Brev:

Pludselig svært ved vuggestuen

Hej Helen.

Vores dejlige glade pige har været rigtig ked af at gå i vuggestue siden nytår. Kort fortalt: hun var længe om at falde til i vuggestuen ved indkøring, hun startede som 13-14 mdrs. Så havde vi en lang god periode på mindst 6 mdr, hvor hun trives derovre, nem at aflevere, nød at være ude og inde, klarede larm, gråd osv rigtig fint. Jeg arbejder 28 timer om ugen. uden fast arbejdsplan, og jeg har fint kunne have hende hjemme alle mine fridage uden problemer. Pædagogerne har ofte nævnt, at det er flot hvor upåvirket hun er af de meget skiftende uger - nogle uger med lange dage (fx kl 7.30-16) og måske 4 dage på en uge og andre uger med kun 1-2 dage i vuggestue.

Men så blev det jul/nytår og med nogle dages sygdom i begge ender af ferien, så hun holdt fri fra vuggestuen i næsten 3 uger. Herefter begyndte svære afleveringer med hjerteskærende gråd, rapport fra pædagogerne om at hun pylrer, er svær at trøste/gøre tilpas og har sutten det meste af tiden, vil ikke udenfor og vil bare gerne have pædagogerne for sig selv/med få andre børn.

Efter tre uger på denne måde havde vi for længe siden planlagt en skiferie, som vi tog på og hvor hun faktisk var syg med feber i 6 dage. Nu er vi kommet hjem i sidste weekend, og denne uge er det bare fortsat med, at hun har det svært derovre...

Herhjemme er hun glad og sjov, og selvom hun selvfølgelig bliver frustereret flere gange dagligt, så er hun meget nem at hjælpe også uden blot at give hende sin vilje. Hun taler rigtig godt, så hun er god til at sætte ord på. Det eneste, hvor hun bliver rigtig ked af det, er, når hun/vi om morgenen nævner vuggestue.

Har du nogen bud på, hvad der er på spil? Jeg tager hende til ørelæge i næste uge, da hun indimellem har mellemørebetændelse. Jeg har mærket, at hun er ved at få en kindtand, men kan den virkelig lade så meget "rav" i den? Hun giver ikke udtryk for smerter. Der er stadig lidt natterod og hun får generelt ikke helt 13 timers søvn i døgnet (sover lige nu kl 20-6 og ca to timer i vuggestuen kl 11.30-13.30).

Og hvordan hjælper vi, både pædagoger og forældre, hende bedst? Det påvirker mig meget, hvilket nok ikke hjælper hende, men det føles bare så naturstridigt at aflevere hende dag eller ...

... dag til noget, hvor hun bønfalder mig om at slippe. Pædagogerne er selvfølgelig ikke mig, så vi gør ikke tingene ens, men jeg har indtryk af, at de gør, hvad de kan fx ved at imødekomme hendes ønske om at være meget hos dem og prioriterer at have hende med kun få børn og een pædagog. Til gengæld er det hver dag forskellige pædagoger, som hun skal afleveres til + der er flere daglige skift af voksne i løbet af hendes dag fx forskellige aktivitetsgrupper, forskellige der er der om eftermiddagen osv (DET kan jeg mærke er svært for hende, selvom hun egentlig er glad for mange derovre).

Vi har en aftale om, at så længe de ikke "svigter" hende og lader hende græde alene eller sådan noget, så må de gerne prøve lidt forskelligt. Lige nu prøver de kærligt at hjælpe hende ud af gråden (ikke utrøstelig gråd men nærmere pylren), ved at sige til hende "så nu skal du ikke græde mere, nu skal vi hygge os i stedet og lege...."eller lignende. Jeg har også gjort det flere gange på vej i vuggestue, hvor jeg kan sige "bliver du ked af det, fordi du ikke har lyst til vuggestuen?" Hun stopper kort sin gråd/pylr og siger "ja", hvortil jeg fx siger "det kan jeg godt høre, men nu skal du ikke græde mere, for mor kommer jo igen efter arbejde, og det skal nok blive sjovt i vuggenstuen, tror du I skal hoppe i dag...?", og så kan hun godt afledes lidt i samtalen... Er det dårligt for hende, at jeg/vi faktisk beder hende om at "føle" anderledes eller hjælper det hende ud af en "rille"? Det virker, men jeg er tvivl om det er godt eller skidt.

Herhjemme har vi fokus på at flexe på arbejde så vidt muligt, så hun undgår alt for lange dage, til gengæld så sender vi hende af sted hver dag, så hun kan komme ind i det igen. Desuden fokus på nærvær, hygge og snakke om dagen. Her kan vi ofte sagtens nævne nogle sjove ting fra vuggestuen, og hun fortæller ofte noget fx "X hopper også ned på puden".

Hun leger i øvrigt meget "rejse-lege", hvor hun siger farvel til os, tager rygsæk på, går ud i bryggerset fordi hun skal over til yndlingsven, handle ind, på arbejde eller lign. Kommer ind igen efter 1-5 min og udbryder "velkommen hjem!". Der er helt sikkert noget selvstændighed/separation på spil.

Kærlig hilsen mig

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.

Sut - 23 mdr.

Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...

Læs hele brevet og Helens svar

26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.

Selvstændig 2 årig

Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar

28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.

Søvnunderskud og lange putninger

Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...

Læs hele brevet og Helens svar

18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.

Lur og temperament udfordringer

Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...

Læs hele brevet og Helens svar

2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.

Lang putning - 21 måneder

Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: