også nogle gange om aftenen. Det kan være svært at overgive sig til søvnen, svært at slippe dagen og alle oplevelserne - og når han så endelig sover, så vågner han, er ked af det, søger jeres favn, nærhed og fysiske kontakt og har brug for at have jer tæt på, for at kunne sove igen. Og netop dette synes jeg lyder til at være tilfældet hos jer...

Det er som udgangspunkt rigtig fint, at du holder fast dagsrytmen, sikrer dig at han er parat til at sove, når han puttes. Holder fast i at han skal forbinde sin seng med stedet, hvor han sover og sørger for at det er trygt og dejligt, og at det forbindes med noget rart at blive puttet. Men samtidig også anerkende, at han lige nu går igennem en udviklingsfase, hvor han har ekstra brug for at mærke dig...

Han bliver naturligt også mere og mere bevidst og hvis I tager ham ind i sengen hver aften, så lærer han jo også, at det er sådan rytmen og rutinen er - han skal naturligvis have lov til at komme ind til jer, hvis han har brug for den ekstra nærhed og tryghed, men... måske kan han få trygheden på en anden måde.. Er det f.eks. muligt at finde plads til en lænestol, gyngestol eller lignende på hans værelse. Så når han vågner, så kan du sætte dig med ham, lade ham putte i din favn, mærke dig helt tæt på og når der er ro på ham, så kan du putte ham tilbage i hans seng.. Som jeg læser dit brev, så vågner han imens, at du stadig er oppe, så det kunne være en måde at give ham nærheden og lade ham føle sig tæt med dig, at du netop sætter dig på værelset med ham, holder om ham, vugger ham og derefter putter ham tilbage i seng igen... Det kan meget vel være en periode, ...

---

---

... som I lige nu skal igennem og der kan være noget godt i at holde fast i at han netop beroliges, men hjælpes videre på værelset...

Det er også for hårdt for dig at gå rundt med ham, eller putte ham i seng og stå og kærtegne ham der - at sidde med ham i en lænestol, gyngestol eller lignende, kan du måske også selv bedre holde til - måske kan I låne en stol af nogle bedsteforældre i en periode...

Derudover så tænker jeg, at I måske skal begynde at ændre lidt på rutinen om aftenen og meget gerne allerede nu begynde at indføre en godnatgrød. Mit forslag til en aftenrytme kunne se således ud:

Aften 18: Aftensmad, almindelige børnevenlige retter, vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov. Får nattøj på og gøres klar til natten.

---

---

Tilbydes godnatgrød ca kl 19.30 - gerne med lidt letmælk af en kop (koldt eller lunt). Får herefter børstet tænder.

Puttes lige nu med flaske, men mængden trappes mere og mere ud og i stedet begynder du at putte ham med kærtegn, beroligende ord, sin nussekanin - og meget gerne bibeholde godnatsangen som nu. Han skal ligge i sin seng med nussekaninen og når du synger for ham eller læser godnathistorien, så han stille og roligt falder i søvn i sin seng og ikke i din favn. Han kan godt starte med at være i din favn, måske kan I sidde og kikke i en billedbog sammen og læse simple sætninger (på den måde erstatter bogen hans flaske), og derefter kan du lægge ham over i sengen, sidde hos ham og synge for ham, hvorefter han så skal falde i søvn....

Jeg tænker altså, at der hos jer er tale om et udviklingsspring, som gør at han lige nu søger jer ekstra meget. Det er ikke fordi han prøver at "styre jer" eller på nogen måde er beregnende eller særligt stædig - han lyder til at have rigtig meget brug for at mærke jer og hvis I lader ham få jeres kontakt og nærhed, hvis I lader ham sove hos jer, så sover han faktisk godt...

Nogle gange kan løsningen derfor også være, at lade ham komme ind til jer, hvis han vågner sen aften og tydeligvis har brug for dette - og når du så selv går i seng eller hvis du efter et par timer synes, at pladsen er ved at være lidt for trang, så kan du bære ham ind i egen seng igen, så han sover videre der. Det er nemlig sådan, at med den alder han har, så vil han ofte ikke huske, at han har været omkring jer om natten - og det at han både falder i søvn i egen seng og også begynder at vågne i egen seng om morgenen, det kan faktisk være med til at gøre det lettere for dig at få ham videre i egen seng om natten...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - fortsat held og lykke med ham:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---