Svar: 9 mdr. begyndt at klynke
Kære N´s mor
Tak for dit brev og velkommen til :) Det lyder som om, at du har fulgt med på sidelinjen længe, og det er kun dejligt, at du nu har fået lyst til at skrive til mig :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.
Der er ingen tvivl om, at der kan være flere ting, som spiller ind hos jer. Og noget af det første, som springer mig i øjnene, når jeg læser din fine beskrivelse af jeres lille dreng er, at N. er en motorisk meget fremmelig dreng. Han er rigtig stærk og har kravlet siden han var blot 5 måneder gammel - og det er super dejligt! Og I skal nyde det og glæde jer over det! :) Men det giver også nogle gange lidt ekstra udfordringer.
Børn, der er motorisk meget hurtige, oplever naturligt verden meget stor. Jeres dreng har de sidste mange måneder været i stand til at bevæge sig rundt på egen hånd. Han har oplevet rummet på en anden måde og fået en masse stimuli, som han mentalt naturligt kan have svært ved helt at kapere, netop fordi han ikke er ældre, end han er. Det kan være meget voldsomt, for en dreng på 6 måneder, at oplever verden på en måde, som andre børn måske først oplever, når de er 9-10 måneder....
Dette giver ham en stor motorisk uro. Hans krop er i bevægelse hele tiden - både om dagen, men også om natten. Han har sikkert svært ved at finde fysisk ro, svært ved at slappe af, når han skal sove. Og samtidig har han også en stor mental uro, en masse drømmeaktivitet, fordi alt hvad han oplever, skal bearbejdes, når han sover. Så der foregår altså en masse aktivitet både fysisk og mentalt - og det er hårdt.
Og jeg tænker, at nu hvor han er startet i dagpleje, så er mængden af stimuli naturligt endnu større og jeg tror, at noget af hans klynken om dagen derfor skyldes, at han er træt og har rigtig svært ved at koble lidt fra overfor det hele - fordi han er så fyldt med indtryk, men stadig jo bare er en lille dreng :)
Han øver sig lige nu også i at finde ud af at være adskilt fra jer. Han er stadig så lille, at han ikke forstår, hvor I går hen, når I går. Han kan heller ikke forholde sig til tid, og ved derfor ikke, hvornår I kommer tilbage igen - om det er om 3 minutter, 3 timer eller 3 dage. Han mærker bare, at I går. Og han forstår heller ikke en forklaring. Han forstår ikke, hvad det betyder, når dagplejer siger, at I kommer tilbage igen...
Og det er naturligt hårdt for ham at være adskilt fra jer i løbet af dagen - og det viser han så ved at klynke om eftermiddagen...
Jeg tænker, at noget af det bedste I kan gøre, er at hjælpe ham til fysisk ro ved sidde med ham. Tag ham på skødet, put med ham, hold om ham og lad ham mærke jer fysisk og tæt på. Lad ham mærke jer direkte, så han fornemmer, at I er der - og at I ikke forsvinder fra ham igen. Giv ham gerne lidt babymassage, cykle med hans ben - find de gamle børnesange frem, hvor I bruger fagter og også bruger hans krop "hjulene på bussen", "lille Peter Edderkop" osv. så han får jeres fulde opmærksomhed samtidig med at han også får masser af fysisk kontakt.
Har I badekar? Det kunne også være en rigtig god idé at gå i bad sammen med ham, igen fordi det giver masser af mulighed for kropskontakt og at afslutte badet med god frottering med håndklædet, blive smurt med lidt creme osv. vil være rigtig godt - og en time efter badet vil han sandsynligvis føle en større ro i kroppen både motorisk og mentalt...
Derudover så vil mange børn i 9 måneders alderen have tendens til at rokke. De kan sidde på gulvet og rokke til musik, men de kan også bare sidde og rokke... Og samtidig med at de rokker, så kan de godt sidde og sige lyde som uuhhhuuhh eller uummuumm eller lignende. Man kan godt blive lidt bekymret, når man ser at ens barn sidder og rokker samtidig med at barnet brummer... men ofte er det helt uproblematisk. De fleste børn med rokkende bevægelser er sunde og raske, og det er en del af den udviklingsfase, de går igennem på dette tidspunkt :)
9-10 måneders alderen er også en ...
