Svar: Urolige og korte dagslure
Kære mor i vildrede
Tak for dit brev :)
Det er helt normalt, at jeres dreng lige nu har rigtig svært ved at sove. Børn i denne alder, er meget optaget af, hvad der foregår omkring dem, og de vil ofte protestere mod søvnen - det er som om, at tiden ikke skal soves væk - de vil hellere lege, følge med og opleve. Og det er naturligvis dejligt, men som du selv skriver, så kan I tydeligt mærke, når han ikke får sovet helt nok - eftermiddagen bliver for lang for ham, og han bliver for træt omkring kl 17...
Det er vigtigt, at han stadig får 2 lure dagligt - en formiddagslur og en middagslur. I skal dog være opmærksomme på, at det gennemsnitlige søvnbehov i denne alder ofte er 14 timer i døgnet, faktisk sover nogle børn en lille smule mindre, fordi de netop gennemgår den store udvikling, som de gør - og hvis jeres dreng sover 12 timer om natten, så er det naturligt svært for ham at sove særligt lange lure om dagen...
Jeg vil anbefale, at I nu starter dagen til samme tid hver morgen. Det betyder, at I faktisk skal vække ham, hvis han ikke vågner af sig selv. Der er simpelthen for langt et spring mellem at stå op kl 06 eller kl 08.30 - og det er vigtigt, at dagen starter til samme tid og ikke starter alt for sent, hvis der skal være plads til både en formiddagslur og en middagslur. I må gerne vække ham, for han har jo sovet en god lang nattesøvn allerede. Det er ikke et spørgsmål om, at I fjerner søvn fra ham, men i stedet om at hjælpe ham med at få fordelt søvnen lidt bedre over døgnet, så han trives bedre :)
Jeg vil anbefale, at I derfor starter dagen senest kl 7 - det giver jer mulighed for at putte ham til formiddagslur omkring kl 10 og så vil hans middagslur måske komme til at ligge omkring kl 13.30-14...
En dagsplan kan se således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur - sover her måske kun 45-60 minutter, og det er helt okay. I må gerne starte med at sætte ham i barnevognen, lade ham sidde og kikke på verden, mærke vinden i ansigtet, anerkende hans lyst til at opleve og først putte ham, når han tydeligt viser sig parat. Sover han sin længste lur her - se længere nede :)
Frokost 12: Rugbrød med forskellige smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle osv. Vand af kop.
Tilbydes en banan og en kop mme eller ammes evt. lidt og puttes ...
... til middagslur ca kl 13.30 - tidspunktet afhænger af, hvor lang formiddagsluren er. Sover her måske 1.5 max to timer.
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion frugtgrød med mme, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, mad i hånden, mad, som spises med gaffel og med fingrene og også stadig mos. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød, som en fast del af putteritualet - måske ca 19.30, - får herefter børstet tænder.
Ammes (eller flaske). Puttes til natten ca 20-20.30 - igen afhænger tidspunktet af hvor meget han har sovet i løbet af dagen og hvor lang dagsøvnen kan forventes at være....
Sen aften eller først på natten: Ammes (eller flaske) og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med grød :)
Hvis det viser sig, at jeres dreng ofte sover en længere formiddagslur, og en kortere middagslur, så skal I naturligvis følge denne rytme. Så vil han naturligt spise frokost senere og blive puttet senere til middagsluren - men det er helt fint. Så rykker rytmen, spise- og puttetiderne sig bare.
Som sagt skal I lade ham sidde op i sin barnevogn og lade ham kikke - det er helt okay og fint - læg ham ned, når han er parat. Læg mærke til klokken, det giver dig en idé om, hvornår han mon er mest parat til at sove :)
Det er vigtigt og godt, hvis hans vågne perioder er aktive perioder. Jo mere han bruger sig selv både motorisk og mentalt, jo bedre vil han ofte sove efterfølgende :) Men naturligvis kan I ikke tage i svømmehallen hver dag :) En tur på biblioteket, tumle med ham hjemme, gå i haven, i en park eller andre steder er også rigtig fint, så han får lov til at opleve, kravler rundt på græsset, gynger i en babygynge, sidder i en sandkasse osv osv. Ud og opleve verden, når vejret er til det.
Er det ikke udevejr, så kan I tumle indendøre, bygge med bægre der skal stables, trille bold imellem jer, prøve en simpel puttekasse, forsøge at gå lidt skridt, kravle igennem en stor papkasse eller en tunnel... I kan synge børnesange, fagtesange, danse og rokke til musik...:)
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre, og at det giver lidt ro at vide, at det du oplever lige nu lyder helt normalt for alderen - jeres dreng er igang med en sund og fin udvikling :)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.








