Brev:
Vågen om natten - 8 mdr.

Hej Helen,
Jeg har brug for råd.
Min skønne lille dreng har mange nætter vågne perioder på 1.5-2, endda nogle gange 3 timer. Han er svær at putte, og egentlig er jeg bare rigtig træt efterhånden!
Min dreng er lige knap 8 mdr. Han er rigtig godt med - han kravler rundt, sætter sig op selv og spiser godt. Jeg kan mærke at han har brug for rigtig meget nærhed, han kravler ofte hen og klynker lidt. Så tager jeg ham op, og går i det hele taget meget med ham på armen, eller i bæresele i løbet af dagen. I hans alder kan han vel have lidt separationsangst. Det er jeg meget opmærksom på. Sørger for at blive siddende når han kravler ud på opdagelse, og som sagt har ham meget med mig. Vi sover også sammen i sengen om natten, det virker til at give en smule ro.
Men altså, vi har lidt problemer med at han er rigtig svær at putte. Vi ved aldrig om han er puttet til natten, eller skal op i et par timer igen. Vi putter ham ved 19.30-20tiden, og som oftest står han op igen i løbet af aftenen eller senere på natten, og nogle gange er han ikke til at putte før ved 22tiden, selvom han er stået op fra lur kl 16.
Vores dag ser ca. sådan ud:
ca 7 vi står op og spiser havregrød,
ca. 9 lidt frugtmos, evt lidt grød hvis han ikke har spist meget til morgen.
9.30 Puttes til lur, sover som regel 1.5 time.
11.30 Frokost - lidt bondebrød, gnavegrønt og grøntsagsmos.
ca. 14 Flaske og puttes. Spiser gerne 235 ml. Sover 2-3timer.
Ca 16 frugtmos. (skippes måske hvis han sover længe)
Ca 18 Aftensmad - mos med kød, noget at gnave i.
19.30-20 Flaske (235 ml) og puttes
22-23 Flaske 200 (lidt forskelligt hvor meget han spiser her).
ca 3 Flaske, ca 130 ml, også ...
... her lidt forskelligt hvor meget han spiser her. Nogle gange springer han denne over og spiser først ved 7tiden hvor han får grød.
Han får vand til alle måltider.
Vi har vugget ham rigtig meget når han har skulle sove, hvis ikke han er faldet i søvn med flasken. Om dagen trilles han lige lidt frem og tilbage, og så sover han.
Vi vil rigtig gerne lade være med at vugge, og vi er egentlig startet på at jeg lægger mig sammen ham og forsøger at få ham til at sove på den måde. Men han tumler rundt i sengen, og selvom han er rigtig træt så ender vi gerne med en rigtig ulykkelig dreng, som til sidst lige må vugges i søvn. Jeg forsøger med en hånd på brystet, holde i hånden, ae ham. Men det virker bare ikke, han er så urolig, og vil ikke holdes på nogen måde - han vil bare kravle rundt.
Hvad kan vi gøre for at hjælpe ham til at lære at falde i søvn uden at skulle vugges.
Skal jeg starte om dagen, med at vænne ham fra at skulle trilles?
Nogle gange sover han senere end til kl 16. Jeg synes jeg har læst at du før har skrevet at de ikke skal sove efter 16. Skal vi vække ham for at få en lidt mere struktureret aftenrutine?
Så er der det med at han er vågen om natten. I går fx kunne vi først få ham til at sove ved 22.30tiden og så var han vågen 00.30-ca 3. Hvad kan det være?
Det er vel for kort tid til at det skulle være øreproblemer. Det virker heller ikke til at det gør ondt på ham når jeg trykker ham ved ørerne. Han er generelt lidt utilfreds når vi lægger ham på ryggen, men det tror jeg mest er fordi han vil om på maven. Når han er træt om dagen er det ok for ham at ligge ned.
Glæder mig til at høre fra dig.
Kærlig hilsen
Rikke
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
Viden om børn:
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









