Svar: Skilsmisse; hvordan håndterer vi dog det?
Kære bekymrede Mor
Tak for dit brev :)
Det lyder til på mange måder at være en rigtig svær situation og jeg håber, at du også får noget rådgivning f.eks. via kommunen eller statsforvaltningen?
Ud fra det du fortæller, så lyder det som om, at jeres datters far ikke har de kompetencer, som det kræver at være forældre. Du skriver, at han "ikke er i stand til at drage omsorg for jeres datter, han glemmer måltider, glemmer sovetider, glemmer at skifte hende og virker irriteret over at skulle tage sig af et lille barn...". Du fortæller også, at han bor hos sine forældre, du kalder ham "tivoli-far", fordi han nogle gange er væk i perioder for så at dukke op som "noget eksotisk"...
Når man skal vurdere forældreevne, så er det vigtigt, at man husker på, at de normale rammer kan være meget vide. Det behøver ikke være et problem, at man bor sammen med bedsteforældrene, det behøver ikke være et problem, at far rejser og er væk i længere perioder, det behøver ikke være et problem, at det som udgangspunkt er mor, der har den primære rolle - i nogle familier vil det faktisk fungerer rigtig godt, at flere generationer bor sammen, at ikke begge forældre er lige deltagende osv. Jeg har naturligvis kun din side af historien og kender ikke jeres familie - men med udgangspunkt i det du skriver, så lyder det som om, at din datter bør være hos dig og ikke være hos sin far alene.
Det er rigtig dejligt, at hun kan have kontakt til sin far - det lyder til at være noget, som ...
... de begge sætter pris på. Men det lyder også som om, at hun ikke skal være alene sammen med sin far i længere tid, fordi han ikke er i stand til at varetage hendes behov. Du skal generelt ikke lade hende passe af nogen, som ikke kan tage vare på hende og sikre, at hun har det godt - og hun skal ikke være et sted, hvor hun risikerer at "rende rundt en helt dag i bar mave i snevejr med våd tisse-numse og uden hverken at få vådt eller tørt". Du skal ikke aflevere din datter hos nogen, hvor du ikke har tillid til, at de kan tage sig af hende.
Hvis farmor og farfar er ressourcestærke personer, så kan hun naturligvis være hos dem - sammen med sin far. Det kan også være måden, hun er sammen med sin far på. Så er det bedsteforældrene, som har ansvaret for hende og sikrer hendes behov, og bedstforældre kan godt indgå som primære omsorgspersoner på lige fod med forældre. Så alt efter hvordan din datters fars forældre er, så kan det være en mulighed.
Men ellers så bor jeres datter hos dig, og du er hendes sikkerhedsnet nu og i alle årene frem. Hun kan være sammen med sin far og sine farforældre, når det kan passe ind i hverdagen og i ferier osv. Men du er hendes primære omsorgsperson og lyder også til at være den, som har forældremyndigheden - så det er dit ansvar, at sørge for at hun får den omsorg, som hun har brug for, og hvis og når du ikke er der til det, så skal du sikre, at hun er et sted, hvor hun kan få den.
Rigtig meget held og lykke - og stort knus med på vejen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