... periode, hvor forældre ofte beskriver, at de ser en side af deres barn, som de ikke har set før. Pludselig kan jeres dreng "tænde helt af". Han har måske fået øje på noget på en hylde i butikken - og det vil han bare have fat i - og I aner ikke hvad det er og han bliver helt ulykkelig... Og så står man der og tænker "hvem er dog den lille dreng", fordi I aldrig har set det temperament hos ham før....
Kosten spiller naturligt ind på humøret, som du også er inde på - og det lyder som om, at det kunne være godt med et mellemmåltid om eftermiddagen, når I kommer hjem. Jeg synes, du skal prøve at tilbyde ham en bolle, en portion frugtgrød med lidt mme, måske en lille portion tykmælk (50 ml) med lidt rugbrødsdrys eller lignende, så han får lidt mad om eftermiddagen og dermed lidt energi før I så skal spise til aften :) Et stykke rugbrød med lidt avokado eller lignende lyder også super fint! Men han har brug for et mellemmåltid omkring kl 15.30-16, når I er hjemme.
Og så spiller det naturligt også ind, at han er startet i dagpleje og skal forholde sig til denne nye verden, nye børn, nye rutiner osv. Igen en stor ny verden - som kan være svært at håndtere og svært helt at bearbejde :)
Og start i dagpleje giver også risiko for infektion med virus eller bakterier - så det er vigtigt, at I også er opmærksomme på at han måske klynker fordi han ikke er helt rask, altså er ved at blive syg. Det kan være en generelt utilpashed, kvalme, ondt i hovedet, i maven, smerter fra ørerne eller lignende... Hvis det fortsætter kan det derfor være en god idé lige at få lægen til at tjekke, at der ikke er en fysiologisk forklaring på, at han klynker så meget, som han gør... :)
Dagsrytmen du har sendt ser fin og alderssvarende ud, men mit forslag kommer her:
Morgen 06.30-07: Havregrød, vand af kop.
Afleveres i dagpleje, hvor han sover formiddagslur (sover tidligt, da han står tidligt op)
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos. Vand af kop. Han bør tilbydes mellemmåltid om formiddagen.
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, ½ hårdkogt æg, kogte grøntsager eller lignende. Må også meget gerne suppleres med lidt grøntsagsmos. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 15: Tilbydes frugt, vand af kop.
Hentes og kommer hjem 15.30-16: Tilbydes ½ bolle med smør, et stykke rugbrød med avokado, en portion frugtgrød med lidt mme, ½ dl. tykmælk med ymerdrys eller lignende. Vand af kop.
Aften 17.30: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Kartofler kan f.eks. moses med lidt sovs og frikadellen gives i stykker :) Det lyder rigtig fint, det I allerede gør. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv.
Tilbydes evt. en godnatgrød, som fast del af putteritualet - det kan f.eks. være en flerkornsgrød.. vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 19...
Sen aften 22: Evt flaske - hvis han kan undvære den er det helt fint - de fleste børn har brug for 3 flasker i 9 måneders alderen, men to flasker, når de bliver 10 måneder. Og det er okay, hvis han kan nøjes med to flasker allerede nu :) MEN, hvis han ikke får flaske før middagslur, så bør han tilbydes den ekstra flaske sen aften, synes jeg :)
Jeg synes I skal tale med dagplejer om vigtigheden af at han også tilbydes et mellemmåltid om formiddagen. Hun oplever også at han klynker der - det kan naturligvis være udtryk for, at han savner jer, men det kan også være tegn på at han er sulten og har brug for lidt ekstra mad :) Og det er de officielle anbefalinger og retningslinjer - også for dagplejere - at børn skal tilbydes et mellemmåltid formiddag... :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke - og glæder mig til at følge jeres lille familie!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder









