Annonce

Annonce

Svar: Spørgsmål vedr. natflaske og spisevaner


30. januar 2017

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sara

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din lille dreng og alle dine tanker :) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig også :)

Dine spørgsmål hænger sammen på den måde, at det er en forudsætning for at kunne undvære flasken om natten, at jeres dreng spiser nok i løbet af dagen. Derfor er det vigtigt, at du tilbyder ham mange små måltider, som jeg kan se, at han også får - og det er nødvendigt, at du sikrer ham en eller anden form for aftensmad eller godnatgrød, så han ikke går sulten i seng.

Men når det er sagt, så skal du dog forsøge at komme væk fra at lave børnemad og specialretter til ham og i stedet give ham mad, som tager udgangspunkt i familiemaden. Og jeg tænker derfor, at det vil være rigtig godt, hvis du kan supplere jeres mad, med noget af det, som han godt kan lide. Når I spiser aftensmad kan han måske få et stykke brød med lidt smør sammen med den varme mad, så det ikke er enten eller, men både og...

For at vænne ham til at spise flere grøntsager, så kan du bruge grøntsagsmos som smørbart pålæg. Da han lyder til at være glad for rugbrødshapssere, så kan det være en måde at vænne ham lidt mere til grøntsagerne.

Han må også gerne få kogte grøntsager i stykker som han selv kan sidde med, gumle og gnaske på - og han må gerne få smørsovs på grøntsagerne, så de smager af mere :) Han må også gerne få andre former for sovs, med den alder han har nu - og mange børn kan faktisk godt lide sovs og f.eks. spise ris med lidt karrysovs, sur-sød-sovs eller lignende eller spiser gerne mosede kartofler med brun sovs...

Hvis han er mest til søde fødevarer og godt kan lide den søde smag, så kan det være en god idé at prøve med sweet potatoes, som du ofte kan købe i større supermarkeder. Du kan også prøve med forskellige rodfrugter og bage dem i ovnen, så trækkes sødmen frem, - bagte græskar kan også være en mulighed. Rodfrugter kan skæres i både eller stave, så han kan holde dem og de må gerne krydres med lidt forskellige tørrede krydderier og lidt olie, hvilket han måske også vil synes om...

Du kan også bage grøntsager ind i brød og boller for på den måde at få lidt mere variation af grønt i ham. Du kan bage med f.eks. gulerødder, kartofler, spinat, squash... Du kan også lave pirogger, hvor der er fyld af forskellige grøntsager og kød, som skinke, kylling eller lignende. Det kan også være en måde at få ham til at spise lidt mere grønt, fordi det er serveret i brød...

Og så kan du naturligvis også komme grøntsager i frikadellefarsen, bruge grøntsager i kødsovsen, lave gryderetter som indeholder grøntsager... så du på den måde varierer hans indtag mere :)

Når der er helt styr på hans indtag af mad om dagen og især om aftenen, så kan du med god samvittighed holde igen på hans indtag af mælk - men modsat, du skal naturligvis også sikre dig, at han ikke drikker så meget mælk, at han ikke ...


Annonce

... har plads til rigtig mad i maven :)

Han må godt få 2 flasker, selvom han nu er 13 måneder gammel, og jeg vil anbefale, at de to flasker ligger aften og sen aften. Han skal altså ikke længere have flaske om dagen og her spise mere rigtig mad. Jeg tænker, at hvis I giver ham flaske før han puttes om aftenen og igen sen aften eller først på natten - hvis og når han selv vågner - et sted mellem kl 23-01, så burde han kunne klare sig uden yderligere lige nu og samtidig få den ro, som er nødvendig for at han får sovet... I takt med at han så igen begynder at kunne sove roligt og godt om natten, så kan I trappe ud af flaskerne, men lige nu er han nødt til at få de to flasker, for at kunne sove.

Og så tænker jeg også, at det er rigtig vigtigt, at han ikke falder i søvn i din favn eller med sin flaske i munden. Det er vigtigt, at han lige når at følge med i, at han rent faktisk puttes i sin seng, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove. Det vil hjælpe ham til bedre at kunne falde i søvn igen, når han har sine opvågninger om natten.

Han må godt ligge ned og få sin flaske i sengen. I skal i givet fald elevere hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt. Han skal heller ikke falde i søvn med sin flaske, det skal helst være sådan, at han får flasken, slipper den, smiler til jer og triller om på siden og sover... Så måske skal han også puttes en lille smule senere, end I gør lige nu, så han er mere parat til at sove.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Jeg synes det lyder som en god idé, at I prioriterer hans egen seng og at sove på eget værelse - det er han vant til, og det har fungeret rigtig godt tidligere, så det burde I kunne komme tilbage til :) Men hvis I fornemmer, at han kan have brug for trygheden om natten og har brug for at komme ind til jer for at sove videre, så skal I naturligvis give ham den tryghed - det kan så være en god idé at I flytter ham tilbage i egen seng igen i løbet af natten, så han også vågner i egen seng om morgenen. Han kan sandsynligvis ikke huske, at han har været omkring jer et par timer, så det kan være en løsning fremfor at I skal gå i pendul fart mellem soveværelset og hans værelse hver time hele natten...

Det er naturligt at børn i denne alder kan have brug for ekstra tryghed. Ligesom der i 8-10 måneders alderen er en urolig periode, kaldet separationsfasen, så er der i 13-15 måneders alderen også en urolig periode, som man kan kalde separation-gentilnærmelses-fasen, som ofte hænger sammen med, at barnet begynder at gå rundt...

Og så skal I naturligvis også sikre jer, at han ikke har problemer med ørerne, tandfrembrud eller andet, som kan forklare hvorfor han lige nu sover så dårligt. Måske er han ikke helt rask, måske har han ondt og har brug for smertestillende i en periode, måske skal han lige tjekkes af en læge...

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.

Lur og sovetid aften

Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid

Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

Putning - falde i søvn selv

Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce