Brev:
Putteritualer - 2 år
Kære Helen
Jeg skriver til dig, fordi vi i øjeblikket oplever situationer bl.a. med vores datters computerbrug og putteritualer, som ikke fungerer optimalt, og vi vil gerne høre din mening.
Vores datter er nu 24 måneder gammel. Hun er en skøn pige, som er kvik. Hun har et godt sprog, hun har humor og hun bemærker mange ting. Nogle gange hopper hun op og ned på stedet og hviner af fryd. Men på det seneste har jeg også bemærket kropssprog hos hende, som tegner på, at hun ikke trives så godt som tidligere, hvilket jeg er utrolig ked af.
For fire måneder siden spurgte vi dig til råds om putteritualer. Da var hun 20 måneder. Der sov hun stadig i vores seng, og vi lå hos hende til hun faldt i søvn. Det trak meget ud, så den blev tit først 21.30, før hun faldt i søvn. Du rådede os til at hun skulle sove i sin egen seng på sit eget værelse. Vi fulgte dit råd, og hun var stolt over at skulle sove i sin egen seng, så selve skiftet gik forbavsende let, men tidspunktet for hvornår hun falder i søvn er stadig ca. 21.30. Og det er primært putteritualer vi igen vil spørge om, men der kommer lige nogle informationer først, som ikke er uvæsentlige.
Ikke så lang tid efter at hun kom ind i sin egen seng oplevede jeg i en situation, hvor hun skulle have overtøj på, hvilket hun ikke ville, at hun lavede nogle tics-agtige bevægelser med skuldrene, der røg i mekaniske træk op til ørerne, da jeg stod fast på, at hun skulle have overtøj på. Et par dage efter fik hun også børneeksem på fødderne, så jeg tænkte over, om hun var ude af balance, fordi hun ikke sov hos os længere og fik så meget tryghed, men omvendt har hun ikke et sekund ytret ønske om at komme tilbage til vores soveværelse. Det kan også være tilfældigt, at det lige kom umiddelbart herefter. Børneeksemen er forsvundet, men hendes tics kom stadig en gang i mellem, men det var sjældent de første to måneder.
På det seneste er hendes tics kommet hyppigere. Ofte oplever jeg det, når hun er følelsesmæssigt presset, f.eks. hvis jeg har sagt fra overfor hende/sat en grænse. I et tilfælde ville hun for syttende gang hoppe ud af sengen, efter jeg havde puttet hende, og da sagde jeg med et meget bestemt tonefald ”nej”, hvilket udløste at hun var meget ulykkelig, græd, og skuldrene gik op og ned, mens hun lå i sengen. Det gjorde mig simpelthen så ked af det at se hende sådan. Andre gange kunne hun have det, hvis hendes tårn væltede, og i nogle få tilfælde har hun også haft dem, hvor hun umiddelbart virkede tilfreds - f.eks. på vej ud ad døren!
For to uger er det eskaleret med hendes tics. Da jeg skulle hente hende fra dagplejen, gik skuldrene op og ned på hende så meget, at også dagplejemoren bemærkede det. I weekenden hjemme var det meget kraftigt. I perioden op til episoden havde jeg været meget fraværende på hjemmefronten, fordi et nært familiemedlem lå på sygehuset, og det var meget alvorligt, hvilket også har bevirket, at jeg har været meget ked af det siden. De sidste 3 måneder op til dette havde jeg desværre været en to-tre gange væk et par dage med arbejde med overnatning.
Jeg har talt med dagplejemoren om vores datters tics. Hun mener godt, at det kan skyldes en slags ”sorg” over, at jeg var så meget væk, og jeg tror også, at det har presset vores datter følelsesmæssigt, at jeg har været væk. I en periode kaldte hun på mig, lige så snart jeg gik ind i et andet rum ligesom om at hun ville sikre sig, at jeg var der endnu. Om morgenen vil hun helst være i min nærhed, og hun spiser altid sin morgenmad på mit skød, fordi hun beder om det. Hun lader også til at have svært ved de ”skift” der er om morgenen, når jeg skal aflevere hende ved dagpleje, for hun siger aldrig rigtig farvel til mig men kigger væk. Men bortset fra afleveringssituationen er hun glad for dagplejen, og vi har en fantastisk dagplejemor. Dagplejen har i øvrigt ikke oplevet, at vores datter har tics, når hun er ved hende før den omtalte episode.
Undskyld denne lange beskrivelse inden mit spørgsmål, men jeg synes det er væsentligt for dig at vide, hvordan vores datter har det. Jeg prøver at løse det med hendes tics ved at være meget til stede for hende. Jeg har siden barsel været på nedsat tid på arbejde, fordi jeg gerne vil være der for hende især mens hun er lille, så vi har nogle gode, ...
