Svar: Grød og mos 5-6 måneder
Hej med dig
Tak for dit brev, og hvor er det dejligt at høre, at det går så fint. Det er en rigtig fin og alderssvarende rytme, du beskriver :)
Det er helt normalt, at hendes indtag af mælk fortsat vil være det samme - og at skemaden derfor kommer ud over det vanlige indtag af mælk. Det er rigtig godt, at grød og mos endnu ikke erstatter hendes mælkeindtag - mælken er hendes hovedindtag og hun har brug for meget mælk og væske :)
Faktisk vil det ofte være sådan, at det først er i 7 måneders alderen, at hun begynder at kunne undvære en flaske. Hvor hun lige nu får flaske morgen, formiddag, eftermiddag, aften, sen aften og nat, så vil hun i 7 måneders alderen begynde at kunne spise større portioner, spise mellemmåltider og antallet af flasker skrues ofte ned til 4 flasker i døgnet. Men der er lidt tid til endnu, så det du beskriver er helt alderssvarende og normalt :)
Du har dog ret i, at i takt med, at hun begynder at kunne spise lidt større mængder grød og mos, så vil hun sandsynligvis begynde at indtage lidt mindre mælk i sine flasker. Hun skal stadig have ca. 6 flasker i døgnet, men mælkemængden kan godt blive lidt mindre - især i løbet af dagen - aften og sen aften, vil hun sandsynligvis stadig have brug for en fuld flaske, hvilket så også er med til at sikre, at hun begynder at kunne sove et lidt længere søvnstræk om natten. Når hun bliver 6 måneder, vil det således være rigtig godt, hvis hun f.eks. kan sove 5-6 timer f.eks. fra kl 23.30 til 05 uden mælk eller måske fra kl 20 til 02 - det afhænger lidt af, hvilken rytme, der passer hende/jer bedst :)
Når hun bliver 6 måneder skal du regne med, at hendes behov for mælk vil være ca. 110 ml pr kg hun vejer. Det betyder, at hvis hun f.eks. vejer 8.6 kg, så passer din angivne mælkemængde på 950 ml i døgnet - vejer hun mere, skal hun tilbydes lidt mere mælk og vejer hun mindre, vil det være fint at give hende lidt mindre... Behovet afhænger altså af hendes vægt...
Du skal altså lige nu ikke undvære nogen flaske, men bibeholde planen, også selvom hun ...
... begynder med morgengrød. Og ja, du må meget gerne slå morgengrød og formiddagsmåltid sammen i begyndelsen, det kan være en rigtig fin måde at gøre det på, så længe hun ikke er ældre. Og hun må gerne undvære et separat formiddagsmåltid så længe hun får flaske :)
Med hensyn til skeen i hånden, så er det rigtig fint, at hun viser lyst til at prøve selv. Prøv med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, så hun har en følelse af at være med, når du giver hende mad. Det er vigtigt at enerkende hendes lyst til at spise selv, lyst til at smage osv. :) Nogle gange kan du bruge f.eks. en rugbrødsbjælke som ske og dyppe den i grøden, og så lade hende sidde og sutte på den... Det kan godt være et hit :)
Det er rigtigt, at mad i hånden stille og roligt bliver mere og mere relevant i takt med at hun bliver ældre - øvelse gør mester og hun vil lære at tygge og kan dermed få mere forskelligt at sidde med. Du kan dog godt give hende agurk - f.eks. en agurkering, som du skærer, laver hul i midten og sætter på hendes tommelfinger eller en rugbrødsbjælke vil også være okay. Bløde frugtbåde som appelsin eller mandariner kan også være en idé, lidt melon er en mulighed. Måske skal du starten holde det for hende og lade hende smage, slikke og sutte på det imens du holder det :) Du bør ikke give hende hårde frugtbåde som f.eks. æblebåde, der knækker let, ligesom hun ikke må få noget med skræl, der kan sætte sig fast i halsen. Og hun skal naturligvis altid være under opsyn, når du giver hende noget i hånden. En kartoffelbåd bagt i ovnen, vil hun måske også synes om...
Da hun har tænder, skal du naturligvis være ekstra opmærksom - det kan være nødvendigt at bruge et frugtnet eller babyfeeder, som sikrer, at hun stadig kan sidde og sutte, smage, fornemme frugten, men samtidig sikrer, at hun ikke får bidt stykker af...
Jeg håber, at du kan bruge dette videre, og vil naturligvis også anbefale dig "Helens bog om børn og mad", som guider dig igennem, fyldt med dagsplaner, opskrifter og gode råd:) Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre











