Annonce

Annonce

Svar: Stress ved spisetid


11. august 2016

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng :)

Det er helt naturligt, at han i en alder af knap 1 år, har svært ved at sidde stille og koncentrere sig om maden gennem længere tid. Han har en naturlig lyst til at undersøge og finde ud af, hvordan verden fungerer :)

Når I sidder ved spisebordet, så er der mange ting at undersøge: Han undersøger maden, smager på den, smatter den ud i hånden, for at finde ud af, hvordan den føles. Putter den i munden, tygger på det, tager den ud af munden for at se, hvordan maden ser ud, når den er tygget... Han banker skeen ned i tallerkenen, slår tallerkenen i bordet, skubber tallerkenen ud over bordkanten eller skubber mad ud over bordkanten, kommer mad op i glasset med vand, hælder vand over i tallerkenen...

Det er naturligt for ham at undersøge og eksperimentere og på den måde finde ud af, hvordan verden fungerer. Og det er også interessant for ham at se, hvordan I reagerer på det han gør.

Med den alder han har nu, så bliver han mere og mere bevidst om, at han ved at gøre noget bestemt kan få jeres opmærksomhed. Han ved, at når han f.eks. skubber maden ud over bordkanten, så reagerer I med at sige "Nej!" meget bestemt og få et særligt og måske lidt sjovt udtryk i ansigtet. Og dette afprøver han naturligt igen og igen.

Han lærer ved at dufte, mærke, smage, lytte og han lærer ved at gøre tingene igen og igen. Han afprøver hypoteser "hvad mon der sker, hvis jeg smider maden på gulvet?" - Han prøver og du siger nej. Ny hypotese afprøves "hvis jeg smider med mad, så siger mor nej?"- ja det gjorde hun. Ny hypotese "hvis jeg smider med mad, så siger far også nej?" - ja det gør han....

Han afprøver igen og igen - og igen. Det er måden han lærer på, og det skyldes alt sammen en iboende trang i ham til at lære verden at kende. Han har en indre lyst og trang til at udforske, til at undersøge og derved lære og det er vigtigt at I anerkender dette.

Det betyder dog ikke, at I ikke gerne må have nogle regler for, hvordan I spiser middagsmad hjemme hos jer - men han vil naturligt have svært ved at koncentrere sig i særlig lang tid af gangen - og det er stadig begrænset, hvor meget I kan kræve af ham. Det er dog vigtigt, at I holder fast i, at det skal være hyggeligt og dejligt at spise. Han skal forbinde måltiderne med noget rart - så er det lettere at få ham til at sidde stille ved bordet og koncentrere sig om maden :)

Derudover er der lidt ting, I kan overveje, som kan hjælpe:

- Sørg for at have en fast dagsrytme med faste spisetider. Jo mere fast spisetiderne ligger, jo større sandsynlighed er der for, at han føler sig sulten og parat til at spise, når i sætter jer til bords. Hvis spisetiderne varierer for meget, så er han måske sulten en halve time før og kan så ikke spise noget, når I endelig sidder der.

- Pas på valget af snacks som mellemmåltid. Mange børn har brug for at få et mellemmåltid om eftermiddagen eller kan have brug for at få lidt mad i hånden imens aftensmaden gøres klar. Sørg for at give ham et sundt tilbud. Undgå saft og for søde fødevarer, der øger blodsukkeret og nedsætter appetitten. Giv i stedet gerne lidt af de I alligevel skal have at spise - hvis han har spist lidt af grøntsagerne fra salatskålen før, så betyder det ikke noget, hvis ikke det glider ned, når I sidder ved middagsbordet.

- Server en overskuelig mængde mad. Mange børn har svært ved at overskue, hvis der er for meget på tallerkenen. Giv ham små mængder af gangen - han kan altid få lidt mere, når han har spist det. Der er også lidt positiv psykologi i at han "spiser op", selvom det kun er en lille portion".

- Det kan også være en god idé med en tallerken, der er inddelt i rum, så I kan ligge små brødhapsere i et rum, pastaskruer i et andet, lidt kød/fisk i et tredje, ...


Annonce

... lidt sovs/dyppelse i et fjerde rum, lidt kogte grøntsager i det femte rum. På den måde kan han bedre overskue maden og vælge det, som han vil spise først.

