Brev:
Putning af to unger samtidigt

Kære Helen,
Jeg har brug for råd omkring putning af mine skønne unger. :)
Vi har storesøster på 2.5 år og lillebror på lige knap 6 mdr.
Når både far og mor er hjemme er putning ok. Jeg tager lillebror og far putter storesøster.
Men af og til er jeg alene med ungerne til putning og det er altid rigtig svært.
Fx i går var jeg ene om det, og lillebror sov ca. 21.30 og storesøster ved 22 tiden. De plejer at sove ca. kl 19-20.
Lillebror puttes med flaske og falder oftest i søvn med den. Når han ikke gør, så ligger han og møffer lidt rundt i sengen, indtil han bliver træt af det og begynder at græde og jeg tager ham op. Han vil dog ikke være i favn for længe, så protesterer han også.
Lillebror sover i egen seng i soveværelset sammen med mig.
Storesøster sover på eget værelse. I tremmeseng uden side. Den fjernede for nyligt da jeg skulle være alene med de to samtidig med at jeg ammede, og vi ville ikke at hun skulle være ‘spærret inde’ hvis jeg nu lige var i gang med at amme når hun vågnede. Vi har en seng i hendes soveværelse, her sover far. Med tiden vil vi gerne at de to skal sove på samme værelse.
Hun er begyndt at være bange når hun skal sove, hvilket jeg kan forstå passer til alderen. Hun skal lige forsikres om at mor, far, lillebror og hende selv altså ikke er hunde, og jeg skal lige tjekke at der ikke er hunde og der ikke kommer nogen hunde. Hun vil så helst have at vi er hos hende til hun sover. Det er fint når vi er to forældre hjemme, for sovetid skal gerne være trygt.
Når jeg er alene med de to, og de bliver puttet ca. samtidig, så er det lidt problematisk. Jeg giver dem nattøj på samtidig, så går vi ind og læser ...
... godnathistorie for storesøster, hun lægger sig over i sengen og vi snakker om dagen. Det bliver som regel lidt forhastet, da lillebror begynder at være utilfreds her. Det er ikke til at blive hos hende til hun sover når lillebror også skal puttes.
Putter jeg lillebror først skal det gå rigtig stærkt da han gerne vågner efter 30-45 min og skal måske lige op, eller bare have sutten. Selvom jeg siger til storesøster at jeg bare lige skal give ham sutten, så er der skrig og skrål hvis jeg forlader hendes værelse.
Så hun vil gerne have at jeg bliver hos hende, samtidig med at lillebror skal op et par gange men lægges igen forholdvist hurtigt og det er jo i et andet rum. Hvordan griber jeg det an? Jeg overvejer om jeg skal lade storesøster være sent oppe, men på hverdage synes jeg jo hun skal have sin søvn. Lillebror bliver let forstyrret når han spiser, og storesøster har altid lige et eller andet hun skal i soveværelset hvis hun er vågen når jeg putter lillebror. Og hvis hun får lov at være i soveværelset med en bog, er der skrig og skrål når vi skal ud igen for hun vil gerne blive i mors seng. Og så vækker vi jo så lillebror ved det hvis han da er faldet i søvn.
Det ender ofte med at jeg simpelthen bliver så frustreret over at de vækker hinanden og al den skrig og skrål at jeg bliver rigtig sur og skælder ud. Og det bliver jeg så rigtig ked af bagefter, for det er jo da i hvert fald ikke trygt.
Lillebror spiser stadig om natten, og putningen er jo heller ikke optimal lige nu. Men måske det også kunne være en ide at få dem på samme værelse allerede nu. Eller det er måske for tidligt?
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Kærlig hilsen
Rikke
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med fyldig hårpragt, mens andre kun har små dun. Håret tykkelse, længde og farve kan variere.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver siddende. De fleste børn mister en stor del af deres hår, når de er 3-4 måneder gamle. Det sker både, fordi de ligger meget ned, og fordi det hår, der blev dannet i fosterstadiet, ofte falder af på én gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det...
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder









