Svar: God og holdbar måde at få lagt min datter om aftenen?
Kære Anna
Tak for dit brev og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)
Der er flere ting som spiller ind hos jer, og der er flere ting, som du kan starte med at ændre, så I stille og roligt får lidt mere ro på især om aftenen og en god rutine omkring det at sove sove om aftenen :)
Jeres datter står sent op og sover sent hele dagen igennem - det må hun naturligvis gerne. Hvis du selv er B-menneske, så kan det være rigtig rart, at hun går sent i seng og sover længe om morgenen...
Det lyder også som om, at jeres datter sover ret lange lure i løbet af dagen. Ofte sover hun 2-3 timer om formiddagen og ca 2 timer til middag. Det betyder, at hun sover 4-5 timers samlet dagssøvn - og det må hun meget gerne. MEN samlet har hun behov for ca 14.5 times søvn i døgnet og hendes nattesøvn vil således skulle være ca 10 timer. Det betyder, at hvis hun starter dagen kl 8-8.30, så vil hun naturligt ikke kunne sove før klokken er 22-22.30. Hun skal derfor puttes senere om aftenen eller have lov til at få en powernap i dine arme og ikke puttes før hun virker parat - altså lade det være som nu - eller også skal du hjælpe hende til en lidt anden rytme...
Så du skal gøre lidt op med dig selv, hvad I trives med. Hvis du gerne vil sove længe og derfor gerne vil bibeholde den sene rytme, så kan du roligt gøre dette. Din datter mangler ikke søvn og hun trives med sin rytme. Men hvis du ikke trives med det, og gerne vil arbejde på at hun sover tidligere hele dagen igennem, så kan du også gøre det.
Det betyder, at du så skal begynde at vække hende om morgenen. I stedet for at hun sover til kl 08-8.30, så bør I stå op, så hun tilbydes morgenmad senest 7.30-8. Dette giver mulighed for, at hun kan blive puttet til en formiddagslur kl ca 9.30-10, hvor hun så gerne må sove 2-3 timer som nu, hvis hun har brug for det. Så kan hun blive puttet til middagsluren omkring kl 14-15 og her som nu sove et par timer, og så vil hun måske være mere putteklar omkring kl 21.... Det kan også være, at hendes dagssøvn om dagen begynder at afkortes, så hun sover kortere formiddagslur, og middagsluren kommer til at ligge tidligere og så kan hun måske puttes kl 20...
Du er derfor nødt til at se på hele hendes rytme - hele dagen igennem. Og her kommer så næste projekt - du er nødt til at hjælpe hende med en rytme:) Du fortæller, at "måltiderne ikke er sat i system i forhold til amning" - og det er rigtig vigtigt, at du får dette gjort nu. Det vil være rigtig godt, hvis du kan begynde at skabe en rytme, hvor hun ammes 4 gange i døgnet, tilbydes 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider, giver vand af kop og hvor hun altid tilbydes mad og vand af kop, når hun vågner - og mælk før hun så skal sove (dog ikke formiddag).
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød eller anden form for grød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos, vand af kop. Små bidder af en blød bolle med smør...
Puttes til formiddagslur - og skal ikke ammes først. Mellemmåltidet erstatter amningen.
Frokost 13: Grøntsagsmos med kød eller fisk, - det kan være hjemmelavet eller mos fra glas. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Tilbydes lidt frugtmos, frisk blød frugt i hånden lige inden hun så ammes og puttes til middagslur.
Aften 17-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet mere og mere familiemad og mad med smag og bid. Almindelige børnevenlige retter. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten. Hygger med familien :)
Ammes og puttes - tidspunktet er måske omkring kl 21 - det afhænger af, hvor meget hun har sovet i løbet af dagen og hvor sent hun står op fra sin middagslur...
Sen aften eller ...
... først på natten 24-01: Ammes og sover videre. Det der også kaldes et drømmemåltid.
Som du kan se, så ligger de fire amninger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Derudover tilbydes hun mere rigtig mad og flere små måltider :) Det er vigtigt at den rigtige mad nu begynder at fylde mere - ligesom det er vigtigt, at hun nu lærer at falde i søvn uden at få bryst og det starter hun med at lære om formiddagen først...
Og så er det også vigtigt, at hun ikke længere falder i søvn med dit bryst i munden om aftenen. Det er vigtigt at du ikke putter din datter før hun er parat til at sove, og du skal som sagt stadig amme hende. Jeg er ikke tilhænger af at I sidder og kæmper i en time eller mere, for at hun skal falde i søvn og lære at sove uden brystet, for mig er det ikke et spørgsmål om at holde tingene adskilt på denne måde. Mælk er en naturlig del af hendes putteritual med den alder hun har, men det er vigtigt, at hun nu lærer at overgive sig til søvnen, lærer at falde i søvn, uden at have brystet i munden - ligesom hun faktisk også skal lære at sove, uden at du går rundt med hende og vugger hende i din favn...
Det handler om søvnassociationer. Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
Gode søvnassociationer er gode, fordi de lærer hende, at sove i egen seng og hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun sover. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne. Hvis din datter er afhængig af bryst eller afhængig af at være i din favn og blive vugget for at kunne sove, så er det en uhensigtsmæssig søvnassociation. Så vil man nemlig kunne komme ind i den problemstilling der ligger i at din datter ikke er i stand til at komme videre i søvnen uden at du tilbyder hende bryst eller vugger hende ... igen og igen.
Derfor skal hun nu lærer at sove uden at have brystet i munden, og uden at du går rundt med hende og vugger hende - men hun skal stadig have den mælk hun naturligt har behov for, og hun skal også stadig have din nærhed, så hun føler sig helt tryg.
Derfor vil jeg foreslå dig, at du lægger dig ned og ammer hende, når hun skal sove om aftenen, lader hende die, finde roen, blive tryg ved at mærke, at du er der - alt det som hun tydeligt har behov for. Og så skal du forsøge at lirke brystet ud af munden på hende, lige inden hun falder helt i søvn, så hun stille og roligt lærer at sove uden at have noget i munden. Altså fjerne brystet lige der, hvor hun godt fyldt med mælk, smiler til dig, triller om på siden og sover.
Når hun kan sove uden brystet i munden, så kan næste skridt så være at du putter hende over i egen seng. Det kan være en god idé, at du fjerner siden af tremmesengen og kobler jeres senge sammen, så hun kan ligge i egen seng, men så du stadig kan være i din seng, holde en hånd på hende, kærtegne hende, lade hende mærke at du stadig er der helt tæt på - men så I ligger lidt mere på afstand af hinanden. På den måde kan du gradvist lære hende at sove om aftenen, i egen seng, og stadig på en tryg og rar måde for jer begge, for jer alle :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, at det giver lidt idé om, hvad der sker hos jer og hvordan I kan komme lidt videre ... :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.
Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng
Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...
23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Problemer med rytme og dagslure
Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....
21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...
Viden om børn:
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.