Svar: Babymad opbevaring
Hej med dig
Tak for dit brev og alle dine spørgsmål, som jeg vil besvare i den rækkefølge de stilles:)
Hjemmelavet grød og grøntsagsmos bør tilsættes modermælkserstatning og kan holde sig et døgn i køleskabet. Det betyder, at i starten, hvor din dreng ikke spiser særlig meget, så kan du gemme halvdelen i køleskabet til senere på dagen eller give det næste formiddag.
Det vil normalt være sådan, at du laver en portion grød eller mos lige før han skal spise, tjekker at temperaturen er passende og tilbyder ham maden. Sammen med grød eller mos kan han tilbydes lidt vand af en kop.
Grød eller mos, som han har spist af, må ikke gemmes. Derfor skal du tage halvdelen fra før du tilbyder ham mad og sætte denne portion i køleskabet. Når han senere eller næste dag skal tilbydes dette, så kan du opvarme det i mikrobølgeovn eller i en gryde. Og igen naturligt tjekke at temperaturen er passende:)
Frugtmos lavet af friske frugter og bær skal altid spises samme dag. Frugtmos og bærmos, der er kogt og derefter lavet til mos, kan med fordel fryses. Det kan også holde sig 2-3 dage i køleskab - dog lidt afhængig af hvilke frugter og bær du har brugt.
Grød egner sig ikke til frysning, men kan i stedet ofte laves let i mikrobølgeovn, hvis du vil spare tid... Grøntsagsmos kan fint fryses. Jeg anbefaler, at du koger grøntsagerne, blender med lidt af kogevandet og fryser ned i små plastbeholdere, der er beregnet til nedfrysning af babymad. Beholderne skal være 100 pct fri for ftalater og andre stoffer, der kan afgive gift til maden. Derfor bør du heller ikke bruge f.eks. isterningebakker eller lignende til nedfrysning.
Grøntsagsmosen bør optøs direkte i gryden og lige inden servering tilsætter du så fedtstof og modermælkserstatning, så konsistensen bliver passende. Husk - optøede grøntsags- og frugtmosrester må ikke ...
... fryses igen.
Tilsætningen af modermælkserstatning til grød og mos er vejledende, og du skal derfor tilpasse mængden efter, hvordan konsistensen på grøden eller mosen passer bedst, og ikke efter at mængden skal være præcist udregnet. Det samme gælder mængden i hver bøtte du fryser ned. Nedfrys en mængde, som du nogenlunde tror din dreng vil kunne spise og tilsæt så mme i en mængde, der rammer den rigtige konsistens, når du varmer/tør mosen op i en gryde.
Hvis du bruger bøtter i plast, der er beregnet til nedfrysning af babymad, så er det ikke problematisk eller skadeligt. Jeg ville være lidt forsigtig med at fryse mad ned i glasbeholderes, da glasset kan gå i stykker, når og hvis maden udvider sig under frysning. Hvis det kun er et spørgsmål om at opbevare maden i køleskabet, så kan du bruge både plast og glas til opbevaring.
Når du starter med grød, så anbefaler jeg at du giver en ren grød. Der er masser af ny smag og konsistens at forholde sig til og derfor ikke grund til at tilsætte frugtmos. Hen af vejen, i takt med at din dreng bliver bedre til at spise, kan spise større mængder osv. og har brug for mere variation, så kan du begynde at tilsætte frugtmos som topping.
Du øger mængden af skemad stille og roligt ved at give ham en skefuld mere, end han plejer at få. Hvis du starter med 2-3 skefulde, så kan du øge til 4-5 skefulde og gradvist give ham ½ dl. Hele tiden se på ham, se hvordan han tager imod maden, smager på den, vænner sig til den og også holde øje med, hvordan hans mave fungerer. Hvis han spiser fint af skeen og er glad for skemaden og maven fungerer godt, så kan du roligt øge ham. Hvis han har svært ved at finde ud af teknikken med at spise af en ske, virker til at få ondt i maven af skemaden osv. så skal du ikke øge ham for hurtigt.
Håber dette hjælper videre på vej :)
Fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.







