Annonce

Annonce

Svar: Opstart af mad


9. december 2016

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Lise

Tak for dit brev og fine spørgsmål - jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig - og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge...

For det første er det rigtig godt, at du nu er startet op med skemad. Når du starter omkring 6 måneders alderen, vil overgangsperioden naturligt være kortere, end hvis du starter op allerede ved 4 måneders alderen - og derfor kan du nu gå lidt hurtigere frem. Det betyder, at du kan prøve at variere lidt mere mellem de forskellige grødtyper og forskellige slags grøntsagsmos, ligesom jeg vil anbefale dig, at du forsøger at give ham skemad to gange dagligt - frokost og aften.

Når du giver ham skemad, så vil jeg anbefale dig, at du sætter ham i den høje stol, og så skal du sætte dig foran ham. Det er vigtigt, at han kan spejle sig i dig og i din mimik. Sæt dig foran ham med en skål med grød eller mos i hånden og sig så f.eks. "mmm mam mam mam", når du siger dette, så åbner du naturligt munden, og han kan spejle sig i det. Ind med skeen, mam mam, ny skefuld, mam mam, ny skefuld. Hjælp ham med at holde fokus, og når han så en gang imellem mister fokus, så giver du ham lidt at drikke og fanger så hans kontakt igen "hej skat, er du klar, mam mam mam"...

Giv ham også meget gerne ristede rugbrødsbjælker, agurk, bløde frugtbåde eller lignende, som han selv kan sidde med, sutte på, opbløde med spyt osv. Det styrker ham mundmotorisk og forbereder ham også på, at det er spisetid. Så han kan evt. sidde og sutte på lidt, smage, slikke og fornemme og så følger du efter med lidt på en ske.

Det behøver ikke være store portion lige nu. Smagsprøver til ½ dl. grød eller mos er rigtig fint - og jeg vil foreslå dig, at du giver ham grød til frokost og mos til aften. Tag gerne udgangspunkt i de grøntsager, som I andre spiser om aftenen... Og når det så fungerer og han kan spise f.eks. ½-¾ dl. grød eller mos to gange dagligt, så begynder du at introducere lidt grød om morgenen og når det fungerer - gerne i løbet af de næste 2-3 uger, så begynder du med lidt frugtmos og vand af kop som mellemmåltider. Han skal således have mange små måltider hele dagen igennem. Han skal have vand af kop til alle måltider og han skal ammes før han puttes til sine lure.

Hvad har du/I tænkt i forhold til amning og flaske? Jeg spørger, fordi du fortæller, at du skal begynde at studere i januar og at far her skal overtage barslen. Det vil sige, når jeres dreng er 6.5 måned ...


Annonce

... gammel. Og du fortæller, at du ammer fuldt...

Med den alder jeres dreng har, så synes jeg faktisk, at det vil være rart for jer alle, hvis han kunne lære at tage imod en flaske. Det kan være rigtig svært med den alder han har, for han kan godt være så bevidst om brystet, at han naturligt nu vil foretrække den ægte vare. Men det bliver naturligt rigtig svært for far at passe ham i løbet af dagen, hvis han ikke kan give ham flaske før han skal sove - og det bliver rigtig svært for dig at passe dine studier, hvis du skal være afhængig af at amme i løbet af dagen eller sikre ham mælk nok når du er hjemme - din nattesøvn vil naturligt blive meget afbrudt, hvis han er nødt til at søge brystet hele natten, for at få sit behov for mælk/væske tilstrækkeligt dækket.

Der er naturligvis altid en risiko for at barnet foretrækker flasken og afviser brystet og at amningen går i stykker, når man begynder at introducere en flaske - og derfor spørger jeg også, hvad du/I har tænkt i den forbindelse... For hvis far skal overtage barslen, når jeres dreng er 6.5 måned, så vil jeg umiddelbart anbefale, at I begynder at arbejder fast på flaske nu, så far har en mulighed for netop at passe jeres dreng og undgå for meget gråd i hverdagen... Og jeg tænker et eller andet sted at fars mulighed for at passe jeres dreng må prioriteres i forhold til hvor lang tid du så ender med at amme... men det er naturligvis ikke sikkert, at I er enige...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Flaske kan lige nu introduceres en gang dagligt - f.eks før middagsluren eller sen aften før midnat.. for at vænne jeres dreng til at han fint kan drikke af flasken. Han kan tilbydes modermælkserstatning eller tilskudsblanding i flasken, så du ikke skal igang med udmalkning, når du også skal studere og prioritere din tid... Modermælkserstatning kan også sikre jeres dreng lidt ekstra jern og kan derfor også fint bruges i grød og mos. Det er super, at du har malket ud her i starten. Det giver en blidere overgang for jeres drengs mave, men det vil være helt okay, hvis du går over til at bruge erstatning eller tilskudsblanding (type 1 eller type 2).. hverdagen skal fungere for jer alle tre :)

Prøv med noget andet en majsgrød - prøv hirsegrød, boghvedegrød eller quinoagrød. Kom gerne lidt frugtmos eller bærmos på som topping og giv vand til...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og glæder mig til at følge jeres lille familie - rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god appetit :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vuggedød - uventet spædbarnsdød

Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.

Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:

1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...

Læs mere i Babylex

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce