Brev:
Sen opstart på fast føde
Kære Helen.
Jeg har en datter, som nu er 8½ måned gammel og som stadig fuldammes. I samråd med en sundhedsplejerske er jeg fortsat ud over de 6 måneder, da min datter ikke har vist interesse for mad.
Men nu er vi så ved at være der, at vi skal i gang, da der jo snart kommer en jobstart for mig. Hun er så småt begyndt at interessere sig for, hvad jeg putter i munden, men nægter pure at tage imod noget fra hånden.
Det er lidt svært at beskrive hende, da hun er lidt sær, så jeg beklager på forhånd, hvis min forklaring bliver lidt rodet.
Hun har fra dag 1 nægtet mos og grød. Storebror gjorde det samme, så jeg opgav det ret hurtigt. Det der sker er, at hun lukker munden og drejer hovedet væk, når skeen (eller en gaffel) kommer tæt på hende. Dette gælder også, hvis hun selv sidder med en ske samtidig. Hun vil dog gerne have en ske i munden, hvis det er i leg, og hun selv gør det.
Hun vil ikke mades. Hun vil dog gerne smage på rød peber, jeg sidder med i hånden. Hun vil gerne spise skorper, tvebakker og majskiks (riskiks), men giver jeg hende rugbrød, nudler eller - ja hvad som helst. Så reagerer hun ved at få brækfornemmelser og hoste. Hun er ikke særlig god til at drikke, men vil gerne koppen og synker også, når hun får noget ind i munden. Hun vil gerne have d dråberne direkte i munden - skeen er no go og så har vi aldrig haft problemer med at børste tænder på hende.
Hun putter alt legetøj i munden og det kan sagtens komme langt ind uden hun får brækfornemmelser eller hoster.
Jeg skal tilbage på job i starten af januar, og reelt kan jeg amme frem til midten af februar, men der skal jeg på udlandstur med mine elever i 6 dage så ...
... der skal det jo gerne være helt slut.
Jeg har også sådan et net, hvor man kan komme mad i (ikke den med silikone), som hun også på en god dag vil komme i munden.
Jeg har forsøgt mig frem siden hun fyldte 6 måneder på alle tidspunkter af dagen, men jeg begynder at blive en anelse desperat pga. tidshorisonten.
Hvordan griber jeg det bedst an. Min egen sundhedsplejerske forsøgte sig i knap en time, hvorefter hun lidt opgivende sagde, at hun ville forhøre sig hos mere erfarne kolleger. Dagen efter kom hun med nogle papirer om mundmotorik, men proklamerede også, at hun på ingen måde mente, at det var det, der lå til grund, hvilket jeg heller ikke selv har en fornemmelse af, og derefter sagde hun farvel, så jeg føler mig lidt opgivet.
Storebror er lige blevet 2 år - der er 17 måneder imellem, så de er tætte og at skulle sulte hende og klare et skrigende barn sammen med ham, ved jeg ikke helt, om jeg magter, hvis det på nogen måde kan undgås, da jeg er meget alene med dem begge. Storebror er i vuggestue fra 9-15 mandag-torsdag, men han er kommet i nej- alderen og vil helst ikke samarbejde, så jeg har i forvejen min sag for, når han også er hjemme.
Storebror var langt hen ad vejen lige så besværlig. Han tog dog mod mad så snart det var i bidder og vi fodrede med hænderne. Han endte med at være på movicol i et år - formentlig pga. den bratte overgang fra amning til mad (han sagde selv fra brystet meget brat fra den ene time til den anden, da han var præcis 8 måneder gammel)
Jeg har lige købt din bog i dag om børn og mad, men jeg er tvivl om, hvordan jeg griber den an pga. hendes alder.
Jeg håber du kan hjælpe.
Mange hilsner
Marianne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. august 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen Jeg har lidt spørgsmål ift mad inden sengetid. Min søn på...
14. juli 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Kære Helen Jeg er lidt bange for at jeg har skadet min søns og min relation...
7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
Viden om børn:
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire