Brev:
Skilsmisse; hvordan håndterer vi dog det?
Kære Helen.
Jeg har valgt at bo alene med min datter (3 år til februar), og søger råd omkring at tackle den nye situation for hende.
Jeg valgte at afslutte mit forhold til hendes far definitivt for ca. en måned siden, og han kommer nu og besøger hende tirs-tors-lør i et par timer hver gang.
Jeg kan mærke, at vores datter har behov for at få afklaret dette nye mor-far forhold men er bl.a. usikker på, hvad/hvor meget jeg skal sige/forklare.
Vi boede sammen tidligere, men han var meget væk hjemmefra og der var megen uro omkring hans kommen & gåen; man vidste aldrig, om han var væk hjemmefra én dag, fire dage eller otte dage og det var således forbundet med usikkerhed for vores datter at skulle forholde sig til fars fravær.
Han har aldrig deltaget i hendes opvækst på dagligt plan, og jeg stod alene med hverdagen og alle pligter. Han var således en "Tivoli-far", som pludselig dukkede op derhjemme og skulle fejres, og deltog ikke i at f.eks. stå op med hende, skifte hende, give mad, aflevere/hente, bade, putte etc. Hun er derfor vokset op med, at Far er noget eksotisk som hun savner og længes efter, men føler samtidig en stor utryghed forbundet med ...
... ham, idet han ikke putter, pusler, trøster og er der i hverdagen; hun er simpelthen ikke vant til ham, og vender sig instinktivt mod Mor, når der skal trøstes, puttes osv.
Jeg er meget i tvivl om, hvad der vil være bedst for vores datter fremadrettet; skal jeg overlade hende til Far (som ikke har sit eget hjem, men fortsat bor hos sin far & mor som 42-årig) hver anden weekend? Skal jeg lade ham tage hende med rundt til venner og familie og besøge, de gange han ser hende om ugen? Eller skal jeg fortsat sørge for at være tilgængelig, stå på sidelinjen og passe på hende når han har samvær? Han er ikke i stand til at drage omsorg for hende, glemmer madtider, glemmer sovetider, glemmer at skifte hende og virker irriteret over at skulle tage sig af et lille barn, med alle de forpligtelser og hverdagsagtige gøremål der nu engang er forbundet med den slags; hvad er dit råd, Helen?
Føler lidt, at jeg skal vælge mellem 2 "onder"; at lade hende rende rundt en hel dag i bar mave i snevejr med våd tisse-numse uden at få hverken vådt eller tørt - men så får hun da set Far-, eller at skulle agere sikkerhedsnet de næste 10 år?
Med blødende moderhjerte
Den bekymrede Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?
Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...
11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Toårig dreng og sproglig støtte
Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...
5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...
2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....
Viden om børn:
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.