Svar: Baby 10 mdr vil ikke spise og taber sig
Kære S.
Tak for dit brev og velkommen til :) Og tak for din fine beskrivelse af jeres lille dreng, alt hvad I har forsøgt og dine ærlige tanker :)
Jeg forstår godt, at det er svært. Det er jo naturligt vigtigt for jer at kunne give jeres dreng mad. Det at spise mad og tage på er jo et helt basalt behov - og der er ikke noget I ønsker mere, end at sikre ham dette! Og derfor gør det naturligt ondt, når han bare ikke accepterer den mad I serverer...
Det er rigtig godt, at I nu har fået kontakt med en ergoterapeut! Det har givet jer en forklaring - jeres dreng har rigtig svært ved at bearbejde føde bagerst i munden og derfor svært ved at synke mad med mere bid. Det er lidt forskelligt, hvordan børn reagerer - nogle børn bruger rigtig lang tid på at tygge og sidde med maden i munden, andre børn smager kortvarigt på det og spytter det hurtigt ud igen. Atter andre børn skyller maden ned med væske og der er også børn som "sluger" maden uden at tygge den særligt inden...
Der er også nogle børn som reagerer på madens temperatur. Som f.eks. har lettere ved at spise kold mad end lun mad - og omvendt. Derfor vil nogle børn f.eks. have lettere ved at spise is, yoghurt eller frugtgrød, der er koldt. Andre vil have lettere ved at spise suppe eller varm grød og mos.. Det kan derfor også være en overvejelse værd, om I skal prøve med mad i forskellige temperaturer, og se om han vil acceptere noget af det netop på grund af temperaturen...
Jeg synes, at I skal holde fast i planen. Jeg synes ikke, at I skal begynde at sætte hans indtag af mælk op. Han tilbydes lige nu 3 flasker a 180 ml, og mere skal han ikke have. Derudover skal han tilbydes vand af kop, så hans væskebehov bliver tilstrækkeligt dækket, og så skal han tilbydes 5-6 måltider dagligt - 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider.
Det er rigtig godt, at I ikke længere presser ham til at spise :) Og det er også rigtig godt, hvis I kan forsøge at holde fokus på, at det er bedre, at han spiser lidt, end at han ikke spiser. Og det betyder ikke noget, hvad han lige nu spiser - bare han spiser. Det betyder, at hvis I lige nu kan få ham til at spise lidt is, frugtgrød eller lignende, så er det helt i orden - også selvom grøntsager og fisk vil være sundere for ham :)
Det er super, at han er interesseret i at sidde med knækbrød i hånden og gumle på det. Denne lyst er vigtig at bibeholde. Er der andre ting, som han måske ville acceptere at sidde med? Hvad med en æbleskive eller en stor pandekage - noget helt nyt, som han ikke er vant til og som måske kan være med til at gøre, at han ...
... begynder at synes om det at spise. Så det begynder at blive forbundet med noget, som er rigtig rart... Klatkager lavet af grød og stegt på panden kan også være en mulighed...
Han er rigtig godt igang grovmotorisk - og du skriver, at han finmotorisk også er godt med - dejligt! Kan han finde ud af at fiske små stykker mad op med fingrene? Det kan være kogte grøntsager i stykker f.eks. kogte gulerødder eller kogte ærter. Det kan også være lidt rosiner (max 50 gram om ugen) eller det kan være Minifras. Minifras kan både gives, som de er, men du kan også prøve at lade dem bløde op i lidt mælk (mme), og give ham dem bløde og lette at tygge for ham - for at prøve noget andet og for igen at give ham fornemmelsen af, at det at spise er hyggeligt og rart. Som ergoterapeuten også har sagt til jer, så er det vigtigt, at han også begynder at indtage mad, så han får fornemmelsen af mæthed i maven:) Så lige nu altså fokus på at han spiser, mere end hvad han lige spiser... :)
At han lige nu lukker munden tænker jeg, handler lige så meget om den alder og udvikling, som han går igennem lige nu - som det handler om maden. Hos jer virker det bare ekstra hårdt, netop fordi han har haft spiseproblemer hele tiden - men der kan sagtens være tale om en udviklingsfase mere end et spiseproblem lige nu, hvis I forstår, hvad jeg mener...
Det er derfor rigtig godt, hvis I kan få ham til at spise selv, sidde med mad i hånden, tage mad op med fingrene, smage, putte i munden osv. Også selvom meget af det kommer ud igen, så er det vigtigt, at I lader ham selv forsøge sig :)
Det handler om, at han netop nu begynder at vise mere selvstændighed og egen vilje - han vil selv. I oplever det sikkert også på puslebordet, hvor han ikke vil ligge og derfor protesterer voldsomt, når I lægger ham ned. Eller når I giver ham hue på, så vil han ikke have den på og forsøger at hive den af med det samme. Alt sammen et sundhedstegn og tegn på at han udvikler sig i sund og god retning...
Og selvom han naturligvis ikke skal tabe sig, så er det helt okay, hvis vægten begynder at stagnere lidt - der sker ofte også i denne alder. Og du må forsøge at holde fast i, at han faktisk lyder til at trives rigtig godt. Han er en glad dreng, der er rigtig godt igang motorisk. Han pludrer, bruger sig selv, leger, smiler, griner, sover faktisk godt osv. alt sammen på trods af hans sparsomme indtag af mad...
Så prøv at finde roen i at det nok er en periode og hold fast i alt det gode, som han også giver jer:)
Sender dig et stort knus med på vejen og ønsker jer et rigtig dejligt nytår!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