... rolige morgener, hvor vi har tid til at lege lidt og komme stille og roligt ud af døren. Når hun har sine tics prøver jeg at hun kan mærke mig fysisk, og jeg siger til hende, at alt er ok, og der ikke er noget at være forskrækket overfor. Men jeg gør hende ikke decideret opmærksom på, at hun har tics med skuldrene, for det har jeg læst, at man ikke skal. Hvis du kan give et råd med på vejen her, må du også meget gerne det.
Men første spørgsmål er, hvordan vi får en bedre putterytme. For hun falder stadig først i søvn kl. 21.30, selvom lægger hende i seng ca. kl. 20.00. Vi giver hende et bad (kl. 19) efter aftensmaden, som ligger ca. kl. 18.00. Når hun kommer op af badet, nyder hun at drøne rundt uden ble på. Her synes min mand godt at man kan tumle med hende (for at køre hende lidt træt), mens jeg tænker, at det er bedre at komme ned i tempo med en bog (hvad mener du?) Hun får typisk lidt frugtgrød eller noget andet umiddelbart inden tandbørstning. Mellem kl. 19.30-20.00 leger hun, så børstes der tænder, så op i seng.
Nogle gange beder hun om at hun vil op og sove, men uanset hvordan vi griber det an, så er det som om hun ikke er træt. Hun vil lege videre, og hun slæber legetøj op i sengen. Jeg prøver at forhindre det så godt jeg kan, men hun bliver bundulykkelig, og nogle gange kommer hendes tics. Det gør, at jeg synes, det er svært at sætte grænser for hende, når hun med hele sin lille krop viser, hvor ked af det hun bliver. Men legetøjet er selvfølgelig også med til at holde den kørende. Men vi synger for hende og læser. Så går vi ud og sætter os lige umiddelbart på den anden side af hendes dør. Hun står op af sengen og skal lige se, om vi er der/ kommer hen. Det sker typisk 5-10 gange hver aften.
Derudover ligger hun og råber på vand eller man skal komme og give hende dyne på igen. Det sker mere end 10 gange. Så hun har meget kommunikation kørende med os, selvom vi har puttet hende. Hun har stadig en eller anden form for legetøj i gang i sengen. Som sagt sover hun først kl. 21.30, og det dræner os, at det tager så lang tid, for der er ingen tid til, at vi kan puste ud efter en lang dag. Min mand er sygemeldt med stress, så det er primært mig der putter, og det er nok også smartest, at det fortsætter sådan, for det slider i øjeblikket at putte, når det tager så lang tid.
Vores rytme i hverdagen er ikke fuldstændig fast. Jeg har enkelte dage, hvor jeg møder lidt senere, så nogle gange bringer jeg hende til dagplejen kl. 7.15 og andre gange er den først 9.00. Men vi prøver at stå op til fast tid kl. 06.30. Det glipper dog nogle gange. Det er egentlig bevidst med det uregelmæssige afleveringstidspunkt, fordi jeg synes, at hun ikke skal have så lang en dag i dagplejen, hvor hun dog er rigtig godt tilpas. Hun bliver altid hentet ml. 15.30-16.00, fordi hun sover typisk 2 timer hos dagplejen – ca. til kl. 15.00.
Vores andet spørgsmål går på computerbrug. Vores datter vil meget gerne se små børnetegnefilm på computeren. Hun ser typisk et sted mellem 30-60 minutter om dagen typisk når hun kommer hjem fra dagpleje (dvs. på et tidspunkt sted mellem kl. 16-18). Vi overvejer, om vi skal fjerne det fuldstændig fra hendes aktiviteter, selvom hun hygger sig utrolig meget med det, og sidder og smiler med, når der sker noget sjovt. Nogle gange er der stor frustration, når hun skal slukke. Andre gange kan hun godt finde ud af selv at klappe skærmen ned, når vi beder hende om det. Hun vokser jo op i en virkelighed med computere, men ingen af os havde tænkt, at hun skulle hænge foran skærmen så længe hver dag. Da vi introducerede hende for det, havde vi på ingen måde regnet med, at hun ville være så glad for det. Hun spørger derfor mange gange om det.
Vi prøver at tilbyde andre aktiviteter, min mand er god til at gå ture med hende i klapvognen og prøver også at få hende med ud til aktiviteter i haven, men hun vender hele tiden tilbage med ønsket om at se film. På sin vis tror jeg, at hun koble af. Men det kan man jo også gøre ved at tegne eller andre ting. Kan computerforbruget også have noget med puttevanskelighederne at gøre. Får hun ikke drønet sit krudt af i løbet af dagen?
Beklager den alt for lange beskrivelse, men jeg synes, at det var vigtigt. På forhånd tak for dine altid gode svar.
Mange hilsner
T
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år
Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...
Viden om børn:
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!