Brev:
En mor i krise – min søn skal være storebror i en alder af tre
Kære Helen
Jeg er 100 procent sikker på jeg er blevet gravid med mit andet barn, selvom jeg endnu ikke står med den positive test i hånden – jeg har alle symptomer, som med min søn, og er nu gået en dag over tid.
Min mand og jeg var for en 2 ugers tid siden på kroophold i forbindelse med vores første bryllupsdag, og her slappede vi så meget af, og jeg må være ærlig at sige ikke forsigtige nok, så miseren er på alle måder selvforskyldt. Jeg har længe været skruk, og har ikke kunne klare, at se babyer og gravide kvinder, og kvinder der ammer uden det fx begyndte at spænde i mine bryster.
Nu, hvor jeg inden længe kommer til at stå med den positive test, kan jeg ikke tænkte på andet end, hvor uansvarligt og egoistisk det var.
Vi har verdens bedste dreng på 2,5 år, der er utrolig sød og hjælpsom det meste af tiden (han kom fx i dag hen og gav mig papir, da han desværre kom til at se mig sidde og tude på gulvet på vores toilet)og fået skabt en dejlig tilværelse i takt med han er blevet ældre.
Vi havde egentlig en ide om, at han skulle være 4, før han skulle være storebror, for at han kunne være mere mentalt parat og selvhjulpen, da jeg har et fysisk handicap.
Jeg havde fået bildt mig selv ind, at jeg denne gang ville tage det mere roligt, hvis vi skulle have en til, men jeg har tværtimod reageret med den nøjagtigt samme angst som første gang bare med fokus på konsekvenserne for min lille dreng, og ikke mindst vores fremtidige forhold til hinanden, da jeg virkelig elsker den familie vi har nu.
Jeg har simpelthen så dårlig samvittighed over, at jeg nu kommer til, at udsætte ham for dette i sådan en alder, hvor han i praksis stadig er et meget lille barn, og tilmed skal starte i børnehave, og jeg er ikke sikker på, at han vil kunne klare den sorg, svigt og forvirring an helt unægtelig kommer til at føle, og ikke desto mindre, hvordan jeg i den sindssyge hverdag det bliver, får givet ham det han har brug for, og er berettiget til.
Jeg frygter hans reaktioner overfor, at skulle takle så meget på en gang i en så tidlig alder, fordi jeg har været dum, ubetænksom og uansvarlig, vel at mærke i em alder af 31!
Min mand har den holdning, at det er ikke det optimale tidspunkt, men vil gerne beholde det, mens jeg til tider er på grænsen til, at sige vi bør få en abort, for at beskytte den lille dreng vi begge elsker, så ubeskriveligt meget, da han ikke vil være i stand til at forstå alt det der sker med den alder han har, mens jeg på den anden side må give min mand ret i, at vi havde snakket om, at ...
... skulle begynde, at prøve, når han var blevet tre, så i virkeligheden bliver det en realitet 8 måneder tidligere end vi ønskede, og vi jo ikke ved om vi kan få en til, hvis jeg får en abort.
Jeg tuder konstant, og ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, for jeg er så utrolig bange for, at jeg kommer til at fejle som mor, fordi jeg ikke vil kunne klare to børn på samme tid, da han jo ikke kan forventes at have smidt bleen samt nok går lidt tilbage i sin udvikling i et forsøg på, at få den opmærksomhed han savner fra os.
Da jeg ringede tudende til min mor i dag, sagde hun, at hun alligevel går på pension lige inden, og derfor gerne vil hjælpe alt det til, der er behov for, for alt lette livet for ham og give ham den opmærksomhed og alenetid han har behov for samt hjælpe til i forbindelse med hans opstart i børnehaven. Kan man gøre noget for, at han hurtigere falder til i børnehaven?
Jeg svinger utrolig meget, det ene øjeblik tænker jeg vi bør få barnet lige indtil jeg får kigget på min søn, hvorefter den dårlige samvittighed og timing overmander mig fuldstændigt, så jeg har svært ved ikke at bryde ud i gråd, og tænker jeg er nød til at få en abort for at sikre min lille dreng trivsel og livsglæde. Men på den anden side, skal det lille væsen jo ikke straffes for, at jeg har tænkt med hjertet i stedet for hjernen!
Vil dette have mere fatale konsekvenser for en treårig end en fireårig, der jo er i stand til at forstå flere ting, hvor langt er springet rent udviklingsmæssigt fra 3-4, er han bedre tjent med et liv alene med os, hvor han kan få sine behov opfyldt, for hvordan finder man det overskud til at give ham alene far og mor tid, når man har en lille baby, der skal have mad hele tiden og ikke sover om natten?
Han elsker at lege med os begge samtidig, og gerne lidt voldsomt, er der nogen måde vi kan imødekomme dette behov, når der er en baby der hele tiden skal spise og sove? Kan man evt. lade babyen blive et flaskebarn, for at efterlade mere tid til ham, i forbindelse med at vi dermed begge vil kunne være inde over madning?
Har du i det hele taget nogle råd til, hvordan man kan få hverdagen til at fungere, så alle trives? Synes snart jeg har læst alle steder, at folk synes, at 4 og 5, er den perfekte alder, fordi de her ikke har samme behov for forældrene og bedre kan forholde sig til situationen, hvilket selvfølgelig ikke hjælper mig at læse, da der ikke vil blive 4 år, hvis vi får dette barn, men maks omkring 3,5 år
Med venlig hilsen
En mor, der føler hun svigter det dyrebareste i verden
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
Viden om børn:
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!