Svar: Udvikling - 3 år, 7 mdr.

---

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng, som bestemt lyder til at være en rigtig dejlig, sød, chamerende dreng, der på alle måder er i trivsel og i gang med en rigtig god udvikling :)

Det er, som du selv skriver, tegn på selvstændighed og begyndende egen fornemmelse af, hvad han har lyst til og ikke lyst til, når han f.eks. siger "jeg gider ikke" og virker afvisende. Han er nødt til at ville noget andet end dig, for at kunne udvikle sig selv, han er jo sin egen og ikke en "kopi af dig", og netop derfor vil I naturligt have konflikter, hvor du vil føle, at han altid vil det modsatte. Det er dog naturligt for hans alder og den udvikling, som han går igennem :)

Det kan nogle gange hjælpe at sætte lidt ord på, hvad han bestemmer. For han har højst sandsynligt en fornemmelse af, at I forældre bestemmer det hele - og det gør I ofte også:) Det kan i hvert fald være svært for ham at se, hvad det er han selv kan bestemme, så at gøre dette tydeligt med ord og direkte sige "det må du bestemme", når der opstår forskellige situationer i hverdagen, kan være en god idé.

Nogle gange kan det være helt naturlige ting, som f.eks. "du bestemmer selv, om du vil have den røde eller blå bluse på", men det kan også være i situationer, som når der f.eks. skal siges farvel til gæster. Hvis du forinden har talt med ham om, hvordan reglerne er, hvorfor man skal sige farvel, og hvad du forventer af ham, når gæsterne går og hvorfor, så kan du godt i situationen f.eks. sige "kan du huske, vi har talt om, at man skal sige farvel? Jeg vil gerne have, at du siger farvel til farmor og farfar, men du bestemmer selv, om du bare vil sige farvel, om du vil give hånd, eller om du vil give et knus...". På den måde holder du fast i, at man skal sige farvel, men du giver ham stadig medbestemmelse omkring hvordan...

Det er rigtig fedt, at han er så veltalende og opmærksom som han er. Det gør det netop muligt for dig at tale lidt mere til hans "intellekt" og netop udnytte, at han er en dreng, som faktisk tænker meget over tingene. Det er vigtigt, at du anerkender hans selvstændighed og forsøger at møde ham med den modenhed han har, naturligvis under hensyn til, at han stadig er under 4 år...

Du skriver blandt andet følgende eksempel: "Jeg oplever, at han nogle gange har brug for meget tydelig grænsesætning. Han kan til tider svare igen, eller være meget påståelig f.eks. hvis jeg siger, se der er et fly, hvor til han svare, nej det er en airbus mor, hvortil jeg siger, ja det er rigtig A, men det er også et fly... og sådan kan vi i situationer komme ud i en ualmindelig lang snak/diskusion, hvilket jeg ikke syntes, at skulle have med en 3 ½ årig".

Jeg synes faktisk, det er helt vildt fedt, hvis I kan have sådanne diskussioner - jeg forstår naturligvis godt hvad du mener, for det kan godt være svært at skulle finde på svar, forklaringer osv. hele tiden til en videbegærlig 3 årig - men det er netop det han er - videbegærlig. Og i stedet for at diskutere med ham, så prøv at anerkende hans viden om fly... Når han siger, at det er en airbus, ...

---

---

... så kommer den viden jo et eller andet sted fra - måske fra jeres sommerferie, hvor I fløj i sådan en. Og han bruger naturligt den viden han har. I stedet for at gøre det til en diskussion eller et ønske om at (be)lære ham om fly, så kunne du spørge mere ind til det og f.eks. sige "hvordan kan du se, at det er en airbus?", "ved du hvad forskellen er på en airbus og andre fly?". Eller du kunne dreje situationen helt hen på noget andet og lade være med at gå ind i netop den betegnelse og i stedet tale om jeres sommerferie, hvor I var ude at flyve eller du kan spørge "hvor tror du de skal hen?"

Jeres dreng lyder til at være en rigtig kvik dreng - han er rigtig god til at tale, rigtig god til at argumentere i forhold til sin alder, og jeg tænker, at det har han nok ikke fra fremmede :) Han ligner nok både dig og sin far, og derfor får I naturligt konflikter, når han begynder at stille sig lidt modsat... Der er naturligvis visse regler, som han skal lære, men det er vigtigt, at han bliver mødt anerkendende og forstår, hvorfor regler er der. I må gerne stille krav til ham, men det skal være krav, som passer til hans alder og udvikling - og nogle gange bliver han måske set som en lidt ældre dreng end han egentlig er - simpelthen fordi han er en kvik dreng med et godt ordforråd og en stor opmærksomhed på mange detaljer i verden...

---

---

Og nogle gange så reagerer han naturligt som den 3årige han er - det er f.eks. når han begynder at fjolle, vælger ind i de andre, griner af sig selv, virker overglad og pludselig ikke kan høre efter - det er helt normalt for hans alder... Det handler om hjernens udvikling, hjernens modenhed og her er han naturligt stadig lidt umoden :) Han er styret af sin mellemhjerne og derfor meget i følelsernes vold. Han handler naturligt impulsivt, forstår ikke hvad det han gør, gør ved andre. Han når ikke at gennemtænke, hvad hans opførsel kan betyde, han handler ikke "strategisk" - han fjoller bare, fordi han er 3.5 år gammel... Han kan nogle gange godt "styre sig", men andre gange kan han ikke - nogle gange fordi han er træt, sulten osv. men andre gange er det svært at styre sig, fordi man stadig er en lille dreng :)

Jeg er sikker på, at andre synes han er både sød og skøn, og de fleste mennesker burde have forståelse for at børn nogle gange kan fjolle og blive overglade - og det skal der naturligvis være plads til :) Du skal prøve at finde balancen mellem at lade ham fjolle og så gribe ind, når det er nødvendigt. Han kan godt have brug for hjælp til at se, hvad det han gør, gør ved andre. Om de synes det er lige så sjovt, som han synes. Du må gerne sætte ord på det i situationen "hov, se xx bliver ked af det, når du skubber til hende". Ikke skælde ham ud, men tale med ham om det direkte, så han ser hvad det er han gør og lærer at tyde andres reaktioner. Og du kan måske også tilbyde ham at komme op på dit skød og lige finde roen lidt, så han mærker dig. Netop den fysiske kontakt kan ofte få børn til at "falde lidt ned" igen :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---