Annonce

Annonce

Svar: Aktivering af min søn, keder han sig mon?


23. august 2016

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med ham netop nu - han går fra at være et spædbarn til at være en aktiv lille baby og det betyder en naturlig lyst til og behov for mere aktivitet og stimulation i løbet af dagen.

Det er derfor meget naturligt, at han ikke kan ligge alene på gulvet i ret lang tid af gangen, at han skal aktiveres med legetøj, rangler, har brug for at du laver bevægelege med ham, så han får styrket sin motorik. Han har svært ved at sidde i autostol, skråstol og barnevogn, fordi det er meget passivt for ham og det irriterer ham naturligt :)

Det er super godt, at han interesserer sig for sine hænder, putter dem i munden, kikker på dem og på, hvordan fingrene kan bevæge sig - hans egne og også dine hænder er meget interessante. Du kan derfor med fordel begynde at synge fagtesange for ham f.eks. "lille Peter Edderkop", hvor du med dine fingre viser, hvordan Peter kravler, bliver skyllet ned af regnen osv.

Det vil være super godt, hvis du kan lægge ham på maven dagligt og gøre det til en fast vane, at hver gang du lægger ham fra dig, når han er vågen, så starter han på maven. Hjælp ham med at få armene ind under kroppen, så han kan ligge på sine albuer og ikke ligger og "flyver". Læg ham evt. foran et spejl, så han kan få øje på sig selv. I begyndelsen bliver han naturligt træt og protesterer hurtigt, men øvelse gør mester og hvis I gør det flere gange dagligt, så bliver han stille og roligt bedre og bedre til det. Hjælp ham med at trille, få fat i legetøj osv. Det gør heller ikke noget, at han nogle gange bliver lidt frustreret og vred. Det kan netop være med til at mobilisere de ekstra kræfter, som skal til, for at det pludselig lykkes for ham at komme om på siden...

Fortsæt derfor med at lægge ham på maven på et tæppe, på puslepuden, hen over ammepuden, hen over dine lår osv. som du fortæller, at du allerede gør :) Nogle børn har stor glæde af en drejeskive fra lamaze.. du kan måske være heldig at finde den brugt.

Hans sprog udvikler sig nu, og han nyder, når I pludrer og snakker sammen dagligt. Han vil begynde at bruge sin stemme bevidst, for at tiltrække din opmærksomhed. Det kan være en bestemt lyd eller en høj lyd, som han finder ud af, får dig til at kikke på ham. Han vil elske at række ud efter dig, prøve at få fat i dit hår, mærke dit ansigt osv. og han vil stille og roligt blive bedre og bedre til at koordinere sine bevægelser og han vil elske at han netop bevidst kan begynde at styre sine bevægelser mere...

Det er derfor helt naturligt, at han ikke altid gider at "ligge i arm og nusse og pusse" - hans opmærksomhed er på verden, på at opleve og udvikles. Så det lyder helt normalt og alderssvarende, når du skriver "jeg har aldrig hørt at små pus ikke vil ligge i arm og "pusse / nusse" så er i tvivl om der måske er noget galt, spændinger i kroppen eller hvad. Han vil gerne have vores nærvær og kan godt lide at kysse og kramme, det skal bare helst foregå gående rundt".

Det betyder naturilgvis ikke, at du skal gå rundt med ham hele tiden - men det vil være rigtig godt, at du netop forsøger ...


Annonce

... at lade ham sidde med ryggen mod din mave, så han kan mærke dig, fornemme din nærhed og er tryg - og derfra så kan studere verden, fornemme rummet, som I er i, fornemme om I er hjemme eller ude... En slynge vil måske være en idé for jer, så du ikke har hele hans vægt i dine arme...

Det vil også være en god idé at se hans dag opdelt mere og mere i perioder - vågne og aktive perioder og så perioder, hvor han skal sove. Så du hjælper ham med at bruge sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt i de vågne timer, men samtidig hjælper ham med at koble fra og finde roen, når han skal sove, så han også får et par sammenhængende timers søvn, hvor han så kan bearbejde og lagre alle dagens oplevelser. Jeg tror faktisk ikke, at du skal være så bange for at overstimulere ham, men i stedet netop have fokus på at han skal aktiveres rigtig godt og bruge sig selv, når han er vågen - og derefter så hjælpes til at sove.

Det kan naturligvis ikke udelukkes, at han har refluks, som kan genere ham og være medvirkende årsag til, at han har det bedst i opretstående stilling og ikke ret gerne vil ligge ned... jeg kan naturligvis heller ikke udelukke, at han kan have spændinger i kroppen eller andet, som kan genere ham. Hvis du skønner, at noget sådan gør sig gældende, så synes jeg, at du skal få ham tjekket af lægen.

Med hensyn til at vænne ham til autostol, så kan du måske prøve at tage autostolen indenfor og lade ham sidde lidt i den inde - og så flytte ham og den ud i bilen. Så han gradvist vænnes til at det er okay at sidde i den :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Med hensyn til at vænne ham til barnevognen, så kan du forsøge at trille en tur med ham dagligt, gøre det til en fast rutine, så han vænnes til at være i den og til at sove i den. Er der et ryglæn, som kan sættes lidt på skrå, så han halvt ligger ned? Han er for lille til at sidde, men du må godt prøve at elvere ham lidt, så han ligger lidt skråt og så tage kalechen ned, så han kan ligge og kikke ud... Det kan måske gøre ham mere tryg ved vognen, at han ikke føler sig presset til at skulle ligge eller til at sove - men at det er okay at ligge og kikke på verden. Hvis han har problemer med refluks, vil det også hjælpe ham, at han ikke ligger helt fladt.

Og så med hensyn til at han helst vil have, at du går rundt med ham og at det er svært for dig at sidde ned... Nogle har glæde af at sætte sig på en pilatesbold, andre bruger en gyngestol - en bedre løsning på sigt ville dog måske være, hvis du kunne forsøge at minimere hans behov for at være i bevægelse, ved at vugge ham mindre og mindre og sætte dig mere og mere... så han ikke vænnes til at han skal vugges og bevæges hele tiden, men faktisk lærer, at han godt kan være i arm, uden at du behøver gå rundt med ham... Ofte kan det for børn i denne alder også hjælpe at lægge sig med dem i dobbeltsengen. Her kan han stadig mærke dig helt tæt på og fornemme, at du ikke forsvinder - og han kan lære at ligge ned og falde til ro ved siden af dig...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - og jeg vil også anbefale dig at læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling - fra tilfreds baby til glad tumling".

Rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.

Svære afleveringer i vuggestuen

Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...

Læs hele brevet og Helens svar


6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.

Motorisk uro og udvikling

Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...

Læs hele brevet og Helens svar


15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.

Gråd og ulvetime

Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.

7.5 måneder datter meget knyttet til mig

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....

Læs hele brevet og Helens svar


30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.

Bekymring omkring adfærd

Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnløshed

De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.

Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.

Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...

Læs mere i Babylex

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen må dit barn få stort set alle slags grøntsager. Du bør dog være opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce