Svar: Er blevet storesøster har afleveret sutter, men klynker og kan ikke forstå et nej

---

Kære D & M

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres lille store datter :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer :)

Der er ingen tvivl om, at hun lige nu gennemgår en stor udvikling - og at det samtidig falder sammen med, at hun bliver storesøster, gør det naturligt ikke lettere. Det er helt naturligt, at hun reagerer, og det er vigtigt, at I ser det som et sundhedstegn :)

Når man er ca. 2.5 år gammel, så brager man igennem det man kan kalde selvstændighedsalderen. Hun er rigtig godt igang med at finde ud af, hvem hun selv er, hvad hun gerne vil og ikke vil. Hun forsøger at finde ud af, hvad det hun gør, gør ved andre og forsøger også at finde ud af, hvordan andre påvirker hende. Hun udvikler stille og roligt mere og mere empati, det vil sige evnen til at sætte sig ind i, hvordan andre har det og hvad andre synes om - og ikke synes om, osv. osv.

Men hendes hjerne er stadig meget umoden, over verden bryder derfor nogle gange sammen for hende. Der er så meget hun gerne vil, men også rigtig meget, som hun ikke altid kan - og nå r tingene ikke lykkes, eller når I vil noget andet end hun vil, når I f.eks. siger nej, så flyder bægeret over. Så bliver hun bare oprigtigt ked af det, - hun får et anfald af fortvivlelse.

Fortvivlelsesanfald opstår ofte over ting, der i jeres øjne er bagateller. Det kan være, at I giver hende en blå kop i stedet for en rød. Eller at I giver hende æblet skåret over, og hun ville have haft det skrællet... Det sker hurtigt, i løbet af et splitsekund, så vælter hendes verden...

Selvstændighedsalderen er en udfordrende tid både for barnet og for jer forældre. Det er en tid, som kræver utrolig stor tålmodighed og omsorg, samtidig med et behov for at have visse regler og være konsekvente omkring disse - det er jo en del af opdragelsen. Det er en tid hvor jeres datter bare kan være så glad, sjov og charmerende, hun kan virke næsten overstadig af lykke - men glæden varer kort, for pludselig går hele verden under, alt bryder sammen, intet fungerer som det skal. Følelserne kører på højtryk.. Og der er ofte ikke ret langt fra det ene til det andet. Hvilket også ofte betyder, at hun hurtigt har glemt sit sammenbrud og hurtigt kan blive glad igen :)

Det bedste I kan gøre er at forsøge at sætte lidt ord på hendes følelser, så hun hører, at I forstår hende og så hun føler sig anerkendt. Det kan f.eks. være at sige "sååå, skatterpige, bliver du bare så ked af det, det er også dumt, sååå" eller lignende. Eller "Ih hvor irriterende, det er også dumt, når skoene driller" eller lignende.

Nogle gange kan det også være en god idé at komme med forslag og alternativer f.eks. når hun beder om mad, så må I gerne tilbyde noget andet "Er du sulten se her, du kan ikke få kiks, men du kan få lidt frugt". Eller hvis hun råber højt og I gerne vil have hende til at være lidt mere stille, fordi lillebror sover, så kan I anderkende dette ved f.eks. at sige "hold da op, hvor du kan råbe, skal vi gå ud, så kan du råbe lige så højt du vil" eller lignende.

Altså hele tiden forsøge at anderkende de følelser og behov hun har, tilbyde alternativer og så vidt muligt undgå at hele dagen bliver fyldt med nej og forbud...

Og så er der jo hele problematikken med nu at skulle dele mor og far med lillebror, og det er naturligt rigtig svært. Nogen sammenligner det med de følelser, der ville opstå i mor hvis far kom hjem med en ny kvinde og sagde "hej skat, ...

---

---

... er hun ikke smuk, er hun ikke dejlig ... hende elsker jeg, hun skal bo her hos os" (og naturligvis modsat, hvis mor kom hjem med en ny mand). At se ens partner sidde og kysse, kærtegne, kæle - tydeligt være forelsket i en anden - hvilke følelser ville det ikke frembringe i de fleste af os? Og det er netop disse følelser, som let kan opstå i storesøster, når I har bragt lillebror ind i jeres familie...

Prøv mærke til, hvordan hun har det, hvordan hun reagerer, hvordan hun ser ud, hvilke signaler hun sender, når mor f.eks. sidder og ammer lillebror, eller når lillebror ligger og putter på jeres brystkasse eller bliver puslet på puslebordet. Der kan meget let opstå følelsen af "de to har noget sammen, de giver det til hinanden, og ikke til mig" - og det gør naturligt ondt i storesøster. Og det kan godt være derfor, at hun nogle gange går rundt og "piver", har en lidt jamrende klynken, som er svært helt at definere - det kan sagtens være følelsen af ikke at være helt del af det I har sammen med lillebror.

Det er helt naturligt, og det er ikke fordi I gør noget forkert - hendes følelser er naturlige og skal have lov til at være der. Men prøv om I kan inddrage hende, læse en historie samtidig med at lillebror får mælk, så amningen ikke kun er noget der angår ham. Prøv om I kan inddrage hende, når lillebror skal skiftes og lad også hende putte hos jer. Prøv at prioritere kun at lave ting med hende, hvor lillebror ikke er med, fordi han naturligt er for lille, så hun føler sig prioriteret...

Vær også opmærksom på at give hende ekstra meget fysisk kontakt og nærhed. Netop med den alder hun har og når hun er blevet storesøster, så kan man godt have lidt tendens til at ville gøre hende mere selvhjulpen - hun skal selv tage sko på, jakke på. Hun skal gå og kan ikke længere løftes. Hun skal slippe sutten, prøve at klare sig uden ble osv. osv. Men nogle gange har hun stadig brug for at føle sig lille og brug for at mærke, at I stadig er der for hende - og derfor kan det være helt okay, at I nogle gange også prioriterer at hjælpe hende lidt ekstra, lader hende sidde på skødet, når hun skal have skoene på osv. så hun igen og igen mærker, at lillebror ikke kan tage hendes plads.

---

---

Og netop om aftenen, når hun skal sove, kan hun godt have ekstra brug for at føle sig prioriteret. Lillebror ligger hos jer - og hun skal sove på eget værelse. Det er samtidig også det tidspunkt på dagen, hvor hun måske har mulighed for at have jer lidt for sig selv. Derfor er det rigtig godt givet ud at sidde på sengekanten, tale lidt om dagen, måske fortælle hende en historie om hende selv osv. Og det er super, at I har givet hende en putteklud som alternativ til sutten. Det er rigtig godt, at hun netop har fået noget nyt og ikke skal undvære sin trøst :)

Og så skal I naturligvis også være opmærksomme på at holde fast i dagsrytmen, så selvom hun lige nu kan være længere tid om at falde i søvn, så skal hun ikke begynde at forlænge sin dagssøvn. Det betyder, at hun stadig skal op til samme tid om morgenen og også sove samme længde middagslur. Det er ikke dagssøvnen som skal forlænges, men nattesøvnen om aftenen. Hvis hendes rytme skrider i løbet af dagen, bliver det naturligt sværere for hende at fornemme træthed og hvornår hun egentlig er putteklar om aftenen, så derfor er det vigtigt at holde dagsrytmen :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke til jer alle fire fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---