Svar: Vild dreng!?!

---

Kære Molly

Tak for dit brev og velkommen til :) Og stort tillykke med, at du venter dig igen, hvor er det dejligt! Især når I har kæmpet i årevis for at få storebror :)

Der er sandsynligvis flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :) Så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge:)

Det er naturligt, for jeres drengs alder, at han "er igang" hele tiden. Hans nysgerrighed og udforskningstrang er stor i denne alder, - både når han er indendøre, og når I er udenfor, når I er hjemme, og når I er andre steder. Han undersøger og afprøver igen og igen for på den måde at lære verden at kende.

Han lærer med kroppen. Det betyder, at han prøver af og også afprøver jer, dig og din reaktion på det han gør, og det han oplever. Drivkraften, den indre fornemmelse i ham, som gør, at han bare bliver ved og ved - skubber sin høje stol hen til køkkenbordet, kravler op og finder ud af at han ikke kan komme ned osv. - det er alt sammen rigtig godt. Det er vigtigt, at du ikke bremser ham, men forsøger at lade ham bevare sin nysgerrighed.

Samtidig må du dog også gerne prøve at motivere ham til at lege lidt mere stille lege, bygge puslespil, læse i en bog eller måske bygge et tårn af klodser, som skal væltes eller skilles ad :) Knus og tumlelege er også vigtigt. Det er godt for ham stadig at mærke dig helt tæt på - selvom han er godt igang med at udforske verden og rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed, så er verden stadig stor og voldsom for ham og derfor vil han stadig nogle gange søge dig - den sikre base. Udnyt disse stunder. Tag ham op, sid med ham, kram ham, når han kommer og vil op, når han bliver forskrækket eller usikker, når han bliver ked af det og har brug for trøst, når han er træt og har brug for hjælp til at finde roen både fysisk og mentalt.

Ritualer kan være rigtig godt. Genkendelighed giver tryghed og det er vigtigt i denne alder, at han får lidt fornemmelse af, hvad der skal ske nu og dermed også, hvad der forventes af ham :) Du fortæller, at der i dagplejen ofte kan være mere rolige perioder, hvor han hjælper med at bage julekager eller godt kan sidde stille i lidt længere tid. Og du fortæller også, at du hjemme forsøger at gøre nogle af de samme ting, men at det kokser for jer og du skriver "jeg synes, det er svært at skabe god kontakt til ham, ofte hvis jeg er alene med ham, sidder jeg bare og lægger vasketøj sammen, mens han vælter rundt om ørene på mig, jeg prøver at snakkke til ham og virke interesseret i det han laver, men han har så travlt og det kan være svært." Og jeg tænker, at du måske skal prøve at skabe lidt mere rutiner og faste ritualer.

I dagplejen er dagen opdelt meget i perioder - der er aktive perioder, hvor børnene leger sammen, der er perioder, hvor man spiser, og der er perioder, hvor de sover. Der er en helt fast rytme, som giver tryghed og sikkerhed. Og børn har ofte stor glæde af den forudsigelighed og vil gerne være med til at holde fast i de opbyggede ritualer. Du nævner, at det ofte er ulvetimen, som er svær for jer, og jeg tænker at du måske her kan have glæde af at indføre et fast ritual. At I gør det samme hver dag I kommer ind af døren. At I f.eks. sætter jer ved bordet, får lidt at spise, læser en historie, bygger et puslespil eller lignende og lige lader jer selv lande...

At være sammen på en god måde kan også være at danse sammen. At I synger og bevæger jer til musik. På den måde er I sammen og du anerkender hans lyst til at være i bevægelse og bruge sig selv motorisk. Og efterfølgende, vil han måske kunne sidde lidt mere stille. Med den alder han har, vil han elske musik og sang, sanglege og sange med fagter, hvor I også bevæger kroppen... "De små synger" er en klassiker. Det kan også være, at de har bestemte sange, som de allerede synger i dagplejen og som du kan få kopi af :)

Det med at han "kravler på væggene"... Jeg kan jo ikke via brevkassen her vurdere, hvor slemt det er, men tænker, at børn også lærer meget forskelligt og har forskellig personlighed. Howard Gardner, der er amerikansk ...

