Annonce

Annonce

Svar: Vågne timer og rytme


27. januar 2017

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Katrine

Tak for dit brev og alle dine tanker og spørgsmål, som jeg naturligvis gerne vil besvare:)

Som udgangspunkt skal man ikke ændre noget, der fungerer. Og det betyder, at hvis jeres datter sover rigtig godt i sin slyngevugge, så skal I lade hende sove i den. Det er vigtigt, at hun får sin søvn. Søvnen har stor betydning for hendes udvikling, hendes vækst, hendes overskud til at møde verden, opleve og lære. Og det er synd for hende (og heller ikke rart for jer), hvis I kæmper med søvnen, bruger 1.5-2 timer på at få hende til at sove, hvor hun græder og mosler rundt osv.

Det er vigtigt, at jeres datter forbinder det at sove med noget trygt, dejligt og rart. Når det forbindes med noget rart at falde i søvn, når det er trygt at skulle sove, så er der noget godt at bygge videre på. Og det bliver naturligt lettere for hende at lære at sove i tremmesengen, når hun bliver ældre.

Lige nu lyder det som om, at hun har behov for sin "hule" for at falde i søvn. Slyngevuggen omslutter hende, hjælper hende med at lukke af for omverdenen, så hun bedre kan overgive sig til søvnen - og jeg synes det er synd, at I vil lave det om... Når hun bliver 5-6 måneder, vil det måske komme helt af sig selv. Hun begynder i den alder måske at have behov for at skifte stilling, bliver irriteret over at ligge i slyngevuggen og får brug for at kunne bevæge sig, strække sig, kikke sig mere omkring - og hvis og når hun selv viser tegn til at have behov for noget andet, så vil det være fint, at I så netop putter hende i tremmesengen... :)

Du skriver "det er så svært ikke at overgive sig og bare putte hende i slyngevuggen" - hvorfor kan hun ikke bare sove der? Og hvorfor ser du det som en kamp? Og har en følelse af, at du taber/må overgive dig...? Lyt til dig selv og det du fornemmer virker!

Med den alder hun har vil det være rigtig godt med en rytme, hvor hun tilbydes 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Og ofte vil den sidste lur ligge så sent, at hun går sent i seng. Måske ligger den 3. lur mellem kl 18-19 og hun er så først parat til at sove kl 22 - og det vil være helt normalt for alderen. Det ændrer sig igen. Det kan dog også være, at hun starter dagen tidligt og sover tidligt hele dagen igennem og så vil hun naturligt godt kunne være parat til at sove tidligere om aftenen.

Du skal regne med, at hun har behov for ca 15 timers søvn i døgnet. Mange børn trives rigtig godt med en rytme, hvor de samlet sover ca 5 timer i løbet af dagen (fordelt på 3 lure) og så sover ca. 10 timers nattesøvn - f.eks. fra kl 22-08. Jeres datter lyder til at tage en meget lang ...


Annonce

... lur mellem kl 15-19 - og det må hun naturligvis gerne. Dette behøver I ikke ændre på. Hun vil så måske være putteklar et sted mellem kl 21-22...

Det er normalt, hvis hun kan være vågen et par timer, enkelte gange vil hun måske have brug for at sove tidligere, andre gange kan hun være vågen i 3 timer, før hun er putteklar igen. Det kommer helt an på, hvor lange hendes lure er og hvor veludhvilet og frisk hun naturligt er, når hun vågner af sin lur. Ligesom det også spiller ind, hvad I laver, og hvor aktiv hun er både motorisk og mentalt, når hun har sine vågne perioder :)

Der behøver ikke være bælgravende mørkt. I må gerne have en lille smule lys, så I kan orientere jer, døren kan evt. stå lidt på klem , så lyset fra gangen kan trænge ind i værelset, I kan have en lille natlampe eller lignende i nærheden. Men lyset må ikke være så skarpt, at det appellerer til vågenhed.

Det lyder som om, at hun har problemer med refluks. er det noget hun bliver behandlet for? I skriver, at hun bøvser og gylper meget og det kunne godt lyde som om, at hun var generet af mavesyre, der står og kører op og ned fra mavesækken og op i spiserøret...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Rytmen begynder at have mere og mere betydning nu, og som sagt kan en 3 lurs rytme være en god idé. Jo mere fast rytme hun har, jo mere indstilles hendes indre ur og du vil begynde at kunne planlægge dagene lidt mere. I takt med at hun i løbet af den næste 1-2 måneders tid skal igang med lidt skemad, vil der naturligt komme mere og mere rytme. Det vil være relevant, at hun på sigt tilbydes skemad til nogenlunde faste tider, de spisetider, som vi andre også bruger - morgenmad, frokost og aftensmad - ligesom det vil være godt at arbejde på en rytme, hvor hun tilbydes skemad, når hun vågner og tilbydes mælk, før hun skal sove. Det giver bedst plads i maven til begge dele. På den måde arbejder tiden naturligt også for jer og rytmen vil ændre sig lidt hele tiden.

Det samme vil hendes evne til at holde sig vågen i længere tid. Hun får gradvist behov for mindre søvn - men har dog stadig brug for at sove en del. Hvor hun lige nu har brug for ca 15 timers søvn i døgnet, så har hun måske brug for godt 14 timers søvn i døgnet, når hun er 6-7 måneder, så forskellen er ikke stor. Men dagssøvnen bliver ofte kortere og nattesøvnen lidt længere og på den måde øges hendes vågne periode om dagen. Samtidig vil hun i 6-7 måneders alderen måske også gå fra at sove 3 lure dagligt til at sove 2 lure dagligt... Så tiden arbejder for jer også her :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - og at det også giver dig lidt ro med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.

Morgenamning forstyrrer søvnen

Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Donorhjælp

Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:

1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.

Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.

Læs mere i Babylex

Brystopereret

Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.

Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce