Svar: Modermælk, erstatning og skemad
Hej med dig
Tak for dit brev, dejligt at høre, at du har min bog om børn og mad :)
Det anbefales, at du starter med skemad tidligst, når din dreng er 4 måneder, og at du starter senest, når han er 6 måneder. Det anbefales at vente så længe som muligt, men samtidig ikke starte så sent, at du passerer det tidspunkt, hvor han faktisk er parat.. Derfor vil jeg anbefale dig, at du forsøger med skemad, når du ser flere af følgende signaler:
Han begynder at melde sig hyppigere, og selvom du øger hans indtag af mælk, så virker det ikke til at være tilstrækkeligt.
Han kan holde hovedet selv og drejer hovedet bevidst efter f.eks. en ske, når du giver ham f.eks. d-dråber.
Han følger din mad med øjnene, når du spiser, og når han sidder på dit skød. Han virker tydeligt interesseret i din mad.
Hans mave fungerer godt. Han tisser og har ikke problemer med afføring.
Han savler mere end tidligere...
Ud fra dine tidligere breve, så vil jeg skønne, at du godt kan begynde at tilbyde din dreng lidt smagsprøver på lidt grød. Start med få skefulde, øg gradvist til 4-5 skefulde indtil han kan indtage ca. ½ dl. grød. Når han kan dette - og stadig skal han have samme mængde mælk som han plejer, - så kan du begynde at introducere lidt mos om aftenen. Så han får ½ dl. skemad to gange dagligt sammen med vand af kop. Hvis du starter nu, så vil det måske passe med skemad to gange dagligt i 5 måneders ...
... alderen.
Med hensyn til udmalkning og at tilbyde ham din mælk, så er det rigtig fint, at du malker ud, og det må du naturligvis gerne blive ved med. De næringsstoffer der er i din mælk får han naturligt stadig glæde af, selvom han får mælken via flaske og ikke via brystet.
Det kræver dog ofte en del overskud i løbet af dagen, hvis man både skal malke ud og også give flaske, og jeg kan godt forstå, hvis du synes det er hårdt. Hvis han tåler almindelig modermælkserstatning, og det går fint med flasken, så er det derfor helt okay, hvis du vælger at stoppe udmalkning og gå over til "kun" at give modermælkerstatning.
Hvis din dreng slet ikke kommer til brystet, så kan det være svært at blive ved med at stimulere til mælk, og din produktion vil derfor ofte stoppe helt af sig selv. Det lyder derfor rigtig fint med det du selv er nået frem til - at du vil pumpe ud, så længe der er noget til ham og når der ikke er mere at komme efter, så stopper amningen (udmalkningen) helt naturligt :)
Du skal ikke have det dårligt med at give modermælkserstatning. De erstatninger der findes på markedet er super gode og indeholder mange gode ting :)
Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om amning og flaske" - i den kan du læse om amning, udmalkning, ammestop, og også læse om modermælkserstatning, finde gode flaskestillinger osv.
Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