---

---

... psykolog har lavet en teori om, hvordan man lærer og han taler om, at vi har forskellige intelligenser. Disse intelligenser arbejder sammen. Vi bruger flere af dem, og de komplementerer hinanden.

Hvis man f.eks. er kropsligt intelligent, så skal man helst røre ved ting, afprøve ting. Man finder løsninger ved at prøve sig frem, man har svært ved at sidde stille og man er i det hele taget livlig. Og måske er jeres dreng netop kropsligt intelligent. Han lærer bedst ved at bruge sig selv og ved at bruge sin krop.

Er man derimod "logisk-matematisk intelligent" så interesserer man sig for deltaljen og studerer til bunds. De børn som man ofte ser sidde vende og dreje hvert eneste stykke legetøj igen og igen hører mere til i denne gruppe.

Det er ikke bedre at være det ene eller det andet - det er blot en teori, som forklarer, hvorfor vi er forskellige, og hvorfor vi lærer og tilegner os viden på forskellig vis... Måske er din dreng helt forskellig fra dig på dette punkt, og det kan naturligt gøre det sværere at forstå ham, men det gør det også ekstra berigende :)

Din graviditet kan også spille ind. Jeres dreng er stadig så lille, at han ikke forstår, hvad det betyder, hvad en baby er, og hvad der kommer til at ske fremover. Og han er stadig så lille, at det er begrænset, hvor meget I kan forklare ham. Men han mærker stadig forandringen. Måske har du haft kvalme og være lidt dårlig i starten? Måske er du begyndt at kræve lidt mere selvhjulpenhed af ham? At han f.eks. skal gå selv, at du ikke længere vil bære ham eller lignende... og han forstår det ikke. Derfor kan han også reagerer voldsommere overfor dig, fordi det er en måde også at få din opmærksomhed på, at føle sig set på.

Det er også helt naturligt, at børn afprøver flere grænser overfor deres forældre, end de f.eks. gør overfor dagplejer, bedsteforældre eller andre. Han er nødt til at afprøve, hvad det han gør, gør ved dig. Og han tør naturligt afprøve det netop overfor dig, fordi han ved, at uanset hvad han gør, så vil du stadig elske ham. Det kan godt være udtryk for, at han har en grundlæggende tillid til, at du altid vil være der for ham, at du netop mærker, at han afprøver dig lidt mere :)

---

---

Det er også sådan, at når vi skal forholde os til verden, så bruger vi vores sanser: Vores følesans, balancesans, vores evne til at mærke andre og mærke os selv, vores høresans osv. Det hele hænger sammen og vi er dybt afhængige af at vores sanser fungerer godt, når vi skal forholde os til den verden, vi lever i.

Jeg kan ikke helt ud af dit brev gennemskue, hvordan jeres dreng har det med skift i hverdagen - har han f.eks. svært ved at møde ind i dagplejen og svært ved at komme hjem igen? Hvordan reagerer han på nye ting, nye udfordringer? Du nævner, at da han var helt lille, havde du svært ved at have kontakt med ham. Han var mere interesseret i at kikke efter lys og lamper, end interesseret i øjenkontakt. Og du nævner også, at han havde kolik og refluks...

Kan han have problemer med sin sansebearbejdning? Altså kan han have svært ved at bearbejde alle de sanseindtryk, som han får? Der findes ergoterapeuter som har specialiseret sig i at hjælpe børn med sanseintegrationsproblemer, og hvor man gennem leg får stimuleret barnet sanser og styrker barnet.

Mange tror, at børn med sanseintegrationsproblemer altid er tilbageholdende og forsigtige - og det er de ofte også. Men børn kan faktisk også være motorisk meget aktive og virke mere voldsomme i deres adfærd, som udtryk for at de derved bedre kan mærke og fornemme verden omkring sig. Efter sansemotorisk træning oplever nogle forældre, at barnet ikke bliver overvældet af verden på samme måde og de får en oplevelse af, at barnet pludselig begynder at ville holdes om, vil kærtegnes - pludselig vil barnet gerne sidde, putte og få et knus - og falde til ro...

Det er slet ikke sikkert, at det er relevant hos jer, men det er en tanke, som du kan tage med dig på vejen :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre - også den lille ny, når det bliver aktuelt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---