Annonce

Annonce

Svar: Sove ved siden af mor eller på eget værelse?


3. juli 2016

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres lille dreng - og dine åbne og ærlige tanker :)

Jeg tænker - fuldstændig som dig - at lige nu har han brug for nærheden og den tætte kontakt. Hans operation, behov for at være i gibs og hans udvikling gør, at han lige nu har en stor motorisk uro. Det er rigtig svært for ham at finde fysisk ro og overgive sig til søvnen - netop når han ligger sammen med jer, så vil han kunne slappe af og han overgiver sig på en god måde til søvnen. Hvis I vælger at putte ham i tremmesengen og holder fast i at han skal sove der, så tænker jeg, at der vil være en risiko for, at han bliver for ked af det og derfor begynder at forbinde det at skulle sove meget noget ikke rart. Og det vil ikke gøre noget godt for tiden fremover, tværtimod.

Han sover jo faktisk også i egen seng - hans seng er koblet til jeres - men han forbinder sin seng med stedet, hvor han sover, og han kan de fleste nætter beroliges med en hånd. Det er meget fint. Samtidig er I nu begyndt at introducere puttebamsen Theo, som han så småt tager til sig. Det gør de fleste børn i 12-18 måneders alderen og det er helt oplagt at bruge denne nu. Og ja - jeg tænker, at den i løbet af de næste par måneder vil kunne erstatte jeres hånd mere og mere.

Børn har især to motorisk urolige perioder. Den ene er separationsfasen, som ligger i 8-10 månedersalderen, sammenhængende med at mange børn i denne alder begynder at kravle. Den anden ligger i 13-15 måneders alderen - man kan kalde det en separation-gentilnærmelses-fase - sammenhængende med, at mange bør i denne alder begynder at gå. Og det er netop den motoriske udvikling og det faktum, at det jo først er nu, at jeres dreng rigtigt begynder at kunne bruge sig selv motorisk, som spiller ind hos jer. Og han skal have den tid, som er nødvendig :)

Samtidig er han stadig så lille, at han ikke forstår, hvor I er, hvis I går fra ham. Han er nødt til at se jer for at vide, at I ikke er forsvundet. Omkring 16 måneders alderen begynder han at få lidt fornemmelse for, at I ikke forsvinder, selvom I er ude af syne - og samtidig vil han højst sandsynligt her være på vej ud af sin "separation-gentilnærmelses-fase". Det betyder, at netop i denne alder vil det sandsynligvis være lettere for jer at arbejde på, at han puttes i tremmesengen.

Samtidig vil de fleste børn få en ny urolig periode igen i 18-20 måneders alderen, hvor de begynder at ...


Annonce

... få lidt farefornemmelse. Det betyder, at de i denne alder ofte har svært ved at overgive sig til søvnen og at de ofte også vågner med gråd om natten. Derfor kan det være en god idé at arbejde på, at barnet før denne periode har lært at sove i egen seng og forbinder sin seng med et trygt og dejligt sted at være... Men når det er sagt, så betyder det ikke, at løbet er kørt, hvis ikke man får barnet lært det der. Jeres dreng vil sagtens kunne lære det hen af vejen, så længe han som udgangspunkt forbinder det at sove med noget trygt, dejligt og rart, så er basis for god søvn lagt :)

Derfor vil mit råd umiddelbart være, at I lige nu bibeholder den rutine, som fungerer godt for jer alle sammen og lader ham sove koblet til jeres seng. Introducerer puttebamsen, hjælper ham med at sove i egen seng, men stadig giver ham muligheden for at blive beroliget med en hånd om natten, når han har brug for at mærke jer. Og så se, hvordan han reagerer i løbet af de næste par måneder. Hvis han stortrives, ikke bliver syg, skal starte i vuggestue eller andet, som ændrer hverdagen voldsomt, så vil det være fint at arbejde på at han sover i tremmesengen og evt. på eget værelse, når han bliver omkring 16 måneder og lære ham dette, før han så bliver 18 måneder... Og går det ikke, så vente til han er mindst 20 måneder gammel, før I så forsøger igen - hele tiden vurdere det efter, hvordan han reagerer og hvad der virker. Som udgangspunkt skal man ikke ændre noget, der fungerer :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det bliver ikke nødvendigvis sværere at flytte ham til eget værelse, fordi han bliver ældre. Det kan sagtens være lettere, netop fordi han når en alder, hvor han godt forstår, at I ikke forsvinder og hvor han derfor bedre kan forholde sig til, at I sidder i stuen og han er på værelset. Naturligvis vil han i 2 års alderen godt kunne protestere overfor dette, fordi han i denne alder ikke har lyst til at føle sig udenfor og ikke forstår, hvorfor han skal sove før I andre - han vil bare være, hvor I er. Men det kan man også arbejde med, og det er vigtigt at sige, at selvom han lærer at sove på eget værelse nu, så betyder det ikke, at han ikke vil kunne protestere over at blive puttet på eget værelse, når han er 2 år :)

Du skal derfor følge dit moderhjerte og gøre det, som du så fint fornemmer er behovet lige nu :)

Rigtig meget held og lykke med det hele fremover :) Glæder mig til at følge jeres lille familie! Og rigtig god sommer! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex

Barselshotel

Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.

Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.

På et...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak igen for dine svar, jeg bliver så meget klogere :-).

Du rammer så præcist!

Glad påske til dig :o)

Mor til pige på 2 måneder


Annonce