Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke sove i institution


20. december 2016

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Stine

Tak for dit brev :) Dejligt at høre fra dig igen :)

Alt det du fortæller, lyder faktisk rigtig fint. Jeres datter trives, hun er glad og lyder til at være en pige igang med en sund og god udvikling.

Du beskriver en pige, som lyder til at sove rigtig fint om natten, kun afbrudt af en enkelt opvågning. Hun sover fint middagslur derhjemme, ofte 2-3 timer. Og der er ikke noget der tyder på at hun har nogen egentlige søvnproblemer.

Hun har gået i vuggestue siden hun var 6 måneder gammel og er derfor fuldt ud vant til deres rutiner. Hun kender de voksne, kender børnene og er glad for at være der - der er derfor ikke noget, som umiddelbart skulle være for svært for hende at overskue eller som skulle stresse hende unødigt og som derfor kunne forklare, hvorfor hun sover dårligt i vuggestuen - og alligevel har de svært ved at få hende til at sove en længere lur...

Det er rigtig godt, at de giver hende grød, før hun puttes, så hun er mæt. Det er også super, at hun har sin egen sovepose med, så hun er helt tryg, når hun skal sove. Hun kender den og forbinder den med at skulle sove. Pædagogerne putter hende udenfor, så hun ikke bliver forstyrret af de andre børn osv. .. alt sammen super godt! Og dejligt at de tager disse hensyn og forsøger at hjælpe hende:)

Så hvad handler det om? Det kan naturligvis godt være alder og udvikling. Det at hun nu går rundt gør naturligt, at hun oplever verden større, får flere input og mange stimuli. Det bliver sværere for hende at koble fra og slippe den nye store verden og dermed sværere at overgive sig til søvnen - og når hun så sover, så sover hun ofte uroligt, fordi hun drømmer og bliver måske netop vækket af en drøm...

Det kan også skyldes uro i vuggestuen. Selvom de putter hende ude og forsøger at skærme hende lidt fra de andre børns leg og lyde, så er der naturligt mere uro og mere larm omkring hende i vuggestuen end derhjemme - og det kan også være forklaringen på at hun vågner lettere der...

Det lyder også som om, at hun er en meget aktiv pige, der helst vil følge med, opleve og suge indtryk til sig, så tiden skal ikke soves væk. Når hun er i vuggestue, så sker der en masse, som hun naturligt ikke vil gå glip af og derfor sover hun kortvarigt - derhjemme er alt lidt mere roligt (og læs ...


Annonce

... måske kedeligt:)) og derfor er det lettere for hende at sove derhjemme :) Det kender hun, der sker ikke noget nyt og spændende...

Som I beskriver det, så tænker jeg, at I nok er nødt til at lade tiden arbejde for jer. Det er rigtig godt, at de i vuggestuen gør alt det de kan for at sikre jeres datter så lang en lur som muligt. Men når hun trods dette sover kortvarigt, så må I acceptere, at det er sådan det er. Derhjemme sover hun så længere og det er rigtig dejligt, det skal I ikke ændre på.

Og forhåbentlig vil hun så også begynde at sove mere i vuggestuen i takt med, at hun bliver ældre og finder ud af, at hun ikke går glip af noget. Måske bedre kan kapere alle oplevelserne, drømmer lidt mindre eller måske kan få hjælp til at sætte lidt ord på alle oplevelser og noget af alt det tankemylder, som hun har... Når hun bliver ældre, vil hun naturligt også kunne sætte lidt ord på, hvorfor hun vågner, og det kan også gøre det lettere for jer at hjælpe hende på sigt...

Du må prøve at holde fast i, at selvom hun bliver træt på dagen og tydeligt har rigtig svært ved at hænge sammen og næsten bliver for træt til at spise aftensmad, så lyder hun stadig som en pige, der trives. Hun sover lidt mindre end hendes udregnede behov lige nu, men det er okay.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det gennemsnitlige søvnbehov er 13.5-14 timers søvn i døgnet, når man er 12 måneder gammel, og det betyder, at nogle børn sover lidt mindre og andre lidt mere... Jeres datter sover nogle gange 12 timers nattesøvn og 1 time til middag, og når her op på de 13 timer i døgnet - og det er super! Andre gange sover hun så måske lidt mindre, men det er stadig inden for et acceptabelt niveau, og hun lyder ikke til at mangle overskud i vuggestuen. Selvom hun sover kortvarigt, så har hun stadig den energi der er nødvendig for at kunne overskue at lege, være sammen med børnene, de voksne, oplevelserne osv. og det er rigtig godt :)

Du fortæller også, at hun nogle gange kan sove en time ekstra om morgenen, og det er også super fint. Det lyder derfor som om, at hun til en vis grad formår at regulere sit behov lidt... Så nogle dage sover hun lidt mere, og andre dage altså mindre, men hun trives okay på denne måde :)

Jeg håber, at ovenstående kan give lidt ro med på vejen :)

Rigtig glædelig jul til jer alle tre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Omega-3 til gravide

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).

Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.

Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...

Læs mere i Babylex

Klapvogn - køb af klapvogn

Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.

En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit svar ang. vores datter. Jeg tror virkelig, at du ramte plet med dit svar!

Mor til sensitiv pige på 4 måneder


Annonce