Svar: Diverse kostspørgsmål - 7 mdr.
Kære Catrine
Din plan for dagen synes jeg ser helt fornuftig ud i forhold til din datters alder. Når hun bliver ældre 8-9 mdr og begynder at kunne tygge, så kan du langsomt lave maden lidt mere grov og også begynde at tilbyde rugbrødshapsere til frokost. Men det er hun ikke nået til endnu.
Det er rigtig fint at du fuldt ammer ved siden af skemaden og det må du gerne blive ved med. Du kan dog samtidig med amning godt tilbyde din datter frugt i stykker, en brødskope i hånden osv. så hun også på den måde får interessen for at spise mad selv.
Med hensyn til gluten, så er det korrekt at man indtil 6 mdr´s alderen ikke skal give glutenholdig mad og fra 6 mdr´s alderen introducere mere og mere glutenholdige produkter. Gluten findes hovedsageligt i hvede, rug, byg og havre men indholdet i hvede er betydeligt højere end i de andre tre kornsorter. Man skal derfor ikke give grød baseret udelukkende på hvede, men kan godt give havregrød og øllebrød (rug) fra 6 mdr´s alderen.
Man mener at introduktionstidspunktet og mængden af gluten har betydning for om sygdommen udvikles, men dette er ikke endeligt bevist. Retningslinierne vedr gluten er forskellige fra land til land, men i Danmark er cøliaki sjælden (1 ud af 5000 børn), hvor i Sverige er tallet 1 ud af 300 børn. Den danske Sundhedsstyrelse anbefaler derfor at man bibeholder retningslinierne for gluten og børns kost.
Da det ikke er øllebrød og havregrød som er de 'store gluten syndere' så ser jeg ikke problemer i at du giver havregrød og øllebrød. Mængderne skal dog øges langsomt, svarende til hvis dit barn spiste rugbrød.
Med hensyn til at blande købemos og hjemmelavet mos, så er der ingen problemer i dette. Jeg synes også det er fint at du tilsætter en skefuld fedtstof. ...
... På noget af den idustrielt fremstillede mad har jeg netop set at producenten skriver at fedtstof kan tilsættes, hvis man ønsker det, men at det ikke er nødvendigt. Det tolker jeg som at de børn som har brug for mere energitæt mad kan få dette ved at man kommer lidt smør i grøden eller mosen, også selv om det ikke er hjemmelavet.
Jeg vil umiddelbart tro at man kan fryse frusgtmos på glas, da man jo godt kan fryse frugtmos, hvis man selv laver det. Jeg kan dog ikke umiddelbart finde noget omkring dette. Jeg ved at Nestlé som laver mad på glas skriver følgende omkring opbevaring og holdbarhed af Nestlé børnemad i glas:
- Uåbnet er glasset mindst holdbar til og med måned og år angivet på dåsen.
- Opbevares uåbnet ved stuetemperatur.
Serveres maden direkte fra glasset anbefaler vi, at du ikke gemmer tiloversblevne rester. De skal smides ud. Men du kan med fordel hælde den mængde mad, du regner med at dit barn kan spise, op på en tallerken og opbevare resten af glassets indhold i køleskab – ca 3 dage." (nestle.dk)
Umiddelbart tænker jeg at din barn jo godt kan komme igennem et glas på 3 dage.
Hjemmelavet grøntsagsmos kan du godt selv lave og sandsynligvis også fryse ned uden problemer. Hvor meget der dog er at spare ved dette tvivler jeg nu på. Hvis I selv spiser lidt grøntsager dagligt, så får jeres barn jo bare nogen af disse.
Med hensyn til madindtag, så må du gå ud fra at din datter har en fin evne til at kunne regulere sit behov og umiddelbart lyder det som om at mængden passer hende. Der er ikke grund til at presse hende yderligere, det er vigtigere at bibeholde en naturlig lyst til at spise og det er i princippet bedre med små og hyppige måltider end få og store.
Håber ovenstående gav lidt klarhed:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