- Prøv at have fokus på maden og det at spise - og ikke på det han gør forkert. I stedet for at sige "Nej", "bliv nu her" eller forsøge at aflede ham med legetøj, så prøv at få maden gjort interessant. Sæt ord på, så han hører, at I godt kan lide maden "Mmmm Mam-Mam mmm, smager godt". Prøv at sige det, I gerne vil have ham til "ind i munden skat, ind i munden". Prøv at dele mad - "må mor smage, mor smage din mad?", "vil du smage mors mad?" osv. Så fokus hele tiden bliver på det at spise maden fremfor at lege med den.

- Giv plads til, at han naturligt kan have behov for lige at komme over på skødet og sidde lidt hos jer undervejs i måltidet. Det er helt okay, at han kommer over og måske smager lidt fra jeres tallerken, mærker jer, får nærheden og tætheden og på den måde så spiser lidt mere - han sidder jo stadig med ved bordet, så han lærer på den at man sidder ved bordet i lidt længere tid og ikke nødvendigvis rejser sig med det samme, når man er færdig med at spise:)

- Hvis han ikke virker sulten, leger med maden og bliver frustreret af at sidde der, så lad ham gå væk fra bordet og lege lidt selv - igen er de faste spisetider vigtige her, ligesom det betyder noget, hvad han har fået at spise op til aftensmaden :) Prøv om I kan få ham selv til at komme til bords - kald på ham og lad ham selv bevæge sig hen til middagsbordet og signalere, at han gerne vil op. Når han bliver ældre kan han selv kravle op på sin høje stol, det kan han ikke endnu. Jo mere han får følelsen af at han er medbestemmende jo bedre vil det være - hvis han er igang med en leg, og I så kommer og fjerner ham fordi han skal spise, så vil han naturligt blive mere frustreret.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

- Lad ham være i nærheden, når der bliver lavet mad, så han kan dufte maden og måske få lov til at smage lidt med undervejs. Det er med til at øge appetitten og lysten til at spise. Naturligvis sikre dig, at han ikke kan komme til skade i køkkenet :)

- Anderkend hans lyst til at lege, undersøge og finde ud af verden - uden for spisebordet. Sørg for at aktivere ham godt imellem måltiderne. Hvis han f.eks. er inde i en fase, hvor han godt kan lide at skabe lyd, og derfor banker sin tallerken hårdt i bordet eller smider den på gulvet, så anerkend hans lyst til at udforske lyd ved at give ham en tromme, hammerbræt eller noget andet, som han kan banke på og med. Hvis han er glad for at vælte sit glas, synes det er sjovt at se vandet løbe ud over bordet osv. så giv ham legetøj i badekaret, små bøtter, en vandkande osv. så han får sin lyst til dette styret andet sted og derfor gør det mindre ved bordet. Hvis det er meget spændende at røre ved maden, slå fingrene i grøden, smatte maden ud i hånden - mere end at smage på maden - så anerkend hans lyst til at mærke og fornemme uden for middagsbordet. Når du bager boller, så giv ham bolledej i hånden. Lad ham lege med vand, sand osv. :)

- Madro er som du selv nævner vigtigt. Det er godt, at du ikke presser ham unødigt og han må meget gerne spise selv - men du må naturligvis også gerne hjælpe ham lidt, så han måske får spist lidt ekstra. Det kræver stor koncentration for ham at føre maden fra tallerkenen op til munden, og han kan godt blive for træt og miste koncentrationen før han egentlig har fået mad nok. Det er derfor rigtig godt, hvis du fortsat kan tilbyde ham lidt mos og grød som supplement til mad i stykker og små hapsere. Ligesom du gerne må have gang i to gafler, så han sidder med en gaffel og du med den anden, du hjælper ham maden på den ene gaffel, I bytter, han spiser, du hjælper maden på den anden gaffel, I bytter igen, og han spiser :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Afviser far og håndtering af temperament

Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...

Læs hele brevet og Helens svar


3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.

Ligge selv - 1 mdr.

Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....

Læs hele brevet og Helens svar


9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar


20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Suttekæde

En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.

Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.

Det anbefales at:

- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Fantastisk hjemmeside, fantastiske bøger og fantastiske meninger!

Kærlig hilsen
Mor til Elias, 7 måneder.


Annonce