Brev:
Putning om aftenen og fra 2 til 1 lur dagligt!

Kære Helen,
Jeg har næsten lige modtaget svar fra dig på nogle andre spørgsmål, og tak for dine råd og vejledning. Vi er nu næsten ude af go'nat flasken og har læst nærmere i dine bøger (jeg ar 3 af dem, bl.a. den om opdragelse), hvor jeg har fået uddybet dine svar lidt :-)
Jeg har dog to yderligere spørgsmål, som jeg gerne vil have svar på/hjælp til, og det vedrører begge søvn (har også din bog om søvn). Det er blot nogle gange nemmere at få lidt konkret vejledning.
Vedr. putning om aftenen:
Noah, vores lille dreng, har egentlig været okay nem at putte om aftenen. Han bliver som regel puttet kl. 19.00 og sover til kl. 6.00 ca. Han er ikke decideret vågen i løbet af natten, men kalder som regel 2-3 gange, og har brug for sutten eller noget vand.
Han er dog den sidste uges tid blevet sværere at putte om aftenen. Han kan virke frygtelig træt og går selv ind til sengen og vil op. Når så lyset slukkes og vi er færdige med at synge de to sange vi synger for ham, når han skal sove, virker det til, at han liver op, begynder et snakke, tager sutten ud og griner. Det kan tage 30-60 min. at putte ham lige pludselig, hvor det før tog 15 min. Går vi ud af værelset, for at indikere, at han skal sove og ikke lege, så bliver han ked af det, rejser sig og græder. Med det samme vi går ind igen, ligger han sig, og pjatter/griner lidt igen.
Er der noget i hans rytme vi skal ændre, andet vi kan gøre eller kan det blot være en periode?
Normalt har vi et meget fast putteritual, hvor han får nattøj på (kommer i bad 3 gange om ugen ca.), han får en astma spray (han lider af astmatisk bronkitis og får en fast spray 2 gange dagligt), får børstet tænder og så hygger vi med lidt varm mælk af kop inde i stuen, nogle gange en banan og lidt børnefilm på iPaden eller læser en bog. Nogle gange får han lov at lege i stedet, han vil ikke altid sidde stille og kigge i bog eller iPad. Han har en nusseklud og en bamse, som han sover med. Dog virker han ikke synderligt knyttet til ...
... suttekluden/bamsen. Måske skal vi gøre noget mere ud af, at bruge dem? Herefter kommer han i seng, lyset slukkes og vi synger 2 sange for ham. Vi bliver normalt hos ham til han sover godt og har altid gjort det sådan.
Vedr. 2 til 1 lur om dagen:
Noah er endvidere begyndt at gå fra 2 til 1 lur om dagen. Han begyndte at sove kortere og kortere formiddagslur og kunne til tider være svær at putte om formiddagen.
Det er egentlig gået okay i overgangen. Vi har skippet formiddagsluren de fleste dage den sidste uge. Nogle dage har han fået en kort lur, hvor han faldt i søvn på madrassen i dagplejen, mens der blev læst bog eller han faldt i søvn i bilen i weekenden på vej på besøg. Ellers er han blevet puttet til middagsluren kl. 11.30-12.00. Han har de fleste dage sovet 2,5 -3 timer og er således kommet op igen mellem 14 og 15, hvilket passer godt med den "normale rytme". Dog har han her i weekenden skulle hjælpes meget videre i søvnen. Han vågner efter 1,5 time (som er den normale længde han plejer at sove til middag, når han har sovet formiddagslur) og skal så trilles i søvn igen. Det er lykkes de fleste dage, men i går var det meget svært. Jeg stod og vippede/kørte med barnevognen i 40 min. Kunne høre han ikke var færdig med at sove, han klynkede og græd og sov videre når vognen var i bevægelse. Men så snart jeg stillede den, gav han lyd - græd og brokkede sig.
Jeg har læst/hørt, at de ofte skal lære at tage en længere middagslur, når de begynder at springe formiddagsluren over. Men, hvordan gør jeg i praksis? Vi har tidligere, da Noah var yngre, været ude i, at han kun ville sove videre, hvis han blev gået med, og vågnede altid når vi stillede ham. Det vil jeg helst ikke ud i igen.
Jeg er også i tvivl, om vi er gået for hurtigt frem? Burde vi give ham en formiddagslur engang imellem i den første periode og trappe langsommere ud. Eller putte ham til middagsluren tidligere?
Ellers tak for dine svar, det er dejligt at have nogle gode råd at støtte sig op af :-)
Varme hilsner
Anette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









