Svar: Spørgsmål vedr. natflaske og spisevaner (part 2)
Kære Sara
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har kunne bruge mit sidste svar og har fået lidt ny inspiration :)
Når jeres dreng skal trappes ud af natflasken, så er det netop ofte nødvendigt at trappe ud. Det betyder, at samtidig med, at du øger hans indtag af mad og væske i dagtimerne, så skal du begynde at give ham mindre og mindre mælk om natten.
I første omgang, er det godt at tilbyde ham godnatgrød, som en fast del af putteritualet, så du på den måde sikrer dig, at han ikke går sulten i seng - så bliv ved med det. Og lige nu må han som sagt også gerne få flaske aften og sen aften, men stille og roligt skal mængden skæres ned. Så i stedet for at han får 200 ml, så får han 180, så 160, 140, 120, 100 ml osv. Og til sidst kan han gå over til at få lidt at drikke af en kop.
Hvis han igen og igen søger flasken midt nat og tidlig morgen, så lyder det som om, at han har et søvnassociationsproblem. Det vil sige, at han er blevet uhensigtsmæssigt afhængig af sin flaske for at kunne sove.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.
Hvis jeres dreng er afhængig af flasken, så betyder det, at han ikke er i stand til at komme videre i søvnen uden, at du/I tilbyder ham flasken flere gange om natten. Måske tager du ham også op, vugger ham - det er også en afhængighed, en mindre god søvnassociation.
Vi vågner alle sammen mange gange hver nat, vi vender os, trækker dyne lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på puden osv. Det er helt naturligt at have disse små opvågninger - og dem har jeres dreng også. Sådanne pvågninger kan godt ligge med 1 times interval og derfor er det vigtigt at jeres dreng er i stand til at komme videre i søvnen uden at blive taget op og vugget og uden at få flaske. Altså stille og roligt uden at behøve hjælp fra jer...
Han må som sagt stadig gerne få flaske, før han puttes til natten, men det er vigtigt, at han ikke falder i søvn med flasken i munden. Enten skal han flyttes fra jeres favn og over i sin seng, der hvor han stadig registrerer, at I putter ham i sengen, men hvor han er træt nok til at overgive sig til søvnen med jeres hænder og nærhed. Eller også skal han have flasken i sengen, hvor I så eleverer hans hovedgærde lidt, så han ikke ligger helt fladt. Uanset hvilken metode I vælger, så er det vigtigt, at han ikke falder i søvn med flasken i munden, men lige når at registrere, at flasken er væk. Han skal helst nå dertil, hvor han slipper sin flaske, smiler til jer, triller om på siden og sover. ...
...
Hvis han har lært at falde i søvn i mors eller fars favn eller med en flaske i munden, så vil han naturligt ikke kunne falde i søvn igen, når han har sine opvågninger om natten, uden at have dette. Han vil søge jeres favn eller søge flasken og først sove, når det kommer igen, så derfor skal han nu lære at sove uden denne afhængighed.
I skal bruge samme kærtegn, beroligende ord, synge samme sang osv. både når han puttes om dagen og om aftenen og netop det at lære ham at sove uden at være i favn og uden at få bryst eller flaske til han sover om dagen vil på sigt også gøre det lettere at lære ham det om aftenen og natten.
Så... I må altså lige nu gerne give ham fuld flaske, når han puttes og sen aften, før I selv går i seng. Men derefter skal han så vidt muligt ikke tilbydes flaske. I skal være opmærksomme på, at han ikke falder i søvn med sin flaske i munden om aftenen og at han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove. I skal indføre godnatsang, putteklud, kærtegn osv. som tager mere og mere over og som kan berolige og betrygge ham, når og hvis han vågner.
Hvis han igen og igen søger flasken om natten og I ikke kan få ham til ro på anden måde end ved at give ham flaske, så må I jo give ham en flaske. MEN trap ud i mængden og forsøg at give ham så lidt som muligt og gerne blot lidt vand. Måske lidt vand af en kop, så han lige nu får fornemmelsen af at få lidt at drikke, men vænnes fra at skulle drikke store mængder og vænnes fra at skulle have flaske om natten.
Jeg vil lige sende jer en dagsplan, som den kan se ud til en dreng på 13-14 måneder:
Morgen 7: Havregrød, frisk blød frugt i hånden, vand eller lidt letmælk af kop
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt smørbartpålæg, suppleres med kogte grøntsager, godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle eller lignende. Må også meget gerne få varm mad til frokost. Vand af kop.
Eftermiddag 15: Frisk frugt og bær, ½ bolle med smør, ost, frugtmos. Vand af kop.
Før aftensmad 16.30: lidt gnavegrønt eller lignende, som han selv kan sidde og gumle på, lidt frugt, måske en frugtgrød, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme efter behov, gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød, som en fast del af putteritualet ca 19.30, får herefter børstet tænder. Det sikrer, at han ikke går sulten i seng :)
Flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23.30: Flaske - denne flaske trappes stille og roligt ud, så han får mindre og mindre og lærer at sove uden - men lige nu bibeholdes den for at sikre, at han ikke behøver flaske i løbet af natten og tidlig morgen...
Jeg håber, at du kan bruge denne uddybning videre - rigtig meget held og lykke med ham fortsat! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







