Brev:
En mor i krise – min søn skal være storebror i en alder af tre
Kære Helen
Jeg er 100 procent sikker på jeg er blevet gravid med mit andet barn, selvom jeg endnu ikke står med den positive test i hånden – jeg har alle symptomer, som med min søn, og er nu gået en dag over tid.
Min mand og jeg var for en 2 ugers tid siden på kroophold i forbindelse med vores første bryllupsdag, og her slappede vi så meget af, og jeg må være ærlig at sige ikke forsigtige nok, så miseren er på alle måder selvforskyldt. Jeg har længe været skruk, og har ikke kunne klare, at se babyer og gravide kvinder, og kvinder der ammer uden det fx begyndte at spænde i mine bryster.
Nu, hvor jeg inden længe kommer til at stå med den positive test, kan jeg ikke tænkte på andet end, hvor uansvarligt og egoistisk det var.
Vi har verdens bedste dreng på 2,5 år, der er utrolig sød og hjælpsom det meste af tiden (han kom fx i dag hen og gav mig papir, da han desværre kom til at se mig sidde og tude på gulvet på vores toilet)og fået skabt en dejlig tilværelse i takt med han er blevet ældre.
Vi havde egentlig en ide om, at han skulle være 4, før han skulle være storebror, for at han kunne være mere mentalt parat og selvhjulpen, da jeg har et fysisk handicap.
Jeg havde fået bildt mig selv ind, at jeg denne gang ville tage det mere roligt, hvis vi skulle have en til, men jeg har tværtimod reageret med den nøjagtigt samme angst som første gang bare med fokus på konsekvenserne for min lille dreng, og ikke mindst vores fremtidige forhold til hinanden, da jeg virkelig elsker den familie vi har nu.
Jeg har simpelthen så dårlig samvittighed over, at jeg nu kommer til, at udsætte ham for dette i sådan en alder, hvor han i praksis stadig er et meget lille barn, og tilmed skal starte i børnehave, og jeg er ikke sikker på, at han vil kunne klare den sorg, svigt og forvirring an helt unægtelig kommer til at føle, og ikke desto mindre, hvordan jeg i den sindssyge hverdag det bliver, får givet ham det han har brug for, og er berettiget til.
Jeg frygter hans reaktioner overfor, at skulle takle så meget på en gang i en så tidlig alder, fordi jeg har været dum, ubetænksom og uansvarlig, vel at mærke i em alder af 31!
Min mand har den holdning, at det er ikke det optimale tidspunkt, men vil gerne beholde det, mens jeg til tider er på grænsen til, at sige vi bør få en abort, for at beskytte den lille dreng vi begge elsker, så ubeskriveligt meget, da han ikke vil være i stand til at forstå alt det der sker med den alder han har, mens jeg på den anden side må give min mand ret i, at vi havde snakket om, at ...
... skulle begynde, at prøve, når han var blevet tre, så i virkeligheden bliver det en realitet 8 måneder tidligere end vi ønskede, og vi jo ikke ved om vi kan få en til, hvis jeg får en abort.
Jeg tuder konstant, og ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, for jeg er så utrolig bange for, at jeg kommer til at fejle som mor, fordi jeg ikke vil kunne klare to børn på samme tid, da han jo ikke kan forventes at have smidt bleen samt nok går lidt tilbage i sin udvikling i et forsøg på, at få den opmærksomhed han savner fra os.
Da jeg ringede tudende til min mor i dag, sagde hun, at hun alligevel går på pension lige inden, og derfor gerne vil hjælpe alt det til, der er behov for, for alt lette livet for ham og give ham den opmærksomhed og alenetid han har behov for samt hjælpe til i forbindelse med hans opstart i børnehaven. Kan man gøre noget for, at han hurtigere falder til i børnehaven?
Jeg svinger utrolig meget, det ene øjeblik tænker jeg vi bør få barnet lige indtil jeg får kigget på min søn, hvorefter den dårlige samvittighed og timing overmander mig fuldstændigt, så jeg har svært ved ikke at bryde ud i gråd, og tænker jeg er nød til at få en abort for at sikre min lille dreng trivsel og livsglæde. Men på den anden side, skal det lille væsen jo ikke straffes for, at jeg har tænkt med hjertet i stedet for hjernen!
Vil dette have mere fatale konsekvenser for en treårig end en fireårig, der jo er i stand til at forstå flere ting, hvor langt er springet rent udviklingsmæssigt fra 3-4, er han bedre tjent med et liv alene med os, hvor han kan få sine behov opfyldt, for hvordan finder man det overskud til at give ham alene far og mor tid, når man har en lille baby, der skal have mad hele tiden og ikke sover om natten?
Han elsker at lege med os begge samtidig, og gerne lidt voldsomt, er der nogen måde vi kan imødekomme dette behov, når der er en baby der hele tiden skal spise og sove? Kan man evt. lade babyen blive et flaskebarn, for at efterlade mere tid til ham, i forbindelse med at vi dermed begge vil kunne være inde over madning?
Har du i det hele taget nogle råd til, hvordan man kan få hverdagen til at fungere, så alle trives? Synes snart jeg har læst alle steder, at folk synes, at 4 og 5, er den perfekte alder, fordi de her ikke har samme behov for forældrene og bedre kan forholde sig til situationen, hvilket selvfølgelig ikke hjælper mig at læse, da der ikke vil blive 4 år, hvis vi får dette barn, men maks omkring 3,5 år
Med venlig hilsen
En mor, der føler hun svigter det dyrebareste i verden
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas på din babys sarte hud
Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
Viden om børn:
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.