Annonce

Annonce

Svar: Gråd - 6 mdr.


4. november 2016

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine spørgsmål :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge.

Det er helt naturligt, at børn har perioder, hvor de virker lidt mere utilfredse. I de perioder, hvor børn udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, så vil man ofte opleve dette, og det kan være nogle lidt svære perioder... Barnet klynker, pylrer og virker generelt svær at tilfredsstille - og især i 6 måneders alderen er det for mange forældre svært. Mange forældre fortæller, at det er følelsen af, at man gir og gir, og det eneste man får igen er gråd og utilfredshed. Sådan er det naturligvis ikke, men sådan kan man godt føle det.

Der er flere ting, som spiller ind. Hos jer har det naturligvis betydning, at jeres dreng har været syg - det påvirker både appetitten, søvnen og overskuddet. Men det kan også handle om, at netop ½ års alderen for mange en skæringsdato. Det er især på dette tidspunkt at mange forældre (og nogle gange især fædre) begynder at stille lidt krav om at få sin ægtefælle/kæreste igen. Nu er der gået et ½ år, og den lille er blevet så stor, så nu kan han godt flytte på eget værelse, så dobbeltsengen igen kan blive forældrenes. Giver far udtryk for dette eller har du selv brug for det?

Der sker også rigtig meget med jeres dreng lige nu. Han er måske ved at få tænder, hvilket kan gøre ondt og spille ind på hans humør, hans søvn og hans appetit. Han øver også sin stemme og kan skrige meget højt - ikke som utilfredshed, men som stemmetræning. Han er godt igang motorisk, trille, drejer om sin egen akse, begynder at krybe osv. men han er stadig for lille til at finde en stilling, som er rar at ligge i - og han bliver derfor ked af det, frustreret og har brug for din hjælp til stillingskift - så det er svært for ham at ligge og tumle rundt alene...

Han begynder også at vise mere selvstændighed og utilfredshed f.eks. når han får sig drejet væk fra det legetøj, som han prøver at få fat i. Det er naturligt frustrerende, at kæmpe for at komme hen til en rangle eller forsøge at gribe ud efter den og man så ikke kan - eller han får måske slået sig selv, fordi han endnu ikke kan koordinere sine bevægelser, så han har det bedst, hvis du kan sidde hos ham og hjælpe og guide ham eller han kan sidde hos dig :)

Han er også meget mere bevidst nu og lægger mærke til mange ting i hverdagen. Han skelner tydeligt imellem om I er hjemme eller ude. Han er bevidst om, om det er dig, far eller en fremmede, bedsteforældre eller lignende, som holder ham, kikker på ham, pludrer med ham og han kan godt protestere over andres kontakt. På samme måde er han nu mere og mere bevist om f.eks. at ...


Annonce

... skulle have tøj af og på, skulle tørres om munden, når han har spist osv. Det er ikke rart at blive tørret med en kold, fugtig klud og det protesterer han over...

Når børn pludselig let bliver kede af det, pylrer og småpjevser meget, så skal man naturligvis også altid overveje sygdom - du fortæller, at han har været forkølet og måske har han ondt i ørerne, væske i mellemøret?

For nogle kvinder er 6 måneders alderen også en skæringsdato, hvor behovet for at blive nusset og holdt om af sin mand er stort. De første mange måneder er gået op i barn og omsorg for det lille barn, amning/flaske, skiftning, stimulering osv. fylder bare rigtig meget. Men nu begynder du måske at have lidt overskud og måske lidt lyst til at være "andet end mor", hvis du forstår hvad jeg mener. Og det er naturligvis helt okay. Det kan blive forstærket af følelsen af at du gir og gir hele dagen og jeres dreng er bare sur og når far så kommer hjem, så trænger du virkelig bare til at blive holdt om. Samtidig er du bare super træt, så træt at du ofte ikke orker noget som helst og måske kan du virke afvisende, fordi det hele bare lige nu er for meget.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Der er på den måde mange ting som kan spille ind - både i din drengs udvikling og også for dig og I påvirker jo hinanden :) Prøv derfor om du kan finde balancen mellem at være der for ham, give ham den nærhed og ekstra tryghed, som han søger lige nu - og også finde tid til far og være sammen med far - og måske lade far tage lidt over i weekenden og om aftenen, så du ikke er på jeres dreng hele tiden, men får lidt pauser...

Det er super godt med den faste rytme. Det hjælper jeres dreng til at fornemme mæthed og sult, samt fornemme behov for, hvornår han skal være vågen og aktiv, og hvornår han skal sove. Det er også vigtigt, fordi det er med til at give dig overblik over dagen. Når du ved, hvornår han spiser og hvornår han sover, så kan du bedre planlægge dagen og de ting, der skal ske og det vil give en større ro og et større overskud til dig selv, til far og især til jeres lille dreng, som lige nu går igennem en lidt svær fase. Det er en periode og tiden vil arbejde for jer, men en fast dagsrytme er en god ting, det er et skridt på vejen.

Det lyder dog som om, at du måske skulle prøve at skrue ned for amningerne om natten... Det lyder lidt som om, at du ammer så meget om natten, at det fjerner pladsen og lysten til grøden om morgenen og måske spiller ind på appetitten hele dagen... Du skriver "jeg ammer kun inden lure og om natten", men jeg kan ikke ud af dit brev se, hvor meget du ammer om natten - så måske skal du forsøge at ændre noget her...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.

Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen

Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...

Læs hele brevet og Helens svar


19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.

Favorit forældre

Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...

Læs hele brevet og Helens svar


28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.

Svære afleveringer i vuggestuen

Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...

Læs hele brevet og Helens svar


6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.

Motorisk uro og udvikling

Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...

Læs hele brevet og Helens svar


15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.

Gråd og ulvetime

Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce