Svar: Jeg skal opereres i næste uge
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev - dejligt at høre fra dig igen og velkommen tilbage :) Jeg er ked af at høre, at du skal opereres - det er dog godt, at det ikke lyder til at være noget livstruende, og dit humør lyder til at være okay efter omstændighederne...:)
Det vil være rigtig godt, hvis du kan malke lidt ud på forhånd, så din dreng kan få udmalket modermælk - evt. suppleret med modermælkserstatning - imens du er indlagt. Da han ikke umiddelbart er vant til erstatning, kan det godt være lidt hårdt for hans mave, hvis han pludselig skal have erstatning gennem et halvt eller helt døgn.
Du skal også tale med anæstesilægen (lægen som skal bedøve dig) om, hvordan du skal forholde dig med hensyn til amning efter narkosen. Det kan godt være, at du er nødt til at malke ud efterfølgende, fordi der er noget i narkosen, som din dreng ikke bør få, og som naturligt vil være i din mælk. Samtidig vil det naturligt også påvirke din mælkeproduktion, hvis du ikke ammer i et halvt døgn eller mere, ligesom du kan risikere at få en brystbetændelse, fordi mælken står i brystet og ikke kommer ud... du er derfor nødt til også at lave en aftale med sygeplejerskerne på afdelingen omkring malkemaskine...
Med hensyn til smertestillende og amning efterfølgende, så lyder det som om, at du allerede har talt med lægen omkring dette, og at der ikke umiddelbart er problemer her. De bør naturligvis give dig præparater, som kan fungere sammen med amning.
Hvis det er lang tid siden, at lillebror sidst er ammet, så kan du med fordel tage ham op og lægge ham til om morgenen, før du skal af sted. Ellers kan du også vælge at malke ud og lade ham sove - og så kan far give ham din udmalkede mælk, når han vågner. Det vil under alle omstændigheder være godt, at du får "tømt" brysterne ud før operationen, da der går mange timer, før du kan blive "tømt" igen...
Lillebror må tilbydes flaske, og det er fint, at han har ville tage den indtil videre. Netop fordi det er far, som giver den, og far ikke forbindes med amning, så er ammemuligheden jo udelukket. Hvis det så viser sig, at han alligevel ikke vil flaske, så må far trække ...
... mælken op i en 10 ml sprøjte (engangsprøjter kan købes på apoteket) og så give ham mælken i munden med sprøjten. Far kan også forsøge med en lille kop...
Med hensyn til storesøster, så er det vigtigt, at I forklarer hende, at du er på sygehuset, skal opereres, men kommer hjem igen. Jeg synes, det er vigtigt at være nogenlunde ærlig - hun hører jo, at I voksne taler om det, at I taler med bedsteforældre osv. om det, og det er vigtigt, at hun derfor får fortalt en vis grad af sandhed - naturligvis uden at hun på nogen måde skal bekymre sig eller blive bange. Hvis du f.eks. får et ar efter operationen, så skal hun vide, at du er opereret. Det kan sandsynligvis heller ikke undgås, at hun efterfølgende hører, at du har været på sygehuset - og så er det vigtigt, at hun ved, at du har været der... derfor dur det ikke blot at fortælle hende, at "mor har ondt i maven" eller "mor ligger og hviler sig derhjemme" eller lignende. Hun er nødt til at vide lidt om, hvad der sker, og hvor du er :)
Hun må stadig gerne overnatte hos bedste, som hun er glad for. Det er helt fint, at de to hygger sig sammen, det giver også far mulighed for bedre at tage sig af lillebror. Men hun må ikke tro, at hun bliver sendt væk eller være bange for, at der sker dig noget - så er det bedre, at hun er derhjemme og fornemmer, at far er helt okay og helt rolig - jo mere hun kan spejle sig i den ro, jo bedre :) Det afhænger således også meget af, hvordan bedste har det, og hvad hun signalerer i situationen :)
Hvis du kommer hjem samme dag, er det rigtig dejligt for jer alle - viser det sig, at du skal overnatten, må I vurdere situationen og overveje, om storesøster skal besøge dig på hospitalet, simpelthen for at se, at du er okay og blive betrygget i, at du kommer hjem næste dag. I er nødt til at vurdere det i selve situationen...
Far skal så vidt muligt forsøge at skabe den rytme, som lillebror plejer at have - jo mere hverdagen ligner sig selv, jo bedre vil det være :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med operationen - det lyder som om, at alt nok skal gå godt :) Stort knus med på vejen!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Viden om børn:
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder




