Brev:
Afføring på toilettet - 5 årig

Hej Helen!
Vi skriver til dig for at få et godt råd ift vores datters renlighed.
Hun blev 5 år her i oktober - og vil stadig kun lave i bleen. Hun begyndte at tisse på toilettet da hun var fyldt 3 og den proces gik helt ukompliceret og der har stort set ingen uheld været den dag. Hun har heller ikke brugt ble om natten siden da.
Til gengæld gik det ikke så nemt med afføringen. Vi tænkte, at det nok ville komme af sig selv - når hun var klar, men det er bare aldrig sket. Afføringen kom bare ligesom aldrig med ud med tisset - og så har hun altid bedt om at få en ble på - hvilket vi jo gav hende.
Hun er en velfungerende pige, der elsker at gå i børnehave, er vellidt, dygtig, kærlig osv. Dog er hun også en lidt forsigtig pige, der ikke sådan lige springer ud i noget, som hun ikke er tryg ved. Og vi tænker, at det også er gældende her.
Vi har de sidste to år prøvet en hel masse ting for at støtte hende bedst muligt i at blive tryg ved at lave på wc'et. Vi har selvfølgelig snakket om det, spurgt ind til hende - hvad hun syntes vi kunne hjælpe hende med, prøvet at booste hende så meget som muligt-indgyde hende tillid til, at hun nok skal klare det - når hun er klar, læst bøger om "problematikken" (inkl. "Hr. Pølle"), prøvet klistermærke-systemet med en belønning for enden, krævet, at hun skulle sidde 1-2min på wc' 'et inden hun fik ble på, sidde på wc'et med ble på, bestemt at hun skulle lave i bleen på badeværelset - da det ...
... er der, sådan noget gøres....
Vi har forsøgt at have en naturlig snak og tilgang til det, så det ikke føles som et tabu og noget forkert for hende, men hun har nået en alder nu, hvor hun godt ved, at det burde være anderledes. Hun kan godt lave i bleen andre trygge steder, men har fuld kontrol over det.
Pt laver hun altså i bleen på badeværelset imens hun leger med lidt legesager. Så det er jo også sådan en hyggestund for hende - og det har vi det meget blandet med. Det er jo ikke rigtigt meningen - men selvom hun ingenting har derude, ville hun bare lege med wc-rullen, håndklædet etc.
Hun havde for 1,5 år siden et par uheld ifm sygdom, hvor hun lavede i bukserne - og gik helt i panik og blev meget bange - og vi tænker, at det kan have været med til at gøre hende utryg. Så vi er ikke i tvivl om, at det hele handler om en mental overvindelse.
Vi er meget i tvivl om, hvorvidt vi skal sætte endnu større krav til hende - som fx at prøve at nægte hende bleen - og så se om hun til sidst bliver nødt til at lave på wc' et og opdage, at det ikke er så farligt. Vi er ikke meget for den vej, da vi jo frygter, at hun bare vil holde sig og få hård mave og blive så vred og bange. Og er det motiverende for hende? Men på den anden side har vi prøvet næsten alt andet nu - og hun er jo 5 år og skal i skole til sommer!
Skal vi stille endnu større krav til hende med risiko for, at vi går 10 skridt tilbage igen?
Hilsen
De fortvivlede forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.




