Svar: 6 årig bliver mere og mere bange

---

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev :) Dejligt at høre, at jeres dreng er ved at være færdigbehandlet og har det bedre og bedre - og tak for din fine beskrivelse af ham, jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.

Det er helt normalt, at børn i perioder kan være bange for forskellige ting. Nogle børn er bange for hunde, andre er bange for mørke eller tordenvejr, nogle børn er bange for at sove alene, andre børn har præstationsangst..

Men - angsten bør ikke fylde så meget, at det hæmmer barnets hverdag og dermed også jeres hverdag - og det gør det hos jer. Jeg er derfor helt enig med din sundhedsplejerske i, at dette er noget I skal have hjælp til. Det undrer mig, hvis "familiehuset" i kommunen ikke kan hjælpe, men hvis det er tilfældet, så må I kontakte jeres egen læge. Hvis du stadig har kontakt til sygehuset, som har fulgt jeres dreng, så vil det også være relevant at tale med dem om, hvilke muligheder I har.

Jeg kan se, at I bor i Københavns Kommune, og her er der flere muligheder for at få hjælp alt efter, hvad problemet er. Jeg tænker, at det umiddelbart er en børnepsykolog, som du skal tale med. Du kan prøve at kontakte kommunens PPR afdeling - går din dreng i institution, eller skal han i skole nu? Der er tilknyttet børnepsykolog til institutioner og skoler, og de kan fortælle dig, hvem du skal tale med.

Der er også ambulant børneterapi. De tilbyder rådgivning, undersøgelse og behandling af børn 0-18 år med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne - som ikke ...

---

---

... tilbydes terapi i institution og skole. De tilbyder dog ikke terapi til børn med psykiatriske diagnoser, som f.eks. angst eller depression - hvis dette er den primære årsag til barnets vanskeligheder - men det er jo ikke sikkert, at det er tilfældet hos jer. Jeres dreng har jo været syg, været igennem et længere forløb, har måske nogle fysiske udfordringer osv. - og som følge af dette, lyder det som om, at han nu har begyndende angst (og han har ikke nogen diagnose)... De skriver, at det er sundhedsplejersker, børnelæger på hospitaler samt privatpraktiserende børnelæger, der henviser til træning. Derfor skal du henvende dig til den børnelæge der behandler/har behandlet jeres dreng, eller du kan kontakte jeres sundhedsplejerske igen og bede hende hjælpe jer.

Jeg synes det lyder helt relevant, at I får hjælp til jeres dreng - og at I får de rette redskaber til at støtte ham - derfor skal I henvises videre til nogen, der kan hjælpe jer, og derfor vil jeg anbefale, at du kontakter sundhedsplejersken igen, taler med egen læge og også undersøger muligheden for, at de kan hjælpe fra fra sygehusets side. De kender jeres dreng, de ved, hvad han har været igennem, hvad hans behov er - og burde kunne fortælle jer, hvor du kan få yderligere hjælp og vejledning :)

---

---

Du er ikke hysterisk eller overbekymret - det lyder for mig helt reelt :) Og det er netop vigtigt at hjælpe ham, så den angst han har ikke kommer til at fylde mere end den allerede gør...

Stort knus med på vejen fra mig til dig! :) Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---