Svar: Flaske, gylp og overgang til mos/grød
Kære Olivers mor
Tak for dit brev og alle dine spørgsmål - jeg vil forsøge at besvare dem i den rækkefølge de stilles:)
Det lyder som om at Oliver stortrives med flaske. Så dejligt! Han lyder også til at have en fin evne til at regulere sit behov for mælk - og det lyder ikke som om, at han får for meget.
Den første levemåned anbefales det, at barnet får 170 ml/kg som vejledende mængde. Herefter nedsættes mælkeindtaget gradvist, så barnet får 110 ml/kg, når det er 6 måneder gammel. Det betyder, at i en alder af 2 måneder, så skal din dreng have ca. 160 ml pr kg og da han vejer 7 kg, så giver det regnestykket 160 x 7 = 1120 ml. Dette er en vejledende mængde, så han skal have lov til at flekse sit behov lidt - og de 900-1000 ml i døgnet lyder fint - og altså ikke til at være for meget. Hvis du giver ham mere, så vil han blot gylpe endnu mere, og det er der ikke grund til :)
Det kan godt lyde som om, at han har refluks og nexium har jo også hjulpet ham. Men du har naturligvis ret i, at det kan være svært at vide om hans humør osv. skyldes alder og udvikling. Hvilken type erstatning giver du ham? Du kunne evt. prøve med Enfamil AR. Det er en speciel erstatning, der er udviklet til børn med refluks. Den købes på apoteket. Den virker ved at være tynd i flasken og blive tyk i maven.
Du kan også prøve at tilsætte Aprestagum i den modermælkserstatning, som han allerede får. Det er et fortykkelsesmiddel, som gør mme tykkere. Det kræver nok en flaskesut med større huller, for at mælken kan komme igennem. Tal med apoteket:)
Hvis det kan hjælpe at ændre erstatningen, så kan du prøve at undvære nexium i en periode og se om det vil være nok til at gøre en forskel hos jer. Hvis han igen virker generet, så må du starte op med nexium igen.
Hvis problemet er slap muskulatur i maven, så er det meget forskelligt, hvornår det ændrer sig. For nogle børn er det kun et problem de første par måneder, for andre ændrer det sig i takt med at barnet begynder med skemad, altså fastere føde. For atter andre er det fortsat et problem ved 1 års alderen - derfor skal I løbende drøfte situationen med jeres læge.
Det er vigtigt at du holder øje med om han bliver forstoppet - det er dog svært at vide om en evt. forstoppelse skyldes nexium eller modermælkserstatnigen. Det er normalt, at børn der får flaske har større tendens til forstoppelse, end børn der ammes. Det er dog vigtigt at holde gang i maven - hvis han har forstoppelse, så har mælken jo svært ved at komme igennem systemet, og det vil gøre hans gylpetendens værre.
Man kan også købe erstatninger, der har positiv effekt på maven og som modvirker forstoppelse. Det gælder f.eks. Semper Syrnet Allomin Sensipro, der indeholder Lactobacillus Reuteri også kaldet BioGaia. Det er mælkesyrebakterier, der kan have en gavnlig effekt på maven. Det samme gør Nestle NAN Sensilac.
Hvis det ikke hjælper jer videre, ...
... så vil det ofte være nødvendigt at tilbyde lidt afføringsmiddel for at holde maven igang. Det kan være laktulose, hvor du må give op til 1 ml pr kg og gerne fordele det over to doser dagligt. Det vil sige, at du kan give op til 7 ml dagligt. Du kan dog starte med f.eks. 2 ml morgen og 2 ml aften og se hvordan han reagerer på det - hvis han stadig har hård mave, så kan du øge indtaget lidt. Hvis han får tynd mave, så skal du sætte mængden af laktulose lidt ned. Laktulose virker ved at gøre afføringen blød.
Lige nu lyder det som om, at du skal se tiden lidt an - hvis han får hård mave, så han skal presse ekstra meget, og du kan fornemme, at det gør ondt på ham, så skal han behandles for forstoppelse. Er du i tvivl om hvorvidt han kan være forstoppet, så få lægen til at mærke og lytte ham på maven - hellere tjekke en gang for meget:)
Med hensyn til skemad, så bør du ikke begynde før han er 4 måneder gammel - og du bør starte senest ved 6 måneder. Der er altså masser af tid at løbe på. Hvornår det er tid til at starte, afhænger ikke kun af hans vægt og hans alder, men også af hans mundmotoriske og udviklingsmæssige parathed.
Det er f.eks. vigtigt, at han kan holde hovedet selv, at han kan dreje hovedet og også kan åbne munden bevidst, når du nærmer dig med en ske. Han skal vise interesse for mad - når du f.eks. sidder med ham på skødet, så skal han følge din mad med øjnene og virke interesseret. Hans mave skal fungere fint, han skal begynde at savle, som tegn på at der sker nogle enzymændringer i spyttet. Han skal også virke til at have behov for andet end mælk - altså at mælken ikke mætter ham tilstrækkeligt og selvom du øger hans indtag af mælk, så virker han stadig sulten, melder sig hyppigere til måltiderne osv.
Når du begynder med skemad, så er det en god idé at starte med lidt grød. Du kan lave grøden selv og bruge lidt af den mme, som han plejer at få - så smager det af noget han kender. Det anbefales at starte med en af de milde grødtyper som f.eks. ris, majs, hirse, guinoa og boghvede - du kan starte med "meltyper" og gå stille og roligt over til flager. På den måde bliver grøden cremet i starten og får så lidt mere struktur hen af vejen, så han også gradvist vænnes til ny konsistens.
I begyndelsen skal han kun have ganske lidt - kun smagsprøver. Stille og roligt øges så indtaget, men det vil stadig være vigtigt at holde mængden på et niveau, som levner plads til mælken. Mælk er hans hovedindtag de første mange måneder.
Jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og mad". I den guides du igennem det hele fra begyndelsen, og hver måned er der opskrifter, dagsplaner og en beskrivelse af næste skridt :) Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave - der står "ny revideret udgave" på forsiden. Den følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







