Annonce

Annonce

Svar: Hvor længe må min datter fortsætte med at få 2 flasker dagligt?


12. juni 2016

Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mor

Tak for dit brev og fine spørgsmål :)

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn stopper med flaske ved 1 års alderen. Det betyder dog ikke, at du skal stoppe fra den ene dag til den anden, det må meget gerne ske gradvist, så din datter kan følge med og stille og roligt vænner sig til, at hun ikke behøver flasken mere.

Det er min erfaring, at de fleste børn stopper med den ene flaske i 12-13 måneders alderen og kort herefter trappes så ud af flaske nummer to. Du bør være stoppet helt før hun bliver 18 måneder.

Det er super fint, at du giver hende et godnatmåltid. Det er med til at sikre hende lidt ekstra mæthed, så hun ikke er sulten om natten. Sammen med dette måltid må du gerne give hende lidt letmælk af en kop, så hun stille og roligt vænnes til at drikke letmælk. Mælken kan gives lun eller kold, som hun nu bedst kan lide den. Herefter får hun så børstet tænder og bliver puttet til natten.

Derudover så anbefaler jeg, at du bibeholder flaskerne, men trapper ud i mængden, så hun gradvist vænnes til at hun ikke behøver drikke så store mængder mælk af gangen. Så i stedet for at hun får 240 ml, så giver du hende 220, så 200, så 180, 160, 140, 120, 100 ml osv. Indtil hun helt kan undvære. Hos jer lyder det som om, at det vil være bedst at skære ned i den sene aftenflaske først. Og når hun kan undvære denne så skærer du ned i mælken før putningen, så putteflasken er den flaske, der fjernes sidst.

Samtidig med at du skærer ned i mælkemængden og arbejder på at fjerne flaskerne, så skal du sætte noget andet i stedet. Det er aldrig et spørgsmål om at fjerne flasken fra den ene dag til den anden - det er ikke et spørgsmål om at give hende en kold tyrker - men i stedet handler det om at få indført et ritual, som kan berolige og betrygge og hjælpe hende med at sove godt fremover.

Godnatgrøden er som sagt god, sammen med mælk ...


Annonce

... af kop. Men derudover vil det være rigtig fint, hvis du nu indfører en godnathistorie, en putteklud, puttebamse eller lignende. Beroligende ord, kærtegn, synger en sang for hende osv. Tanken er, at det nye ritual stille og roligt tager mere og mere over. Hun puttes hver aften på samme måde, med samme kærtegn, putteklud og beroligende ord og når mælken trappes ud, så savner hun det ikke på samme måde - for alt er som det plejer at være - eneste forskel er, at mælken gives sammen med grøden før putning af en kop - alt er ellers som hun nu er vænnet til...

Du kan desværre ikke regne med, at hun selv vil sige fra overfor flasken. Hun bliver jo mere og mere bevidst og hvis det er dette ritual hun altid har haft, så er det naturligt det hun søger. Derfor skal du hjælpe hende til at slippe flasken ved gradvist at gøre den mindre og mindre interessant - det skal stille og roligt være bedre at få læst historie, blive sunget for osv. end at få flasken....


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Og så skal du naturligvis også sikre dig, at hun får væske nok hele dagen igennem. Hun kan sagtens søge flasken fordi hun er tørstig. De 400-500 ml væske som hun indtager aften og sen aften, skal hun hjælpes til at indtage i løbet af dagen, så hun ikke søger flasken fordi hendes væskebehov naturligt skal dækkes...

Det anbefales ikke, at du bibeholder flasken til hun f.eks. er 3 år gammel. Både fordi hendes mælkeindtag meget hurtigt kan komme til at fylde for meget. At få flaske er også med til at holde hende på et "babystadie", og det er vigtigt, at hun støttes i at kunne drikke og spise selv og ikke længere behøve flaske - og så er det faktisk også skadeligt for hendes tænder. I udlandet taler man om ”baby bottle tooth decay”, som er et problem med huller i tænderne...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med projekt "ned- og udtrapning af flaske" :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vaccination

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:

- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1

- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2

- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3

- 15 mdr.: MFR 1

- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)

- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3

Læs mere i Babylex

Omega-3 og amning

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.

Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

... mange tak for dit sidste svar vedrørende vores problemer med skemaden. Vi er kommet godt videre, bl.a også inspireret af dit dejligt detaljerede svar, og Ingrid spiser nu som bliver hun betalt for det.

Kh Karen (og Ingrid)


Annonce